Så røg halvdelen af håret

Mit hår har simpelthen føltes så underligt de sidste par dage. Mandag checkede jeg nemlig ind ved min frisør, og jeg havde taget en – for mig – lidt drastisk beslutning: efter halvandet år med extensions er mit eget hår nu så langt, at det vil skulle klippes for at matche de ekstra lokker, og derfor har jeg valgt, at jeg nu kun vil have mit eget hår på hovedet.

IMG_6941

Jeg har tidligere skrevet lidt om den ambivalente følelse, jeg har haft ved at have extensions, da det i mine øjne er noget, der hører teenageårene til. Ikke desto mindre har jeg været sindssygt glad for at have det i, da det har betydet, at mit hår er vokset længere end nogensinde, og det har været SÅ nemt at sætte det.

Jeg havde 50 gram hår i, og selvom det ikke lyder af meget, så gav det enormt meget til tykkelsen. Jeg skal lige vænne mig til at have silkeblødt og tyndt englehår igen, og jeg må indrømme, at det er noget mere svært at sætte nu.

IMG_6943

Jeg har også fået farvet hele håret den samme farve som min naturlige, mørke hårfarve. Før var det lysere i bunden efter at have været udsat for både permanentkrøl og solstråler, og jeg synes at det er rart, at det hele nu er ens. Det virker desuden meget mindre slidt.

Så melder det store spørgsmål sig så: har jeg fortrudt? Tja. Jeg er rigtig glad for, at jeg kun har mit eget hår og ikke skal bekymre mig om, om blæsten afslører det påsatte hår, men jeg savner virkelig den ekstra tykkelse. Jeg overvejer meget, om jeg skulle investere i 25 gram hår i den farve, mit hår har nu, for liiige at tilføje dét ekstra. Jeg tror, jeg giver det en uge, og så må jeg se, om jeg savner det for meget.

IMG_6966

Dengang jeg fik extensions, der frygtede jeg, at det ville slide på håret, men jeg må tilstå, at mit hår faktisk aldrig rigtig har været sundere. Det er som om, det har fået lidt ro, fordi jeg ikke har udsat det lige så meget for toupering og varme jern, da det har været så nemt at sætte med extensions i. Dette er ikke en reklame for påsat hår eller noget, kun min lyst til at videregive erfaringer – og de har været gode!

I dag står den igen på arbejde, og fra i morgen begynder eksamenslæsningen for alvor. Tænk – om en uge er jeg uddannet journalist, hvis alt går vel. Jeg kan simpelthen ikke vente. :-)

Leave a Reply