Posts Tagged ‘jul’

Om at føle sig heldig

1614174_10206606347732336_3364075102819923077_o

Lillebror Joakim og jeg inden julemiddagen. :-)

Så er jeg hjemme hos mine forældre efter et par gode dage med julehygge, al for meget mad og gode gaver. Jeg er helt blæst bagover af alle de pakker, der stod “Til Josefine” på i går – man kan vel nærmest tale om en sand gaveregn. :-) Der gemte sig både tøj, regntøj og sengetøj (godt med tøj!), lækre nips-ting til lejligheden, et armbånd, en bog og penge, som måske kommer til at finansiere et lidt mere “professionelt” look her på bloggen. Lige nu kører jeg et gratis tema, som jeg synes er rigtig fint, men jeg har længe drømt om at have flere muligheder for at designe Rivejernet, så det ser lige præcis sådan ud, som jeg har lyst til. Jeg var endda så heldig, at jeg for første gang nogensinde fik mandlen.

Og apropos held, så teasede jeg jo lidt for, at jeg i dag ville forfatte et par ord om netop dét at føle sig heldig. Som jeg har skrevet om tidligere, modtog Christian og jeg et gavekort på 6000 kroner til flybilletter med KLM, fordi flyet på vej til USA blev ramt af mekaniske problemer, hvilket medførte, at vi måtte overnatte i Amsterdam og dermed kom 10 timer senere til Los Angeles. Gavekortet skulle bruges indenfor 12 måneder, men Christian mente dog ikke, at det allerede igen var tid til en stor udlandsrejse, så han foreslog, at vi anmodede om at få pengene i stedet for et gavekort. Efter at have overvejet det grundigt, besluttede vi os for at gøre det – jeg havde ellers allerede store planer om to-tre uger i Malaysia og Indonesien, men jeg gik modvilligt med til det. Vi fik besked om, at de ville revurdere det beløb, vi var berettigede til, og jeg forudså allerede, hvordan vi garanteret kun ville få 3000 kroner udbetalt i alt – det var jeg ikke helt tilfreds med, da jeg jo gerne ville ud og rejse.

Svaret kom på en mail, og ganske rigtigt: De havde vurderet, at vi skulle have 4500 kroner. Lidt slukøret informerede jeg Christian om, at der nu var svar, og jeg tjekkede med det samme min netbank. Og så spærrede jeg øjnene op. Der var gået 9000 kroner ind fra KLM! Jeg var helt forvirret og tjekkede min mail igen. Og så opdagede jeg, at de havde vurderet, at vi HVER kunne få 4500 kroner. JUHUU! Vi var helt oppe og ringe og dansede rundt i lejligheden. Det er altså utroligt, at vi kunne få mere ud af at få pengene udbetalt, end vi kunne ved at få et gavekort! Fantastisk service – så gjorde det pludselig ikke så meget, at vi blev 10 timer forsinkede. Christian har nu endegyldigt bestemt, at pengene skal bruges på en ny computer, så han krydser fingre for et elektronik-januar-udsalg. :-)

Som jeg sagde til Christian: Vi er godt nok heldige. Jeg føler mig simpelthen så heldig. Og sådan har jeg faktisk altid haft det. I dette tilfælde handler det blot om penge, og penge er bestemt ikke lykken (jeg hørte engang et citat, jeg synes rammer godt: “Nogle mennesker er så fattige, at det eneste, de har, er penge”), men jeg føler generelt, at jeg – og mange af mine medmennesker – har trukket det lange strå her i livet. Vi er heldige at være født i et land, hvor der altid er et sikkerhedsnet. Hvor man aldrig er helt på røven. Hvor man kan tage chancer, og hvor man ikke mister alt ved at fejle. Jeg er heldig at have en skøn familie og en fantastisk sød kæreste, og så er jeg heldig at jeg har et job og et studie, som jeg er glad for.

Lige nu er jeg i gang med at læse en bog om, at vi danskere er så lykkelige. Bogen er skrevet af en englæder, som er flyttet til Danmark, og som ser os udefra. Bogen stiller spørgsmålstegn ved hvorfor, vi er så glade, som vi er, og forfatteren beder en masse danskere om at vurdere på en skala fra 1-10 hvor lykkelige, de er. Stort set alle ligger helt i top. Det fik mig til at tænke på, hvor jeg mon vil placere mig. Selvfølgelig er der altid ting, der kunne være bedre – sådan har vi det vel alle. Men i det store billede, så har jeg det godt nok godt, og det er jeg simpelthen så taknemmelig for. Ja, som man måske kan høre, har jule-familie-ferie-freden for alvor sænket sig her. :-)

Jeg håber, at I har haft nogle skønne juledage med familie og venner. Nu vil jeg se fjernsyn med familien, og i morgen står den atter på familiehygge. Mine veninder har store planer om at skulle fejre 1. juledag med øl og gamle venner i aften, men jeg udskyder udskejelserne til nytårsaften og slapper af i familiens skød disse dage. God aften – om så den står på billig vodka og fællessang eller julefilm og chokoladenisser!

