Posts Tagged ‘barndomsdrøm’

Eksamen, nyt job og mindre blogging

Så gik der fire dage uden bloggen – og hvilke fire dage! Hold op, hvor er der sket vanvittigt meget siden sidst, jeg checkede ind på Rivejernet. Jeg har stadig ikke forstået det hele endnu.

Endelig skulle min makker og jeg til eksamen tirsdag, og jeg havde virkelig nerver på. Fordi vores emne faldt, og vi først mange uger inde i processen valgte at skifte medie fra TV til et online-univers, har det mildt sagt været lidt af en kamp at skrive bacheloropgave. Tiden har været presset, og vi har foretaget nogle panikhandlinger. Jeg var spændt på, om det ville bide os bagi. Derfor blev der fældet mange glædestårer, da vi endelig kom ud fra eksamenslokalet til flag og champagne og kunne fortælle, at vi nu endelig var uddannede journalister!

Bare rolig – det er glædestårer 😉

IMG_8391 IMG_8413

Min mor, Christian og veninde Camilla var taget med til Aarhus, og det var så dejligt at have dem med som moralsk opbakning. Efter at have fejret eksamen på skolen med dem, min bachelormakker og hans søde kæreste tog vi tilbage mod Aalborg, hvor min veninde Ditte var så sød at kigge forbi. Der blev venindehygget og spillet Crash Bandicoot til den helt store guldmedalje. Om aftenen havde jeg inviteret Christian, mine forældre og svigerforældre ud og spise på Restaurant Sanya, og det var enormt hyggeligt og rart at kunne slappe lidt mere af.

Jeg fik desuden så mange fine gaver – en ring, øreringe, en halskæde, pænt arbejdstøj, gavekort til en middag med efterfølgende drinks og et billede med teksten ”Jeg er ikke bare perfekt, jeg er også journalist”. Sådan! Desuden fik jeg den fineste kuglepen fra Christians mormor, som jeg planlægger at indgravere ”Brader” i. Lige nu har jeg altid bare TV2/Nord-kuglepenne i tasken, så jeg glæder mig til at have min helt egen, meget personlige kuglepen. Det er jo en journalists fornemste våben. :-)

Da jeg gik i seng i går, var uroen i maven dog ikke helt overstået endnu. Jeg stillede nemlig vækkeuret til kl. 4.45, fordi jeg skulle op til endnu en ”eksamen” i morges – jeg skulle testes til et nyt job.

Jeg havde jo egentlig sagt ja til en plads i en redaktion på TV2/Nord, som laver længere indslag, men for lidt tid siden blev jeg ringet op og spurgt, om jeg kunne være interesseret i at ændre de planer.

Så langt, så godt – og i dag kunne jeg endelig fortælle familie og venner, at jeg har sagt ja til jobbet som studievært på TV2/Nord fra 1. marts. Jeg er helt vildt stolt over, at jeg har fået muligheden, og er meget ydmyg overfor opgaven. Jeg tror stadig ikke helt, at jeg har forstået det hele endnu! Juhuu, hvor er det vildt. Jeg glæder mig SÅ meget til at begynde.

Skærmbillede 2016-01-20 kl. 19.52.24.png

IMG_7055.PNG

Min lillebror Joakim arbejdede i går, og havde ikke mulighed for at komme med ud og spise, så i dag tog vi på Sams Barbeque og spiste snasket pizza og fejrede eksamen og det nye job. Nu sidder jeg bare herhjemme og overvejer, om jeg skal fortsætte på det level i Crash Bandicoot, vi spillede os op på i går. :-)

I og med at min fremtid ser lidt anderledes ud, end jeg havde regnet med, så har jeg også taget en beslutning om bloggen her. Jeg har været vanvittigt glad for at blogge, og havde egentlig bestemt mig for, at jeg ville forsøge at blogge hver dag i 2016. Det går elendigt, som man nok kan se. Jeg har nu besluttet, at det kommer til at gå den anden vej. Dels fordi, jeg gerne vil fokusere mere på arbejde nu, og dels fordi, at jeg lidt føler, at jeg nogle gange blogger mere af pligt end af lyst – og sådan skal det jo helst ikke være. :-)

Hermed ikke sagt, at jeg ikke kommer til at give et lille pip herinde i ny og næ – men der vil nogle gange være langt mellem snapsene. Jeg håber, at I stadig har lyst til at læse med en gang imellem.

Kan I have en dejlig aften!

MGP 2015: Da barndomsdrømmen (næsten) gik i opfyldelse

Jeg har ALTID været helt vild med MGP. Jeg husker, hvordan jeg sad på mit barndomsværelse som 9-årig i 2002 og så Razz kickflippe vildt og danse breakdance på mit lille sort/hvid-TV. Jeg meldte mig ind i hans fanklub, hvor man betalte 100 kroner for at se eksklusive billeder og få en signeret plakat (jeg vidste ikke, hvad signeret betød. Jeg var derfor fuldstændig ellevild, da jeg opdagede, at der var autograf på plakaten), sad i to timer udenfor Aalborg Storcenter for at stå forrest til en koncert, meldte mig ind i danseklubben Dance Action, hvor ham og hans dansere gik, købte skater-sko, drømte om UFO-bukser og var nok bare generelt det, man kan kalde mega-fan.

