Posts Tagged ‘journalist’

Blogging, eksamenslæsning (gab!) og overspringshandlinger

Ja, det er jo ikke fordi jeg ligefrem lægger godt ud med mit håb om at blogge mere, men som jeg tidligere har skrevet, så har jeg det sådan, at jeg ikke vil fylde bloggen med ligegyldige indlæg, der er skrevet, fordi jeg har følt mig tvunget til det – jeg skriver, når jeg har lyst. Og har jeg ikke lyst, så skriver jeg ikke. :-)

På tirsdag skal jeg op til min afsluttende eksamen på Journalisthøjskolen, og jeg er så spændt! Jeg har efterhånden fået læst godt op på det hele, og føler mig snart klar til at forsvare bacheloren. I morgen går turen til Aarhus, hvor min bachelormakker og jeg skal øve eksamenssituationen sammen.

Det er virkelig svært for mig at koncentrere mig om noget som helst andet end eksamen, og jeg føler mig hverken kreativ eller sjov for tiden. Christian er ude og køre HJEM IS-bilen hele dagen i dag, så jeg har heldigvis fred og ro til at få læst godt op på det.

Med eksamenslæsning følger overspringshandlinger, og dem er jeg ekspert i! Aldrig før har den fået sådan en skalle i Candy Crush, og så har jeg også fået for vane jævnligt at gå hen og kigge ned på gågaden ud af vinduet. Jeg fik også ryddet op i min Facebook-profil forleden. Hold nu op, hvor har jeg “Synes godt om” mange tossede ting i mine spæde Facebook-år. Det var lidt grineren at kigge tilbage på den tid – mine klassekammerater og jeg havde en joke kørende om turbaner, og det medførte en del turban-likes på Facebook…

IMG_6979

Jeg har jo gået på en uddannelse, der adskiller sig enormt meget fra universitetet, hvor fokus primært ligger på at skrive store, tykke opgaver hvert semester og efterfølgende forsvare dem mundtligt (som jeg har forstået det – ret mig, hvis jeg er gal på den her). På Journalisthøjskolen er der en anden tilgang til dét med at skrive store opgaver. Vi laver stadig store og meget dybdegående projekter, hvor vi researcher, gennemfører et hav af interviews, skriver og reflekterer, men i stedet for at rette fokus mod al den teoretiske viden bag, så er fokus på selve produktet og de konkrete valg, vi har truffet gennem opgaveskrivningen. Her er ingen videnskabsteori (thank God!!) og metodeafsnit.

Jeg er enormt glad for, at vores uddannelse netop er så praktisk og kun fokuserer på det, der er relevant for netop dén opgave, vi arbejder med. Vi skal for eksempel ikke redegøre for, at vi jævnfør hermeneutikken konstant erhverver os ny viden eller vide noget som helst om fænomenologi og behaviorisme. Men vi skal derimod kunne forklare, hvorfor vi har truffet hvert enkelt, lille valg, vi har gennem opgaven – som f.eks. hvorfor vi ringede til én kilde frem for en anden først.

På den ene side er det virkelig fedt, at eksamen i så høj grad omhandler vores oplevelser og vores valg, fremfor at bero viden på teoretikere. På den anden side har det medført mange diskussioner blandt min makker og jeg om, hvad der er relevant. Når man er to, der er passionerede og brænder for at lave det bedste stykke arbejde, er det langt fra altid, man er enige om, hvad der fungerer og ikke fungerer i opgaven. Hvilke afsnit skulle der være gjort mere ud af? Hvilke afsnit skulle være slettet? Det er dét, vi skal være super skarpe på tirsdag. Selvom det nogle gange gennem forløbet har været hårdt at skulle tage den samme snak igen og igen og igen om vinkler, kilder osv., så ved jeg, at det kommer os til gode nu. Nu kan den eksamen bare komme an!

Ikke mere om eksamen nu. I aften skal jeg være sammen med en flok herlige nuværende og tidligere praktikanter fra TV2/Nord, og jeg glæder mig!