Så blev det endelig jul igen

Jeg må indrømme, at jeg er lidt inspirationsforladt her til aften efter en lang dag med julegaveshopping, så det bliver et kort pip fra mig i dag. Hvis der ikke er noget spændende at berette om, så vil jeg hellere skåne jer for mine skriblerier. Men bare rolig – jeg har masser af idéer i idébanken (jeps, jeg skriver gode blog-emner ned som en note i min telefon…), så jeg lover, at bloggen bestemt ikke holder ferielukket!

Nu er den røde neglelak lagt, den sidste gave er pakket ind, kalenderlyset er næsten brændt i bund, og jeg er endelig helt klar til juleaften! Jeg elsker jo julen og alt, hvad der hører dertil, men jeg har simpelthen været for dårlig til at jule igennem i år. Jeg har hverken haft julekalender, lavet julekonfekt eller skrevet julekort. Det er ikke godt nok, især når jeg er helt pjattet med højtiden.

I morgen skal vi spise middagsmad hos Christians forældre, og derefter tager jeg hen til lillebror Joakim, som i år holder jul. Vi har ikke en tradition for, at vi er et bestemt sted, så vi skifter hvert år. Sidste gang var vi hos mig, og det var virkelig hyggeligt og enormt voksent sådan at være vært ved juleaften. :-)

Vi skal både have gås, flæskesteg og frikadeller, og jeg er sikker på, at jeg nærmest triller hjem derfra. Det er altså helt skørt, når man hvert år læser om folk, der bliver indlagt, fordi de har spist for meget fed julemad. Jeg bliver lige overrasket hver gang. Næsten lige så overrasket som når jeg hører, at der igen er folk, der er blevet indlagt, fordi de har grillet indenfor.

Jeg er dødmisundelig på dem, der holder juleaften med små børn. Jeg har lige siddet og kigget gamle julebilleder igennem, og den glæde, man som barn har juleaften, er virkelig skøn. Jeg glæder mig så meget til, at der igen er små børn med til at flå gavepapir af pakkerne – men der går nok lige et par år. :-) Indtil da må vi ”nøjes” med at fejre jul med vores hunde, som altid bliver løftet rundt om juletræet, når vi synger. Sidste år havde de endda deres helt eget mini-juletræ, og de giver endda også gaver. Jeg bliver hvert år imponeret over, hvor gode hundene er til at finde gaver til os. 😀 Okay, jeg PAKKER (hæhæ) far-humoren væk nu.

Jeg er ved at løbe tør for billeder, så jeg fandt lige denne lille sag frem fra sidste år, hvor en meget langhåret Christian og jeg blev foreviget under en gåtur et par dage efter jul.

2014-12-25 19.55.53

Jeg tvivler på, at der bliver tid til at blogge i morgen, men jeg bilder bestemt heller ikke mig selv ind, at I har tid til at læse om mig på selveste juleaften. Jeg vender dog stærkt tilbage 1. juledag med gaveupdate og lidt ord om at føle sig heldig! Vi har nemlig fået svar fra KLM, og jeg kan love for, at jeg dansede rundt i stuen, da jeg så svaret… Mere om det fredag!

GLÆDELIG JUL!

Julegaver – hvorfor skal det være så svært?

Hvert evig eneste år på cirka dette tidspunkt går jeg i panik. Der er få dage tilbage til jul, og jeg har langt fra styr på julegaverne. Når jeg ser mig selv udefra, tænker jeg, at jeg er sådan en, der har det hele på plads en måned i forvejen. En, der for længst har fået tilsendt ønskesedler og samlet de fineste pakker, der ligger klar til uddeling. Gid det var så vel!

Jeg har for tredje dag i træk nu været rundt i Aalborgs fyldte gader for at finde inspiration til julegaver. Jeg har kun fået én ønskeseddel, og resten af dem, jeg har spurgt, har ikke rigtig vidst, hvad de lige ønskede sig. Så er det altså svært!

