Posts Tagged ‘journalisthøjskolen’

Blogging, eksamenslæsning (gab!) og overspringshandlinger

Ja, det er jo ikke fordi jeg ligefrem lægger godt ud med mit håb om at blogge mere, men som jeg tidligere har skrevet, så har jeg det sådan, at jeg ikke vil fylde bloggen med ligegyldige indlæg, der er skrevet, fordi jeg har følt mig tvunget til det – jeg skriver, når jeg har lyst. Og har jeg ikke lyst, så skriver jeg ikke. :-)

På tirsdag skal jeg op til min afsluttende eksamen på Journalisthøjskolen, og jeg er så spændt! Jeg har efterhånden fået læst godt op på det hele, og føler mig snart klar til at forsvare bacheloren. I morgen går turen til Aarhus, hvor min bachelormakker og jeg skal øve eksamenssituationen sammen.

Det er virkelig svært for mig at koncentrere mig om noget som helst andet end eksamen, og jeg føler mig hverken kreativ eller sjov for tiden. Christian er ude og køre HJEM IS-bilen hele dagen i dag, så jeg har heldigvis fred og ro til at få læst godt op på det.

Med eksamenslæsning følger overspringshandlinger, og dem er jeg ekspert i! Aldrig før har den fået sådan en skalle i Candy Crush, og så har jeg også fået for vane jævnligt at gå hen og kigge ned på gågaden ud af vinduet. Jeg fik også ryddet op i min Facebook-profil forleden. Hold nu op, hvor har jeg “Synes godt om” mange tossede ting i mine spæde Facebook-år. Det var lidt grineren at kigge tilbage på den tid – mine klassekammerater og jeg havde en joke kørende om turbaner, og det medførte en del turban-likes på Facebook…

IMG_6979

Jeg har jo gået på en uddannelse, der adskiller sig enormt meget fra universitetet, hvor fokus primært ligger på at skrive store, tykke opgaver hvert semester og efterfølgende forsvare dem mundtligt (som jeg har forstået det – ret mig, hvis jeg er gal på den her). På Journalisthøjskolen er der en anden tilgang til dét med at skrive store opgaver. Vi laver stadig store og meget dybdegående projekter, hvor vi researcher, gennemfører et hav af interviews, skriver og reflekterer, men i stedet for at rette fokus mod al den teoretiske viden bag, så er fokus på selve produktet og de konkrete valg, vi har truffet gennem opgaveskrivningen. Her er ingen videnskabsteori (thank God!!) og metodeafsnit.

Jeg er enormt glad for, at vores uddannelse netop er så praktisk og kun fokuserer på det, der er relevant for netop dén opgave, vi arbejder med. Vi skal for eksempel ikke redegøre for, at vi jævnfør hermeneutikken konstant erhverver os ny viden eller vide noget som helst om fænomenologi og behaviorisme. Men vi skal derimod kunne forklare, hvorfor vi har truffet hvert enkelt, lille valg, vi har gennem opgaven – som f.eks. hvorfor vi ringede til én kilde frem for en anden først.

På den ene side er det virkelig fedt, at eksamen i så høj grad omhandler vores oplevelser og vores valg, fremfor at bero viden på teoretikere. På den anden side har det medført mange diskussioner blandt min makker og jeg om, hvad der er relevant. Når man er to, der er passionerede og brænder for at lave det bedste stykke arbejde, er det langt fra altid, man er enige om, hvad der fungerer og ikke fungerer i opgaven. Hvilke afsnit skulle der være gjort mere ud af? Hvilke afsnit skulle være slettet? Det er dét, vi skal være super skarpe på tirsdag. Selvom det nogle gange gennem forløbet har været hårdt at skulle tage den samme snak igen og igen og igen om vinkler, kilder osv., så ved jeg, at det kommer os til gode nu. Nu kan den eksamen bare komme an!

Ikke mere om eksamen nu. I aften skal jeg være sammen med en flok herlige nuværende og tidligere praktikanter fra TV2/Nord, og jeg glæder mig!

Det nye liv efter Journalisthøjskolen

Åh, hvilken frihed det er at sove længere end til klokken 5.15 om morgenen for at nå toget! Tirsdag aften blev de sidste bilag sat sammen, de sidste detaljer blev finpudset, og efter at have gemt seks forskellige versioner af ”ENDELIG BACHELOR” og efterfølgende opdage, at vi liiiige havde glemt en lille ting, kunne vi klokken 21.35 sige hej til vores nye liv som rigtige, arbejdende journalister! Eller… vi skal lige forsvare vores opgave i januar, før vi officielt er færdige. Men det føles allerede nu, som om det sidste punktum i dette kapitel er sat – vi er done. Lidt vildt.

Bachelorskrivningen har været én lang rutsjebanetur med kæmpe op- og nedture. Vi er endt med et hæderligt produkt, men det har på ingen måde været et drømmescenarie, vi har befundet os i. Vi vaklede i de tre første uger, før vi besluttede, at vi i stedet for at aflevere en TV-dokumentar ville aflevere et online-univers med video og artikler. Vi har interviewet 52 kilder, gravet os ned i budgetter, skrevet om og skrevet om og skrevet om, diskuteret, panikket, skændes, grinet, (næsten) grædt og til sidst hoppet og krammet i eufori over, at vi ENDELIG kunne veksle to måneders arbejde med en skaldet kvittering, der viste, at opgaven var afleveret. Og en kæmpe følelse af frihed.

