Posts Tagged ‘bachelor’

Det nye liv efter Journalisthøjskolen

Åh, hvilken frihed det er at sove længere end til klokken 5.15 om morgenen for at nå toget! Tirsdag aften blev de sidste bilag sat sammen, de sidste detaljer blev finpudset, og efter at have gemt seks forskellige versioner af ”ENDELIG BACHELOR” og efterfølgende opdage, at vi liiiige havde glemt en lille ting, kunne vi klokken 21.35 sige hej til vores nye liv som rigtige, arbejdende journalister! Eller… vi skal lige forsvare vores opgave i januar, før vi officielt er færdige. Men det føles allerede nu, som om det sidste punktum i dette kapitel er sat – vi er done. Lidt vildt.

Bachelorskrivningen har været én lang rutsjebanetur med kæmpe op- og nedture. Vi er endt med et hæderligt produkt, men det har på ingen måde været et drømmescenarie, vi har befundet os i. Vi vaklede i de tre første uger, før vi besluttede, at vi i stedet for at aflevere en TV-dokumentar ville aflevere et online-univers med video og artikler. Vi har interviewet 52 kilder, gravet os ned i budgetter, skrevet om og skrevet om og skrevet om, diskuteret, panikket, skændes, grinet, (næsten) grædt og til sidst hoppet og krammet i eufori over, at vi ENDELIG kunne veksle to måneders arbejde med en skaldet kvittering, der viste, at opgaven var afleveret. Og en kæmpe følelse af frihed.

Her er en lille fortælling om bachelorskrivningen i billeder:

IMG_6771

IMG_6768

IMG_6767

IMG_6778

IMG_6784

IMG_6781

IMG_6785

IMG_6790.PNG

Det er lidt underligt pludselig at skulle undvære min trofaste bachelormakker, Alexander, som jeg har tilbragt uendeligt mange timer med de seneste måneder, og som gennem de sidste fire år har været min faste makker. Udover at bage fantastiske kager, som han gerne overrasker med, når man har fødselsdag, så er han en rigtig god ven. Alexander har også et job, der venter på ham efter sidste eksamen, så der bliver nok at se til for os begge. Vi har heldigvis en lille madklub sammen med nogle andre studerende, så der bliver forhåbentlig klemt en rødvinsaften ind i ny og næ.

I går sov jeg helt til klokken 11, spiste morgenmad klokken 12.30 og lå derefter i sengen med computeren og udrettede ikke en fløjtende fis. Om eftermiddagen løb jeg 1,5 kilometer over til min veninde, og var vildt forpustet, fordi min løbeform er ikke-eksisterende. Pinligt! Især når man tænker på, at jeg for et år siden var ved at træne op til et halvmarathon. Nu er der heldigvis igen tid til at få trænet en smule. :-) Nå, men vi lavede lækker lasagne og så Pretty Little Liars og julekalender, og så tøffede jeg hjem og hoppede under dynen. Årh, det var simpelthen bare en GOD dag.

I dag skal jeg ordne lidt julegaveindkøb og hen til en veninde. I aften står den på julehygge med nogle af de skønne mennesker, jeg var i praktik med på TV2/Nord. Det kan kun blive godt!

Kan I have en rigtig dejlig dag!

Om aldrig at være helt tilfreds

12375774_10206256168057692_1257247233_o

Kender I det med, at man aldrig er helt tilfreds? Det gør jeg i hvert fald. Meget.

I morgen afleverer vi bachelorprojekt, og alle udfordringer taget i betragtning er resultatet blevet fint. Ikke helt det, vi havde håbet på, men forhåbentlig nok til at bestå. For to uger siden sagde min bachelormakker og jeg til hinanden, at så længe, vi bestod, så var alt godt, for vi har begge været så heldige, at der venter fuldtidsjob til os, efter vi er færdige til januar. Og der er jo alligevel aldrig nogen, der ser den karakter. Det er en meget uvant situation for mig at tænke sådan, fordi jeg altid er gået efter at lave det bedste af det bedste. Nogle gange må man bare indse, at det altså ikke kan lade sig gøre. Det har været noget af en kamel at sluge for mig.

Nu sidder jeg så her. Alt er stort set skrevet og rettet til, og det hele skal bare samles sammen, så det kan afleveres. På den ene side er jeg enormt lettet, men på den anden side er jeg utilfreds over, at min afsluttende opgave – dén, der virkelig skal vise, hvad jeg har lært gennem journalistuddannelsen – ikke blev, som jeg havde håbet.

Jeg bruger rigtig meget tid på at irritere mig over ting, jeg alligevel ikke kan ændre på. Det er meningsløst, og det medfører intet godt. Alligevel kan jeg ikke lade være. Har jeg f.eks. på arbejde lavet et TV-indslag, der ikke helt blev så sjovt, spændende eller skarpt, som jeg ville have det, så kan jeg gå i flere dage og tænke på det. Jeg husker, at jeg engang skulle sende live fra ishockey, og der glemte jeg at stille et spørgsmål, jeg selv synes, var ret godt. Selvom seeren jo ikke aner, hvad han/hun gik glip af, var jeg mega træt af, at jeg ikke fik stillet mit gode spørgsmål. Det overskyggede næsten den positive oplevelse af en live, der ellers gik rigtig fint.

Jeg tror i virkeligheden, det handler om, at jeg er perfektionist til fingerspidserne – i hvert fald, når det kommer til skole og arbejde. Min mor siger, det er fordi, mit stjernetegn er jomfru. Det ved jeg ikke helt, om jeg tror på.

At være perfektionist er ofte godt, fordi det medfører, at man arbejder grundigt og altid yder sit bedste. Men det er også både træls og vildt irriterende for andre at høre på, når det ikke går, som det skal. Jeg kan stadig den dag i dag ærgre mig over, at jeg fik 10 og ikke 12 til min fysik-eksamen i 9. klasse, fordi jeg svarede forkert på et spørgsmål, som jeg rent faktisk godt kunne svaret til – jeg fik det bare formuleret enormt bøvlet i min nervøsitet.

Jeg ved godt inderst inde, at gode karakterer og flotte præstationer på arbejdet ikke må have lov at fylde for meget, for så glemmer man jo alt det sjove og spilder tid på at ærgre sig over noget, man alligevel ikke kan ændre på. Jeg tror virkelig, at det bliver godt for mig at afslutte uddannelsen, så jeg ikke lader karakterer definere hvor god, jeg er. Det ville dæleme være sørgeligt!

Min bachelormakker og jeg har lovet hinanden, at vi henover julen lægger tankerne om opgaven fra os, for vi kan alligevel hverken gøre fra eller til. Jeg er spændt på, om det lykkes mig.

Jeg vil godt tilføje et punkt 11 til min liste, jeg lavede i går over 10 ting, jeg gerne vil i 2016: Jeg vil være bedre til at sige pyt. Selvom der nok er større chance for, at jeg både investerer i bolig og kommer til Justin Bieber-koncert, end at jeg lærer det. Men man kan altid gøre et forsøg. :-)