Jeg er ikke selv bedre. Sandheden er jo efterhånden, at jeg er blevet så voksen, at jeg køber det, jeg har brug for. Det er andre tider end dengang, man som lille ønskede sig hele Fætter BR’s katalog. Alligevel har jeg formået at strikke en ønskeseddel sammen, som indeholder ting, jeg rent mangler – og rigtig gerne vil have. En ny lampe, pænt tøj til arbejde, en regnjakke, neglelak, øreringe og så videre.

IMG_6831

Et af de spørgsmål, der dukker op, når jeg taler med mine veninder om julegaver, det er selvfølgelig, hvad de andre mon har købt til deres kæreste. Jeg søger altid inspiration, for Christian ønsker sig stort set det samme hvert år. Et par sorte bukser, en jakke og en parfume… Det kan altså godt blive lidt kedeligt. Jeg ved godt, at han mangler det, men jeg vil så gerne overraske ham og give ham noget uforudsigeligt.

Det bliver dog alt andet end uforudsigeligt i år, for vi har været så dødkedelige, at Christian har været med ude og købe sin julegave. Det skete for cirka to timer siden. Vi var egentlig afsted for at købe gave til min lillebror, men Christian faldt over en rigtig lækker jakke, som han forelskede sig i. Der var kun to tilbage, så jeg turde ikke lade den hænge. Haha, havde det været omvendt, så havde jeg ærgret mig gul og grøn over at vide, hvad jeg mon fik af Christian, men han tager det ikke så tungt. Han er bare glad for, at han får en jakke, som han har snakket om i flere måneder, at han mangler!

Jeg mangler stadig at købe to gaver, men det må jeg gøre i morgen inden arbejde. Jeg har allerede en idé om, hvad den ene skal være, men jeg er rimeligt lost, når det kommer til den anden. Jeg kan dog aldrig købe en ringere gave, end jeg gjorde for nogle år siden, da jeg var i gave-panik. Min kammerat fra gymnasiet, som jeg stadig taler med i dag (utroligt nok, taget i betragtning af gaven) og jeg havde aftalt, at vi gav julegaver. Jeg kan kun forestille mig skuffelsen, da han åbnede gaven fra mig: en DVD med alle 24 afsnit af Yallahrup Færgeby. Jesus Christ. Jeg bliver helt flov bare ved tanken! Hvad tænkte jeg dog på, da jeg købte den? Det har vi grinet meget af siden. Og for at det ikke skal være løgn, så sidder jeg også og fniser lidt, mens jeg skriver det her. Oh my God. 😀

Nu vil jeg bruge resten af aftenen på at se julefilm, slappe af og holde søndag. Min farmor har forsynet mig med en bunke ugeblade, så dem planlægger jeg også at kaste mig over senere.

Jeg vil lige slutte af med et lille stemningsbillede fra sidste år, hvor der var jul i min gade – det ville ikke være dumt, hvis det kom til at se sådan ud igen snart, selvom det ikke ligefrem ser lovende ud! God 4. søndag i advent. :-)

IMG_4401

Om julefrokost og at have let til tårer

I går var jeg til julefrokost med arbejdet, og det var enormt hyggeligt! Godt med mad, gode kollegaer og dans. Jeg elsker de aftener, hvor man kommer lidt tættere på sine kollegaer, og hvor man kan snakke om andet end TV og nyheder. Arbejdsglæde er noget, jeg sætter meget stor pris på, og aftener som i går bidrager helt sikkert til netop dét. :-)

IMG_6754

Klokken halv tre kom min mor og hentede min lillebror og jeg i Aabybro (lillebror Joakim begynder på et 4,5-årigt forløb i lære som fotograf-elev på TV2/Nord til januar, så han havde også fået lov til at være med). Bagefter gik turen indenom Aalborg, hvor vi skulle hente Christian fra julefrokost med klassen, for til sidst at ende hjemme hos mine forældre, hvor vi alle skulle sove.

I dag har den stået på familie-og-nabo-julefrokost, og min mave er blevet fyldt med sild, leverpostej, grønlangkål, medisterpølse, hamburgerryg og risalamande – og whisky. Jeg kunne næsten trille hele vejen til Aalborg bagefter. Mums!