Det nye liv efter Journalisthøjskolen

Åh, hvilken frihed det er at sove længere end til klokken 5.15 om morgenen for at nå toget! Tirsdag aften blev de sidste bilag sat sammen, de sidste detaljer blev finpudset, og efter at have gemt seks forskellige versioner af ”ENDELIG BACHELOR” og efterfølgende opdage, at vi liiiige havde glemt en lille ting, kunne vi klokken 21.35 sige hej til vores nye liv som rigtige, arbejdende journalister! Eller… vi skal lige forsvare vores opgave i januar, før vi officielt er færdige. Men det føles allerede nu, som om det sidste punktum i dette kapitel er sat – vi er done. Lidt vildt.

Bachelorskrivningen har været én lang rutsjebanetur med kæmpe op- og nedture. Vi er endt med et hæderligt produkt, men det har på ingen måde været et drømmescenarie, vi har befundet os i. Vi vaklede i de tre første uger, før vi besluttede, at vi i stedet for at aflevere en TV-dokumentar ville aflevere et online-univers med video og artikler. Vi har interviewet 52 kilder, gravet os ned i budgetter, skrevet om og skrevet om og skrevet om, diskuteret, panikket, skændes, grinet, (næsten) grædt og til sidst hoppet og krammet i eufori over, at vi ENDELIG kunne veksle to måneders arbejde med en skaldet kvittering, der viste, at opgaven var afleveret. Og en kæmpe følelse af frihed.

Her er en lille fortælling om bachelorskrivningen i billeder:

IMG_6771

IMG_6768

IMG_6767

IMG_6778

IMG_6784

IMG_6781

IMG_6785

IMG_6790.PNG

Det er lidt underligt pludselig at skulle undvære min trofaste bachelormakker, Alexander, som jeg har tilbragt uendeligt mange timer med de seneste måneder, og som gennem de sidste fire år har været min faste makker. Udover at bage fantastiske kager, som han gerne overrasker med, når man har fødselsdag, så er han en rigtig god ven. Alexander har også et job, der venter på ham efter sidste eksamen, så der bliver nok at se til for os begge. Vi har heldigvis en lille madklub sammen med nogle andre studerende, så der bliver forhåbentlig klemt en rødvinsaften ind i ny og næ.

I går sov jeg helt til klokken 11, spiste morgenmad klokken 12.30 og lå derefter i sengen med computeren og udrettede ikke en fløjtende fis. Om eftermiddagen løb jeg 1,5 kilometer over til min veninde, og var vildt forpustet, fordi min løbeform er ikke-eksisterende. Pinligt! Især når man tænker på, at jeg for et år siden var ved at træne op til et halvmarathon. Nu er der heldigvis igen tid til at få trænet en smule. :-) Nå, men vi lavede lækker lasagne og så Pretty Little Liars og julekalender, og så tøffede jeg hjem og hoppede under dynen. Årh, det var simpelthen bare en GOD dag.

I dag skal jeg ordne lidt julegaveindkøb og hen til en veninde. I aften står den på julehygge med nogle af de skønne mennesker, jeg var i praktik med på TV2/Nord. Det kan kun blive godt!

Kan I have en rigtig dejlig dag!

Om aldrig at være helt tilfreds

12375774_10206256168057692_1257247233_o

Kender I det med, at man aldrig er helt tilfreds? Det gør jeg i hvert fald. Meget.

I morgen afleverer vi bachelorprojekt, og alle udfordringer taget i betragtning er resultatet blevet fint. Ikke helt det, vi havde håbet på, men forhåbentlig nok til at bestå. For to uger siden sagde min bachelormakker og jeg til hinanden, at så længe, vi bestod, så var alt godt, for vi har begge været så heldige, at der venter fuldtidsjob til os, efter vi er færdige til januar. Og der er jo alligevel aldrig nogen, der ser den karakter. Det er en meget uvant situation for mig at tænke sådan, fordi jeg altid er gået efter at lave det bedste af det bedste. Nogle gange må man bare indse, at det altså ikke kan lade sig gøre. Det har været noget af en kamel at sluge for mig.

