Posts Tagged ‘sociale medier’

Og så var jeg pludselig hende, der spammede med RayBan-tilbud

Fotografi den 04-01-16 kl. 12.58

Hahaha, jeg har grinet meget af mig selv her til middag. Og samtidig været lidt skræmt. I ved, de der irriterende Facebook-opslag, man bliver tagget i, som reklamerer for billige RayBan-solbriller, og hvor man altid tænker ”OMG, hvorfor klikker du på sådan noget – du ved jo, at det er spam?!” om personen, der deler det? Jeg var dén person i dag. Jeps. På et splitsekund blev min irritation og hovedrysten over andres adfærd på sociale medier udskiftet med sympati.

Jeg har brugt formiddagen på at få styr på alle mulige og umulige ting: forskudsopgørelse, fagforening og SU. Alle de ting, der især skal være styr på, når man går fra at være studerende til at have et fuldtidsjob. Pludselig får jeg beskeder fra to Facebook-venner om, at jeg vist er hoppet i den berygtede solbrille-fælde: Jeg har delt over 30 billeder med ”gode tilbud” på RayBan-solbriller og tagget langt over 40 Facebook-venner i billederne…. Oh my God.

Straks går jeg i gang med at forsøge at slette albummet, men det viser sig at være en større opgave end som så. Efter at have panikket lidt over, hvem der mon roder rundt inde på min profil, får jeg skrevet en lille undskyld-statusopdatering og finder endelig ud af, hvordan jeg får billederne fjernet fra min profil.

Jeg har altid tænkt over, hvorfor folk er så dumme at trykke på sådan nogle opslag, der tydeligvis er spam, men jeg gik altså selv i fælden i dag. Og nej, jeg har ikke klikket på noget som helst RayBan-opslag, og nej, jeg har heller ikke været inde på nogle pikante hjemmesider og fået virus derigennem. Det er sket, mens jeg har været inde og redigere noget så usexet som min forskudsopgørelse.

Hmm. Nu sidder jeg tilbage med en lidt ubehagelig tvivl om, hvad der mon lige skete. Hvorfor kommer sådan noget op på min Facebook-side? Er der nogen, der har hacket den? Er der sket andet derinde? Jeg har selvfølgelig ændret adgangskoden nu, men det nager mig alligevel, at nogen – eller noget – har haft adgang til min profil.

Jeg har generelt meget stor tillid til systemer og folk, og bekymrer mig ikke om at dele billeder på Facebook og Instagram eller sende billeder til folk på SnapChat. Jeg ved selvfølgelig godt, at når først et billede er derude, så kan det aldrig trækkes 100 procent tilbage, så jeg kunne aldrig drømme om at dele noget, jeg ikke er parat til at blive konfronteret med senere i livet. Men selvom jeg kun deler noget, som jeg står inde for, så bryder jeg mig ikke om tanken om, at andre har haft adgang til noget så privat som beskeder og indstillinger på min Facebook-profil.

Og således blev et tilbud på RayBans til overvejelser om adfærd på internettet. :-)

Det urealistiske liv på sociale medier

Jeg må indrømme, at Essena O’Neill har sat nogle tanker i gang hos mig med sit budskab om, at man ikke skal være afhængig af konstant at blive bekræftet på sociale medier. Og at man ikke skal tro på, at man ser hele virkeligheden på en Instagram-profil. Essena har haft over 500.000 følgere på Instagram, hvor hun konstant delte billeder af sig selv og sit perfekte liv. Et liv, mange unge piger misunder – flot krop, lækkert tøj, masser af mennesker, der ser op til hende, virksomheder, der vil betale mange, mange penge for at samarbejde med hende og utallige likes på sociale medier.

Det lyder da næsten for godt til at være sandt, ikke?

Det var det også. Essena har fået nok af det urealistiske og perfekte liv, hun fremstiller på Instagram, for i virkeligheden er hun en usikker og ulykkelig pige, hvis humør i flere år har været helt afhængigt af, om hun fik taget et godt billede, som folk synes om på Instagram. Derfor har hun ændret teksten til sine smukke billeder, og fortæller nu om sandheden bag – for eksempel om hvordan et helt perfekte billede først kom i hus efter over 100 forsøg og timevis af redigering efterfølgende.

Jeg kan godt forstå, at mange kvinder har problemer med selvtilliden. Vi bombarderes konstant med billeder af smukke kvinder, der virker til at have det hele. På sociale medier, i nyhederne, i bybilledet, på busserne, i træningscenteret – over alt. Og det ER da nederen kun at få syv likes på sit billede på Instagram, når danske (og gudesmukke!) Mathilde Gøhler får over 15.000 likes!

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg da også påvirkes af det perfekte liv, som det fremstilles på sociale medier og i verden omkring os.

Jeg er blevet ældre, og har heldigvis et lidt sundere og mere realistisk forhold til, hvordan sociale medier og virkeligheden adskiller sig, men da jeg var 14 år, kan jeg godt love for, at jeg havde et forkert selvbillede. Jeg følte mig tyk (på trods af, at jeg var 1.66 og vejede 47 kilo), vejede mig flere gange om dagen og var dødmisundelig på de kvinder, jeg læste om i Vi Unge og havde plakater med på væggen. Jeg slog op med en kæreste, fordi han sagde, at mit hår ikke sad så godt den dag. Jeg skældte min mor ud, hvis hun kom med den mindste kommentar om mit tøj.

Når piger på min alder dengang lagde flotte billeder på Arto, troede jeg, at jeg også skulle bruge timevis på at lægge make up og sætte hår for at få et pænt profilbillede, som folk ville synes om. Hvad fik jeg ud af det? Intet! Kun privatbeskeder fra tilfældige teenagefyre, der skrev ”kiggede søde <3”… Er dét det værd?

Når jeg ser tilbage i dag, kan jeg godt se, at jeg havde et fuldstændig forvrænget syn på virkeligheden. Jeg kan blive helt ked af at tænke på, hvor meget spildt tid og energi, der er gået med at føle sig grim og forkert.

Selvom jeg ville ønske, at det var anderledes, så lader jeg mig nok også stadig gå lidt på af de urealistiske idealer, der hersker. Men jeg er så taknemmelig for, at jeg nu også ved, at alle jo for pokker har deres småproblemer – om det så er dårlig selvtillid, nervøsitet, præstationsangst, frustration eller usikkerhed.

Jeg synes, at det er HELT okay, at folk deler lige præcis, hvad de har lyst til. Jeg synes også, at det er nogenlunde OK, at jeg ved mit busstoppested får klasket en rund, veltrænet røv i ansigtet af en Fitness World-reklame, og at der er reklamer for silikonebryster på busserne.

Men jeg håber virkelig også, at unge, usikre teenagepiger ikke tror på, at man kun er god nok, hvis man ser sådan ud. Der er så meget andet skønt i livet end Nupo-kure, likes og det perfekte billede på Instagram.

Kære unge pige: Jeg lover dig, at når du om 5-10 år ser tilbage, så vil du fortryde at have brugt så meget tid og så mange kræfter på at tænke grimme tanker om dig selv, fordi du konstant sammenligner dig selv med andre.

For som Essena O’Neill siger: Social media is NOT real life.

To selfies fra toget her til morgen taget med 30 sekunders mellemrum (bemærk, hvordan jeg kun har en bums på hagen på første billede – hurra for retouchering!):

Desktop1