IMG_6758

Da vi kom hjem, endte vi med at se et virkelig tosset program på MTV, hvor ham fra LMFAO var vært, og hvor man så folk fortælle store hemmeligheder til familie, venner osv. Gennemført tømmermænds-TV. I en af pauserne kom der en reklame for en økologisk øl, og jeg ved ikke, hvad der præcis skete, men et eller andet ved den reklame rørte mig helt vildt. Man så en mand stå og lave mad med øl i, og så kom hans kæreste/kone og tog en tår af øllen, og så smilede de til hinanden. I baggrunden var der lækre klaver-toner. Om det var den romantiske situation eller den rare musik, der rørte mig, ved jeg ikke – men jeg endte med at sidde og små-tude lidt over hvor sød, reklamen var. Christian grinede højlydt af mig. Han synes vist, jeg var lidt fjollet.

Jo ældre, jeg bliver, jo lettere har jeg efterhånden fået til tårer. Jeg tror, jeg har det fra min mor. Hun er den værste, jeg kender, når det kommer til at holde tårerne tilbage – hun bliver simpelthen rørt over ALT! Hun kører for eksempel ofte forbi en kirke til arbejde, og når der er konfirmationstid, kommer hun hvert år halv-grædende hjem, fordi hun er så rørt over, at kirken flager, fordi en gruppe 7.-klasser træder ind i de voksnes rækker. Da jeg fortalte om ham den ældre mand, jeg fulgte på sygehuset for nogle dage siden, vandede hun også høns. Hun går desuden helt i spåner, hvis man siger til hende, at man elsker hende – det kan hun slet ikke holde til. Det er så sødt.

Jeg kan mærke, at jeg ligner hende mere og mere på det punkt. Nogle gange sidder jeg med tårer i øjnene og betragter Christian, fordi han er så dejlig. Dengang vi besluttede, at vi skulle til USA, kneb jeg også en tåre. Og i dag skete det så, fordi jeg så en reklame for en øl… Hvad bliver det næste?!

Det er lørdag aften, klokken har så småt passeret 22.00, og nu går vi i brædderne. I morgen sætter jeg atter kursen mod Aarhus, og så går slutspurten i bachelorskrivningen ind, inden vi afleverer om få dage. :-)

Julefrokostweekend og om at gøre en god gerning

Det er fredag! Endelig! Hold op, hvor har jeg lært at sætte kæmpestor pris på weekenderne, for her har min bachelormakker og jeg lovet hinanden, at vi holder fri. Det passer så ikke helt, for vi skal mødes søndag, men jeg har lige 1,5 dag off. Og de skal dæleme bruges på noget godt.

Jeg har trukket en hjemmearbejdsdag i dag, så jeg sov helt til klokken 8. På det tidspunkt plejer morgentoget til Aarhus normalt lige at have passeret Randers. Allerede dér tegner der sig altså et billede af, at i dag kun kan blive en god dag. :-)

Jeg skal skrive opgave indtil i eftermiddag, hvor jeg bytter den løse fletning og tøjet fra i går ud med en lækker kjole og bølget hår. Der er nemlig julefrokost på arbejdet, og jeg glæder mig helt afsindigt meget! Især glæder jeg mig til at se, hvad praktikanterne i år har fundet på. Ligesom på flere andre regionale TV-stationer er der nemlig tradition for, at praktikanterne laver et julebånd, hvor man kærligt driller sine kollegaer, og det plejer altid at være skideskægt. Her er lidt billeder fra optagelserne til julebånd sidste år:

IMG_4251

IMG_4254

I morgen skal jeg til julefrokost hos mine forældre sammen med deres naboer. Der er lagt op til den helt store snapse-smagning, men da jeg ikke er ret god til snaps (på trods af mit snapse-indtag på TV for et par uger siden), så tror jeg, jeg holder mig til de lidt mindre stærke sager.

Nå, nu til noget helt andet. Jeg har tænkt lidt på, om jeg ville fortælle om det her på bloggen, fordi det er sådan lidt ”se, hvor god jeg er”-agtigt. Men nummer to episode var simpelthen så positiv en oplevelse, at jeg synes, den fortjener et par ord. For et par dage siden befandt jeg mig nemlig i hele to episoder, hvor jeg kom en ældre mand til undsætning.

Da jeg stod ved Randers Station og ventede på, at lyskurven ville skifte til grøn, så jeg måtte gå, så jeg pludselig en meget gammel mand bakse med en rollator, han skulle have ned af en trappe på den anden side af vejen. Det går galt, tænkte jeg. Og ganske rigtigt – manden snubler forover med rollatoren, og lander ovenpå rollatoren på trappens nederste trin. Jeg bliver ret forskrækket, lader bilerne passere og skynder mig at løbe over vejen for at hjælpe ham. Han bliver liggende helt stille, og forsøger på de 30 sekunder, der nok går, slet ikke at flytte sig.