Nu sidder jeg så her. Alt er stort set skrevet og rettet til, og det hele skal bare samles sammen, så det kan afleveres. På den ene side er jeg enormt lettet, men på den anden side er jeg utilfreds over, at min afsluttende opgave – dén, der virkelig skal vise, hvad jeg har lært gennem journalistuddannelsen – ikke blev, som jeg havde håbet.

Jeg bruger rigtig meget tid på at irritere mig over ting, jeg alligevel ikke kan ændre på. Det er meningsløst, og det medfører intet godt. Alligevel kan jeg ikke lade være. Har jeg f.eks. på arbejde lavet et TV-indslag, der ikke helt blev så sjovt, spændende eller skarpt, som jeg ville have det, så kan jeg gå i flere dage og tænke på det. Jeg husker, at jeg engang skulle sende live fra ishockey, og der glemte jeg at stille et spørgsmål, jeg selv synes, var ret godt. Selvom seeren jo ikke aner, hvad han/hun gik glip af, var jeg mega træt af, at jeg ikke fik stillet mit gode spørgsmål. Det overskyggede næsten den positive oplevelse af en live, der ellers gik rigtig fint.

Jeg tror i virkeligheden, det handler om, at jeg er perfektionist til fingerspidserne – i hvert fald, når det kommer til skole og arbejde. Min mor siger, det er fordi, mit stjernetegn er jomfru. Det ved jeg ikke helt, om jeg tror på.

At være perfektionist er ofte godt, fordi det medfører, at man arbejder grundigt og altid yder sit bedste. Men det er også både træls og vildt irriterende for andre at høre på, når det ikke går, som det skal. Jeg kan stadig den dag i dag ærgre mig over, at jeg fik 10 og ikke 12 til min fysik-eksamen i 9. klasse, fordi jeg svarede forkert på et spørgsmål, som jeg rent faktisk godt kunne svaret til – jeg fik det bare formuleret enormt bøvlet i min nervøsitet.

Jeg ved godt inderst inde, at gode karakterer og flotte præstationer på arbejdet ikke må have lov at fylde for meget, for så glemmer man jo alt det sjove og spilder tid på at ærgre sig over noget, man alligevel ikke kan ændre på. Jeg tror virkelig, at det bliver godt for mig at afslutte uddannelsen, så jeg ikke lader karakterer definere hvor god, jeg er. Det ville dæleme være sørgeligt!

Min bachelormakker og jeg har lovet hinanden, at vi henover julen lægger tankerne om opgaven fra os, for vi kan alligevel hverken gøre fra eller til. Jeg er spændt på, om det lykkes mig.

Jeg vil godt tilføje et punkt 11 til min liste, jeg lavede i går over 10 ting, jeg gerne vil i 2016: Jeg vil være bedre til at sige pyt. Selvom der nok er større chance for, at jeg både investerer i bolig og kommer til Justin Bieber-koncert, end at jeg lærer det. Men man kan altid gøre et forsøg. :-)

Lidt om mit studiejob som nyudklækket livetekster

2014-09-26 15.12.53 HDR

I går blev jeg officielt udlært som livetekster! Det vil sige, at TV2/Nord må døje med mig en gang om ugen frem til 1. februar, hvor jeg efter endt uddannelse på Journalisthøjskolen skal lave TV på fuld tid som reporter. Indtil da har jeg fået det perfekte studiejob på fjernsynsfabrikken.

Jeg vidste ikke helt selv, hvad det der med at være livetekster indebar, så jeg formoder, at det kræver lidt forklaring her også. :-) En livetekster laver undertekster til udsendelsen – direkte. Det gør man ved at tale ind i en maskine, der kender ens stemme, MENS udsendelsen kører. Maskinen laver det, man siger, om til ordene i undertekster. Man gentager simpelthen dét, værten, kilderne og journalisterne siger LIGE efter, de har sagt det. Og vupti: så er der undertekster, hørehæmmede (og andre) kan læse, mens udsendelsen kører. Smart!

