Posts Tagged ‘date’

Og så så man lige os spise 10-retters!

Jeg fik lige lyst til at blogge igen på sådan en skøn, solrig lørdag morgen! I går var vi i Horsens til konfirmation med Christians fætter, og jeg har fri indtil på mandag, så weekenden skal bruges på afslapning, kaffe med et par veninder og masser af læsning. Christians mormor var så sød at tage to bøger med til mig i går til konfirmationen, og jeg glæder mig især til at læse ”Min mormor hilser og siger undskyld”, som er af samme forfatter bag ”En mand der hedder Ove”, som jeg var ret tosset med.

Christian og jeg har de seneste uger gået og tjekket flybilletter til Paris, Barcelona og Amsterdam til sidste weekend, da vi begge havde tre fridage og masser af lyst til en lille getaway. Priserne kom dog aldrig ned på et niveau, hvor vi kunne forsvare overfor os selv at gøre det, da vi trods alt kun ville have 48 timer, før vi var nødt til at flyve tilbage igen.

Men nu var lysten til lidt kvalitetstid i hinandens selskab vækket, så i stedet valgte vi efter en anbefaling at bestille bord på den helt nye restaurant Applaus i Aalborg, som har et koncept, hvor man får 10 retter for 395 kroner – og vil man ikke bekymre sig om drikkevarer, kan man købe drikkevaremenu for 325 kroner oveni. En meget fornuftig pris for al den lækre mad, synes vi! Vi spiser jo ALDRIG ude ellers (med mindre pizza fra Sams Barbeque gælder?!), så vi tillod os at gå all ind, og det fortrød vi ikke. For første gang har jeg spist mad, der er en blog værdig! 😀 (snaskede pizza-billeder er det vist kun mig selv, der finder glæde i at se på…)

Jeg glemte at tage billeder af det hele, da jeg havde fokus på Christian og ikke min telefon, men jeg fik alligevel knipset nogle stykker.

Christian nyder en gin og tonic, inden gildet begynder…

IMG_7540

Laks og grønt creme, jeg ikke lige kan huske, hvad var – men det smagte GODT!

IMG_7541

En af favoritterne – røget torsk… Hold nu OP, hvor var det godt! Og jeg er normalt ikke til torsk.

IMG_7543

Tartar med crouton og cayenne samt frossen foie gras på toppen. Jeg vidste ikke, at der var foie gras på menuen, og jeg må sige, at jeg havde det lidt ambivalent med at spise det, da jeg bestemt ikke synes om måden bag.

IMG_7544

Dét ved man, hvad er! Haha. Ribbenstegsburger og den mest fantastiske gang grillede hjertesalat med vinaigrette. MUMS.

IMG_7547

Åååårh, munden løber bogstaveligt talt i vand, når jeg genser dette syn… Jeg er normalt lidt “ligeglad” med et stykke kød, men det her var i sandhed en nydelse – og det samme var sellericremen dertil!

IMG_7549

Så var der dessert, som smagte godt, men som nok var den ret, der imponerede mindst. Den var bestemt ikke dårlig, men vi havde håbet på noget lidt mere spændende.

IMG_7552

Undervejs i den 3,5 timer lange aften, hvor vi endte med at blive lidt små-snaldrede, blev vi enige om, at vi skal være bedre til at tage ud og spise sammen. Så jeg har allerede kig på næste smags-eventyr – mere om det senere :-)

Hav en skøn dag!