Posts Tagged ‘afslapning’

Om ikke at udrette en fløjtende fis

IMG_2750

Så fik jeg igen tid til at blogge efter et par gode dage på arbejde! Og jeg har den skønneste udsigt lige nu – foran mig sidder Christian og laver lektier, og ud af vinduet er der hvide tage og dryssende sne. Jeg elsker simpelthen at hygge indendøre, når der sner. Jeg er lidt spændt på, om sneen bliver ved til i morgen aften, for så kunne jeg snildt forestille mig, at jeg kommer til at lave lidt TV i kulden. Jeg pakker i hvert fald den varme jakke. :-)

Her i hjemmet har vi haft fri i dag, så vi har hygget os med at sove længe, smutte en tur i IKEA, drikke kaffe og kigge lidt på bolig, og nu sidder jeg så her. Om et par timer entrerer fire veninder på matriklen, og så skal der spises lasagne og catches up.

Jeg elsker sådan nogle dage som den i dag, hvor man ikke laver en fløjtende fis. Jeg er efterhånden blevet bedre til at nyde, at jeg bare har fri, og at det er okay at tage sig en slapper og ikke udrette det store. Jeg bliver nemlig alt for tit ramt af en fornemmelse af, om jeg nu når nok, når jeg sådan som i dag tillader mig at koble lidt fra. Men hey – hvis ikke, man kobler lidt fra, så er det også svært at give sig 110%, når man så er på! Det skal jeg så bare lige minde mig selv om nogle gange…

Jeg har for eksempel altid haft lidt dårlig samvittighed, hvis jeg sover længe om morgenen på en fridag. Hvis først morgenmaden indtages klokken 10.30, går man jo nærmest glip af en hel dag. Eller, det føler jeg i hvert fald. Derfor sætter jeg tit alarmen til tidligt om morgenen, så jeg rigtig kan komme op få noget ud af dagen. Det eneste, jeg får ud af det, er at jeg tager en middagslur midt på dagen – og så er jeg jo lige vidt!

Jeg beundrer virkelig de personer, der fylder deres hverdag op med tusind ting og altid har en aftale indenfor den næste times tid. Jeg forsøgte på et tidspunkt selv at være sådan én, men det endte med, at jeg blev lidt en tudeprinsesse, der hurtigt blev hidsig eller ked af det. Hvor nogle mennesker lader op ved konstant at være social, så lader jeg op ved at tage den med ro og puste ud, når der er tid til det. Som jeg har skrevet om et par gange før, så har jeg lært at sige nej, og det har været SÅ rart for mig.

Når jeg nogle gange panikker over, om jeg nu når nok og om jeg får udrettet nok, så er jeg heldig, at jeg har den mest jordnære kæreste, som lige minder mig om, at verden ikke vælter, bare fordi jeg ser et par afsnit Desperate Housewives et par timer (eller en hel dag…). Det betyder i sidste ende, at jeg så nyder det meget mere, når jeg som i aften skal være i selskab med en flok dejlige damer. :-)

Kan I have en skøn aften! Det vil jeg i hvert fald have.

Det er okay at sige nej

_JGB9091

Nogle gange er der intet andet, jeg hellere vil, end bare hygge mig derhjemme med Den Store Bagedyst eller en god bog i mit eget selskab. Jeg har ikke nødvendigvis brug for at rende i byen både fredag og lørdag, og jeg vil en gang imellem hellere holde kæresteaften og kysse på Christian end skulle forholde mig til alt muligt.

Jeg har bare altid haft det problem, at jeg har været så pokkers bange for at gå glip af noget. Derfor har min kalender også været proppet med aftaler, og det har været helt normalt, at jeg kun har givet mig selv 1-2 aftener om ugen, hvor jeg bare har været alene eller sammen med Christian. Resten af tiden har været fyldt op med skole, arbejde, familie, venner, byture og træning. Derfor var jeg også førhen helt bombet efter en uge, hvor hjernen kun lige havde holdt fri og fået ro den sidste time inden sengetid.

Jeg har øvet mig rigtig meget det sidste halvandet års tid. Øvet mig i at holde fri og vænne mig til tanken om, at det er okay at sige nej, når man bare har allermest lyst til at koble fra med tre afsnit Gossip Girl i træk på sofaen. Øvet mig i at sige til mig selv, at jeg godt må have lov til at tage en ”doven” dag, hvor jeg hopper i natbukser, kæmper mig op på level 154 i Candy Crush og spiser en frysepizza til aftensmad. Jeg ved godt, at livet er kort, YOLO og alt det der, men man bliver jo gammel før tid, hvis ikke man husker at give sig selv lov til at slappe af en gang imellem. :-)

Det er lidt dobbeltmoralsk, at jeg tillader mig at sidde og kloge mig på den slags, når jeg selv er elendig til disciplinen afslapning. Men jeg ER altså blevet bedre til at prioritere både hygge og afslapning indenfor det seneste halvandet år, hvilket har resulteret i, at jeg er blevet en endnu gladere udgave af mig selv. Og når jeg så laver aftaler, så gør jeg det, fordi jeg gerne vil – og så er jeg 100 % til stede (og overholder selvfølgelig også de aftaler!).

Jeg stemmer for, at man skal blive bedre til at sige nej, hvis der er noget, man ikke lige har lyst til. Om det er et tupperware-party, en tur til spinning eller noget tredje.

Det er jo alligevel ikke hyggeligt at være sammen med nogen, der i smug sidder og kigger på uret og spekulerer på, hvornår det ville være acceptabelt at smutte. :-)