Så det gør jeg altså en gang om ugen fra nu – og jeg er allerede vildt glad for mit studiejob som livetekster. Det er en helt anden måde at arbejde på, end jeg er vant til, og jeg får i dén grad trænet min koncentration og skarphed. Det er lidt en kunst at tale højt og tydeligt og lytte koncentreret samtidig, men heldigvis har maskinen forstået langt det meste af det, jeg har sagt. Når altså ikke, den tror, jeg siger Vestbjerg i stedet for Esbjerg. Så får tingene lige pludselig en lidt anden betydning.

Ved siden af mine livetekster-vagter en gang om ugen har jeg stadig almindelige reportervagter og live-vagter, hvor jeg arbejder med det, jeg brænder for: nemlig at lave fjernsyn. Men med en intens bachelorskrivning fem dage om ugen i Aarhus, 20 timers ugentlig transport samt en fast livetekster-vagt om ugen har det været knapt med tid til 10-timers reportervagter, så jeg ser meget frem til at gå all in fra februar.

I næste weekend er jeg dog tilbage som reporter, så hvis man ser TV2/Nord lørdag eller søndag, så kan det være, vi støder på hinanden. :-)

I morgen går turen til København, hvor min bachelormakker og jeg skal mødes med Anders Hemmingsen. Forklaring følger. Nu vil jeg liste ind i familie-kupéen i toget og sludre lidt med en veninde fra Journalisthøjskolen.

Hav en rigtig dejlig dag!

Ej, er det ikke svært at komme ind på Journalisthøjskolen?

10381979_10203202819406255_4219509872684427286_n

En dejlig dag som journalist på job!

Jeg husker tydeligt den dag, jeg fik beskeden om, at jeg var optaget på selveste Journalisthøjskolen. Journalisthøjskolen! Drømmen, jeg har haft så længe, jeg kan huske!

Jeg var ellers HELT sikker på, at jeg ikke var en af de 250 heldige, der var blevet optaget, fordi jeg ikke følte, jeg havde klaret den berygtede optagelsesprøve specielt godt. Jeg tog prøven som 18-årig, da jeg gik i gymnasiet, og jeg forberedte mig så småt på at skulle læse medievidenskab på universitetet for efterfølgende at søge ind igen.

Selve prøven er delt op i forskellige dele, som varierer en smule fra år til år. Jeg skulle blandt andet skrive en artikel om løvfrøer, en tekst om min bedste ven skrevet i et sprødt og spændstigt sprog (hvordan hulan gør man det?!), fortælle om tre ting, der undrede mig, beskrive humor med 500 ord, sætte kommaer og selvfølgelig tage videnstesten (som de fleste har hørt om – ja, enkelte tror faktisk, at det er det eneste, man skal bestå for at blive optaget). Videnstesten bliver altid lagt online kort tid efter den seks timer lange optagelsesprøve, og da jeg testede mine svar samme aften, opdagede jeg med gru, at jeg kun havde haft 28 (!!!) rigtige ud af 50 spørgsmål ved optagelsesprøven. Jeg kunne lige så godt give op, løbet var kørt – jeg måtte vente til næste år. Eller… det troede jeg i hvert fald.

En måneds tid senere sov jeg ved Christian, som på det tidspunkt stadig boede ved sine forældre, og klokken blev over middag, før jeg så på Facebook, at andre havde fået svar fra Journalisthøjskolen. Jeg skyndte mig ind og tjekke mailen, og bum! Jeg var kommet direkte ind – ét styks studieplads var klar til mig fra februar 2012. Vi hoppede og dansede rundt i mine svigerforældres stue og kunne næsten ikke tro, at det var rigtigt. Jeg skulle flytte til Aarhus!

