Posts Tagged ‘Facebook’

Og så var jeg pludselig hende, der spammede med RayBan-tilbud

Fotografi den 04-01-16 kl. 12.58

Hahaha, jeg har grinet meget af mig selv her til middag. Og samtidig været lidt skræmt. I ved, de der irriterende Facebook-opslag, man bliver tagget i, som reklamerer for billige RayBan-solbriller, og hvor man altid tænker ”OMG, hvorfor klikker du på sådan noget – du ved jo, at det er spam?!” om personen, der deler det? Jeg var dén person i dag. Jeps. På et splitsekund blev min irritation og hovedrysten over andres adfærd på sociale medier udskiftet med sympati.

Jeg har brugt formiddagen på at få styr på alle mulige og umulige ting: forskudsopgørelse, fagforening og SU. Alle de ting, der især skal være styr på, når man går fra at være studerende til at have et fuldtidsjob. Pludselig får jeg beskeder fra to Facebook-venner om, at jeg vist er hoppet i den berygtede solbrille-fælde: Jeg har delt over 30 billeder med ”gode tilbud” på RayBan-solbriller og tagget langt over 40 Facebook-venner i billederne…. Oh my God.

Straks går jeg i gang med at forsøge at slette albummet, men det viser sig at være en større opgave end som så. Efter at have panikket lidt over, hvem der mon roder rundt inde på min profil, får jeg skrevet en lille undskyld-statusopdatering og finder endelig ud af, hvordan jeg får billederne fjernet fra min profil.

Jeg har altid tænkt over, hvorfor folk er så dumme at trykke på sådan nogle opslag, der tydeligvis er spam, men jeg gik altså selv i fælden i dag. Og nej, jeg har ikke klikket på noget som helst RayBan-opslag, og nej, jeg har heller ikke været inde på nogle pikante hjemmesider og fået virus derigennem. Det er sket, mens jeg har været inde og redigere noget så usexet som min forskudsopgørelse.

Hmm. Nu sidder jeg tilbage med en lidt ubehagelig tvivl om, hvad der mon lige skete. Hvorfor kommer sådan noget op på min Facebook-side? Er der nogen, der har hacket den? Er der sket andet derinde? Jeg har selvfølgelig ændret adgangskoden nu, men det nager mig alligevel, at nogen – eller noget – har haft adgang til min profil.

Jeg har generelt meget stor tillid til systemer og folk, og bekymrer mig ikke om at dele billeder på Facebook og Instagram eller sende billeder til folk på SnapChat. Jeg ved selvfølgelig godt, at når først et billede er derude, så kan det aldrig trækkes 100 procent tilbage, så jeg kunne aldrig drømme om at dele noget, jeg ikke er parat til at blive konfronteret med senere i livet. Men selvom jeg kun deler noget, som jeg står inde for, så bryder jeg mig ikke om tanken om, at andre har haft adgang til noget så privat som beskeder og indstillinger på min Facebook-profil.

Og således blev et tilbud på RayBans til overvejelser om adfærd på internettet. :-)

Når et like på Facebook tillægges større betydning, end det fortjener

Det er helt vildt, hvad et ”like” på sociale medier betyder. Det gik for alvor op for mig i lørdags, da mine to veninder og jeg delte et billede af os på Facebook, inden vi skulle en lille tur i byen. Efter et kvarter var der kun kommet ét like på billedet – og den ene person, der havde liket, var mig. Katastrofe. En af pigerne luftede idéen om at slette billedet igen, fordi det simpelthen var for pinligt. Det endte med en lille diskussion om, hvor åndssvagt det egentlig er, at et like betyder så meget. Har vi lyst til at dele et billede af os selv, så skal vi da gøre det – uanset hvad folk synes om det.

Når jeg deler noget på Instagram eller Facebook, så kan jeg mærke, at jeg – om jeg vil indrømme det eller ej – bliver enormt glad, når der kommer mange likes. Og jeg begynder at tvivle på mig selv, når der kun er 3-4 personer, der har tilkendegivet, at de synes godt om det, jeg har delt. Var det dumt at dele det? Tænker folk, at jeg er fjollet, at jeg deler det? Jeg husker stadig med gru dengang, jeg skrev en statusopdatering, jeg selv synes, var sjov, om Rene Difs nye chips og dip. Statussen fik to likes, og jeg fik et ordentligt hak i selvforståelsen. Siden da har jeg ikke stillet min dårlige, humoristiske sans til skue.

Jeg har oplevet, at jeg har fået beskeder fra veninder om, om jeg ikke godt lige vil like deres nye profilbillede eller deres status. Og det piner mig at sige, at jeg har bedt mine veninder om det samme, hvis vi har siddet sammen, og jeg har delt noget på sociale medier. Der er jo en uskreven regel om, at man som veninde gerne skal både like og kommentere, når ens veninder lægger noget op. Vi støtter jo hinanden. Men helt ærligt – kan det virkelig passe, at vi skal vurdere os selv på hvor mange likes, vi får? Jeg er i hvert fald en smule skræmt over hvor meget betydning, et lille klik med musen pludselig tillægges. Men det siger måske også bare lidt om, hvor godt vi har det, når det er sådanne småting, der fylder. :-)

Det er efterhånden blevet en smule kedeligt at navigere rundt på især Facebook, fordi det (i hvert fald blandt mine Facebook-venner) nærmest kun er de helt store succes-historier, der deles. Det er jo dem, der giver mange likes. Nogle skal være forældre, nogle skal på deres livs rejse, nogle er blevet færdige på deres studie. Hvad blev der af de statusser, der fortalte en lille, skæg betragtning fra hverdagslivet? Okay, jeg indrømmer, at det måske er fint nok, at der er ryddet lidt ud i de helt ligegyldige statusser, man delte som nyudklækket Facebook-bruger. Jeg har lige været tilbage i tiden og kigge, og jeg tror næppe, det hverken ville være interessant eller generere mange likes, hvis jeg opførte mig på sociale medier, som jeg gjorde dengang…

Skærmbillede 2015-12-07 kl. 13.19.48

Skærmbillede 2015-12-07 kl. 13.20.11

Skærmbillede 2015-12-07 kl. 13.20.50

Jeg vil dog alligevel gerne slå et slag for, at vi bliver bedre til at være ligeglade med, om et billede eller en status har fået fem eller 35 likes – hvis man har lyst til at dele, så skal man da gøre det! Nu er det jo heldigvis nok heller ikke alle, der har det sådan, men jeg kender i hvert fald de første ti personer, der ligesom jeg ville have godt af at lægge bekymringerne lidt til side. I stedet burde vi nok bare glæde os over, at det er ligegyldigheder som likes på sociale medier, der kan vælte humøret for en stund. Så er man da virkelig privilegeret.

PS. Det endte faktisk med, at billedet, der startede hele diskussionen, fik 25 likes. Så helt pinligt var det jo alligevel ikke. :-)