Da jeg kommer over til ham, forstår jeg godt hvorfor. Den stakkels mand har ingen kræfter, og en anden pige og jeg må løfte ham op. Han er heldigvis ikke kommet noget til.

Jeg blev lidt ked af at se, hvor afkræftet han var. Jeg får altid rigtig ondt af svage ældre, hvis kroppe er ved at give op, og efter den episode må jeg indrømme, at jeg var lige ved at knibe en tåre. Åh, hvor jeg håber, at jeg er pivfrisk til mine dages ende. Men det håber vi jo alle.

Dagen går, og jeg skal igen med toget hjem fra Randers mod Aalborg. Her overhører jeg en ældre mand spørge togkontrolløren om, hvordan han mon finder hen på sygehuset i Aalborg, når toget ankommer. Han kender overhovedet ikke byen. Kontrolløren fortæller, at han skal gå hen og tage en bus, når han ankommer, men det er svært for manden at forstå, hvilken bus han helt præcis skal fange – og hvornår.

Jeg har ikke andre planer efter togturen end en kop kaffe med en god ven, så jeg spørger manden, om jeg skal hjælpe ham med at finde den rigtige bus. Jeg fortæller ham samtidig, at der kun er 1 kilometer eller sådan noget, hvis han er frisk på en gåtur. Det er han, og han er meget taknemmelig.

Således endte jeg på en god gåtur med ham. Han fortalte masser af historier på de 20 minutter, vi tilbragte sammen. Historier om dengang, han var i hæren, om hvad han mener om våbenlovgivningen, om selvforsvar og om terror. Seriøse emner, men enormt interessant at høre hans velargumenterede holdninger.

Da vi var fremme, takkede han mange gange. Det havde været en stor oplevelse at få lov at blive fulgt til sygehuset af sådan en ung pige. Jeg tror næsten, at jeg var mere glad efterfølgende, end han var. Det føltes simpelthen så godt at kunne hjælpe, og jeg har været høj på den episode i et par dage.

Kan I have en rigtig dejlig weekend – jeg regner med at lægge et billede op af julefrokostkjolen i morgen :-)

Glæden ved en hjemmearbejdsdag

Klokken er 9.15, og det er kun en time siden, jeg stod op! På nuværende tidspunkt plejer jeg ellers at have været oppe i lige præcis tre timer for at nå tog og bus til Journalisthøjskolen ude i Aarhus Nord. Men i dag skal vi bare transskribere interviews, så jeg har tilladt mig at tage en arbejdsdag tre meter fra sengen. Det klager jeg bestemt ikke over!

Som jeg før har skrevet lidt om her, så er jeg ramt en liiiiiiille smule af julestemning (okay. Mega meget ramt af julestemning), så jeg har hørt sange fra Brødrene Mortensens jul den sidste time og spist havregrød i jule-edition. Bestemt ikke en havregrød for de fedt-forskrækkede – men som et gammelt mundheld lyder: det er smørret, der gør’et. :-)

IMG_6568

Christian er i praktik og underviser i dag i engelsk, og når han kommer hjem, står den på inspiration-til-ønskelisten-tur rundt i Aalborg. Jeg er allerede færdig med min ønskeliste, men jeg har lovet svigermor Jette højt og helligt, at jeg nok skulle sørge for, at Christian sender en ønskeliste snart (han har det med at glemme sådan nogle ting), så det er jo en oplagt undskyldning for at tage ham med ud og shoppe. Og måske kigge lidt på nytårs-kjole.

Men HOLD NU OP, hvor kan man godt se på min ønskeliste, at jeg altså ikke er ti år længere. Sengetøj, lagener, loftlampe, Trip Trap-nisser og en regnjakke har sneget sig med på listen…

Det var altså tider, dengang man fik stukket et Fætter BR-blad og en kuglepen i hånden, og så skulle man ellers bare sætte ring om de ting, man ønskede sig! Et år resulterede det i, at lillebror Joakim og jeg fik en PlayStation 1, som jeg ikke anede, hvad var, men jeg havde altså åbenbart sat ring om den. Jeg tror på, at skæbnen har villet, at jeg satte ringen forkert, for sammen med PlayStationen var Crash Bandicoot-spillet, som jeg stadig kan finde på at spille den dag i dag. :-)

Nu vil jeg kaste mig over arbejdet og nyde en dag i Ålleren, og så venter weekenden jo lige om hjørnet!