Lige nu er min makker og jeg ved at lave den afsluttende hovedopgave på skolen. Til januar er jeg færdiguddannet journalist (det er egentlig lidt vildt at tænke på?!), og barndomsdrømmen er dermed gået i opfyldelse. Jubii! Et af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet, når snakken går på uddannelse, er, om det ikke er svært at komme ind på Journalisthøjskolen? Jeg synes, det spørgsmål er enormt svært at besvare, for jeg følte jo ikke selv, at min præstation ved optagelsesprøven var særlig god, og alligevel fik jeg den føromtalte mail på en dejlig forårsdag i maj. Lykkens gudinde tilsmilede mig i dén grad, og jeg er hende evigt taknemmelig :-)

Hvis der er nogle, der læser med, som har nogle spørgsmål om journalistuddannelsen, så hold jer endelig ikke tilbage! Jeg husker selv, hvordan jeg havde tusind spørgsmål og googlede løs på ”optagelsesprøve Journalisthøjskolen”, men dengang i 2011 var det lidt svært at finde nogle, der kunne berette om deres oplevelser. Så fyr løs!

PS. Har man selv lyst til at teste sin viden, så kan videnstesten fra dette års optagelsesprøve findes lige her. Og skriv endelig resultatet i kommentarfeltet! Jeg er nysgerrig 😀

Se mig, se mig!

Da jeg var lille, var jeg overbevist om, at jeg skulle stå på en scene, når jeg blev stor. Jeg gik til sang, kor, dans, drama, guitar og klaver (utroligt, hvad man kunne finde tid til som barn?! Det var jo selvfølgelig også før folkeskolereformen…) og meldte mig til alle de talentkonkurrencer, jeg kunne komme i nærheden af. Jeg sendte et bånd ind til produktionen af Bølle-Bob, skrev sange til MGP (og var pavestolt, da en af mine sangtekster blev lagt ud på MGP-hjemmesiden) og meldte mig til at spille hovedrollen i et stort opsat teaterstykke, da jeg gik på efterskole.

Mine søde forældre kunne ikke nænne at fortælle mig, at jeg sang elendigt, og at jeg i virkeligheden heller ikke var SÅ god til at danse, som jeg bildte mig ind. Men gudskelov indså jeg det selv, da jeg blev ældre og klogere, og jeg er dybt taknemmelig for, at jeg ikke endte som en af de stakler, der stiller op til X-Factor og virkelig tror på, at det altså lyder godt, når man forsøger at ramme det høje c. :-)

Udover drømmen om at blive halvdelen af det nye Creamy, drømte jeg også om at blive journalist. Jeg skrev en avis om min familie og lavede videoer sammen med min lillebror Joakim, hvor jeg legede nyhedsvært. Blandt andet den her, hvor jeg er 12-13 år gammel:

Josse – Nyhederne from Josefine Brader on Vimeo.

I 6. klasse var jeg i praktik på Nordjyske Stiftstidende en enkelt dag, og succesen blev gentaget igen i 9. klasse, hvor jeg var praktikant på avisen i en uge. Jeg skrev et opslag med tre artikler om cutting, og historien kom på forsiden af søndagstillægget. Efterfølgende blev Nordjyske kontaktet af DR, der gerne ville i kontakt med journalisten bag artiklerne, fordi de ville lave TV om emnet. Der måtte min praktikvejleder fortælle journalisten fra DR, at artiklerne altså var blevet skrevet af en 15-årig erhvervspraktikant. Gæt lige, hvem der levede højt på det i flere uger?

Selvom det er lidt pinligt at indrømme som 23-årig, så tror jeg altid, der har været lidt af en linselus gemt i mig. Jeg synes, det er vildt sjovt og fedt at få sommerfugle i maven før man går på – om det så drejer sig om at skulle fremlægge et projekt på klassen eller at skulle sende live-TV. Det giver et kick. Men hvilken blogger synes ikke, at det er lidt sjovt at performe? :-)