Om ikke at udrette en fløjtende fis

IMG_2750

Så fik jeg igen tid til at blogge efter et par gode dage på arbejde! Og jeg har den skønneste udsigt lige nu – foran mig sidder Christian og laver lektier, og ud af vinduet er der hvide tage og dryssende sne. Jeg elsker simpelthen at hygge indendøre, når der sner. Jeg er lidt spændt på, om sneen bliver ved til i morgen aften, for så kunne jeg snildt forestille mig, at jeg kommer til at lave lidt TV i kulden. Jeg pakker i hvert fald den varme jakke. :-)

Her i hjemmet har vi haft fri i dag, så vi har hygget os med at sove længe, smutte en tur i IKEA, drikke kaffe og kigge lidt på bolig, og nu sidder jeg så her. Om et par timer entrerer fire veninder på matriklen, og så skal der spises lasagne og catches up.

Jeg elsker sådan nogle dage som den i dag, hvor man ikke laver en fløjtende fis. Jeg er efterhånden blevet bedre til at nyde, at jeg bare har fri, og at det er okay at tage sig en slapper og ikke udrette det store. Jeg bliver nemlig alt for tit ramt af en fornemmelse af, om jeg nu når nok, når jeg sådan som i dag tillader mig at koble lidt fra. Men hey – hvis ikke, man kobler lidt fra, så er det også svært at give sig 110%, når man så er på! Det skal jeg så bare lige minde mig selv om nogle gange…

Jeg har for eksempel altid haft lidt dårlig samvittighed, hvis jeg sover længe om morgenen på en fridag. Hvis først morgenmaden indtages klokken 10.30, går man jo nærmest glip af en hel dag. Eller, det føler jeg i hvert fald. Derfor sætter jeg tit alarmen til tidligt om morgenen, så jeg rigtig kan komme op få noget ud af dagen. Det eneste, jeg får ud af det, er at jeg tager en middagslur midt på dagen – og så er jeg jo lige vidt!

Jeg beundrer virkelig de personer, der fylder deres hverdag op med tusind ting og altid har en aftale indenfor den næste times tid. Jeg forsøgte på et tidspunkt selv at være sådan én, men det endte med, at jeg blev lidt en tudeprinsesse, der hurtigt blev hidsig eller ked af det. Hvor nogle mennesker lader op ved konstant at være social, så lader jeg op ved at tage den med ro og puste ud, når der er tid til det. Som jeg har skrevet om et par gange før, så har jeg lært at sige nej, og det har været SÅ rart for mig.

Når jeg nogle gange panikker over, om jeg nu når nok og om jeg får udrettet nok, så er jeg heldig, at jeg har den mest jordnære kæreste, som lige minder mig om, at verden ikke vælter, bare fordi jeg ser et par afsnit Desperate Housewives et par timer (eller en hel dag…). Det betyder i sidste ende, at jeg så nyder det meget mere, når jeg som i aften skal være i selskab med en flok dejlige damer. :-)

Kan I have en skøn aften! Det vil jeg i hvert fald have.

Leave a Reply