Her er en lille fortælling om bachelorskrivningen i billeder:

IMG_6771

IMG_6768

IMG_6767

IMG_6778

IMG_6784

IMG_6781

IMG_6785

IMG_6790.PNG

Det er lidt underligt pludselig at skulle undvære min trofaste bachelormakker, Alexander, som jeg har tilbragt uendeligt mange timer med de seneste måneder, og som gennem de sidste fire år har været min faste makker. Udover at bage fantastiske kager, som han gerne overrasker med, når man har fødselsdag, så er han en rigtig god ven. Alexander har også et job, der venter på ham efter sidste eksamen, så der bliver nok at se til for os begge. Vi har heldigvis en lille madklub sammen med nogle andre studerende, så der bliver forhåbentlig klemt en rødvinsaften ind i ny og næ.

I går sov jeg helt til klokken 11, spiste morgenmad klokken 12.30 og lå derefter i sengen med computeren og udrettede ikke en fløjtende fis. Om eftermiddagen løb jeg 1,5 kilometer over til min veninde, og var vildt forpustet, fordi min løbeform er ikke-eksisterende. Pinligt! Især når man tænker på, at jeg for et år siden var ved at træne op til et halvmarathon. Nu er der heldigvis igen tid til at få trænet en smule. :-) Nå, men vi lavede lækker lasagne og så Pretty Little Liars og julekalender, og så tøffede jeg hjem og hoppede under dynen. Årh, det var simpelthen bare en GOD dag.

I dag skal jeg ordne lidt julegaveindkøb og hen til en veninde. I aften står den på julehygge med nogle af de skønne mennesker, jeg var i praktik med på TV2/Nord. Det kan kun blive godt!

Kan I have en rigtig dejlig dag!

Ej, er det ikke svært at komme ind på Journalisthøjskolen?

10381979_10203202819406255_4219509872684427286_n

En dejlig dag som journalist på job!

Jeg husker tydeligt den dag, jeg fik beskeden om, at jeg var optaget på selveste Journalisthøjskolen. Journalisthøjskolen! Drømmen, jeg har haft så længe, jeg kan huske!

Jeg var ellers HELT sikker på, at jeg ikke var en af de 250 heldige, der var blevet optaget, fordi jeg ikke følte, jeg havde klaret den berygtede optagelsesprøve specielt godt. Jeg tog prøven som 18-årig, da jeg gik i gymnasiet, og jeg forberedte mig så småt på at skulle læse medievidenskab på universitetet for efterfølgende at søge ind igen.

Selve prøven er delt op i forskellige dele, som varierer en smule fra år til år. Jeg skulle blandt andet skrive en artikel om løvfrøer, en tekst om min bedste ven skrevet i et sprødt og spændstigt sprog (hvordan hulan gør man det?!), fortælle om tre ting, der undrede mig, beskrive humor med 500 ord, sætte kommaer og selvfølgelig tage videnstesten (som de fleste har hørt om – ja, enkelte tror faktisk, at det er det eneste, man skal bestå for at blive optaget). Videnstesten bliver altid lagt online kort tid efter den seks timer lange optagelsesprøve, og da jeg testede mine svar samme aften, opdagede jeg med gru, at jeg kun havde haft 28 (!!!) rigtige ud af 50 spørgsmål ved optagelsesprøven. Jeg kunne lige så godt give op, løbet var kørt – jeg måtte vente til næste år. Eller… det troede jeg i hvert fald.

En måneds tid senere sov jeg ved Christian, som på det tidspunkt stadig boede ved sine forældre, og klokken blev over middag, før jeg så på Facebook, at andre havde fået svar fra Journalisthøjskolen. Jeg skyndte mig ind og tjekke mailen, og bum! Jeg var kommet direkte ind – ét styks studieplads var klar til mig fra februar 2012. Vi hoppede og dansede rundt i mine svigerforældres stue og kunne næsten ikke tro, at det var rigtigt. Jeg skulle flytte til Aarhus!

Lige nu er min makker og jeg ved at lave den afsluttende hovedopgave på skolen. Til januar er jeg færdiguddannet journalist (det er egentlig lidt vildt at tænke på?!), og barndomsdrømmen er dermed gået i opfyldelse. Jubii! Et af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet, når snakken går på uddannelse, er, om det ikke er svært at komme ind på Journalisthøjskolen? Jeg synes, det spørgsmål er enormt svært at besvare, for jeg følte jo ikke selv, at min præstation ved optagelsesprøven var særlig god, og alligevel fik jeg den føromtalte mail på en dejlig forårsdag i maj. Lykkens gudinde tilsmilede mig i dén grad, og jeg er hende evigt taknemmelig :-)

Hvis der er nogle, der læser med, som har nogle spørgsmål om journalistuddannelsen, så hold jer endelig ikke tilbage! Jeg husker selv, hvordan jeg havde tusind spørgsmål og googlede løs på ”optagelsesprøve Journalisthøjskolen”, men dengang i 2011 var det lidt svært at finde nogle, der kunne berette om deres oplevelser. Så fyr løs!

PS. Har man selv lyst til at teste sin viden, så kan videnstesten fra dette års optagelsesprøve findes lige her. Og skriv endelig resultatet i kommentarfeltet! Jeg er nysgerrig 😀