Året efter var det B-Boys, der fik min kærlighed, og jeg kan huske, at min veninde og jeg stod foran spejlet og skrev “B-Boys” i panden for efterfølgende at opdage, at teksten stod spejlvendt.

Jeg skrev masser af sange (heriblandt en romantisk ballade med den fængende og dybe titel “Verden Uden Dig Er Som Pizza Uden Chili”), men da der skulle være baggrundsmusik på alle indsendte bidrag, og jeg ikke havde et privat husorkester eller optagelsesfaciliteter, endte jeg med kun at sende teksterne ind til deres hjemmeside. Jeg husker stadig, hvordan jeg med stolthed kunne konstatere, at “Drømmen Uden Ende” var blevet udvalgt som en af de bedste sangtekster.

Selvom jeg er blevet ældre, lever barndomsdrømmen om at være med til MGP stadig i bedste velgående – bare på en ny måde. Jeg vil være med bag kameraet og lave børne-TV. Da vi skulle søge praktikplads på Journalisthøjskolen, søgte jeg selvfølgelig en plads ved DR B&U (Børn og Unge), som producerer MGP, men skæbnen ville, at jeg skrev under på en kontrakt med TV2/Nord ti minutter før, DR B&U ringede og inviterede mig til samtale (hvilket resulterede i en fantastisk og lærerig tid på TV2/Nord, som jeg ikke fortryder et sekund!)

I en frokostpause fortalte jeg en kollega om min MGP-drøm, og det viste sig, at hun tilfældigvis kendte produktionslederen på programmet. Hun fik hurtigt arrangeret, at vi kunne komme forbi Gigantium, hvor MGP 2015 blev afholdt, for at få en lille rundvisning. Jeg glædede mig som et lille barn! To uger efter kom der så et opkald, der skulle betyde, at jeg ringede rundt til hele familien i en blanding af ekstase og rystende nervøsitet.

De manglede nemlig én, der var vant til at være på TV, som skulle spille superfan og sige tre replikker i showet – og de ville høre, om jeg havde lyst til at påtage mig den rolle? A’hva?! Mig?? Jeg sagde kæmpestort JA og hoppede og dansede i lejligheden (det gjorde jeg faktisk. Helt bogstaveligt talt) og sang “Du er blevet ramt af MGP…” resten af dagen.

Her er lidt billeder fra prøverne:

2015-02-11 17.53.23

Min trøje fortæller vist rigtig fint, hvordan jeg havde det under prøverne. :-)

2015-02-11 17.53.17

Min helt egen stol på allerforreste række!

2015-02-11 17.53.33

Sofie Linde, Joakim Ingversen og Søren Rasted var værter på showet. Her øves sekvensen, hvor jeg er med.

2015-02-11 17.53.42-1

Totalt happy Josefine!

2015-02-13 18.11.51

Mit helt eget hjørne i garderoben. 9-årige Josefine ville være besvimet af glæde, hvis hun vidste, det nogensinde ville ske.

2015-02-11 17.53.12

Der prøves tøj…

2015-02-13 17.08.17

Generalprøve – jeg sad på min plads på forreste række sammen med blandt andet Marcel og Aqua-Lene. Der var hele tiden kø ovre ved os, fordi folk ville have autografer. Og når man alligevel spiller superfan med sin gule kasket og MGP-lir og ligner en, der ikke er helt bagt færdig, kan man lige så godt gå all in og bede om at få et billede.

Generalprøven om fredagen gik godt, og lørdag var det showtime. Ved middagstid ringede en fra produktionen så med dårlige nyheder: de havde fundet en 8-årig pige, der skulle spille superfan i stedet. Det virkede simpelthen for mærkeligt, at hende, der spillede MGP-fan, var en voksen – det var gået op for dem, da de så optagelserne fra generalprøven igennem. Manden forsikrede mig om, at jeg havde gjort det lige, som jeg skulle, men at MGP jo trods alt er et show med børn. Det kunne jeg jo kun give ham ret i. Jeg var totalt cool i telefonen, og han sagde, at jeg selvfølgelig stadig var velkommen til showet om aftenen – der var en plads reserveret til mig og min veninde på forreste række.

Da vi mødte op for at aflevere mine ting backstage, var der en gave til mig som et plaster på såret: en MGP-gymnastikpose fyldt med CD’er, keyhangers, armbånd, en MGP-blæser, en trøje og en personlig hilsen fra værterne samt autografer fra alle deltagerne. Selvom det var vildt sødt, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om de overhovedet ved, at jeg altså bare spillede superfan, og i virkeligheden ikke er sådan én, der render rundt med gul kasket og farvestrålende gymnastikpose på ryggen til hverdag og opfører sig tosset?!

Nå, men en kæmpe oplevelse var det i hvert fald, og min veninde og jeg havde en fest til showet om aftenen!

Så krydser jeg fingre for, at jeg en gang i fremtiden kan være med bag kameraet på produktionen af MGP. Og til folkene bag: hvis Sofie Linde bliver syg, så ringer I bare! 😉