Nytårsaften, tømmermænd og døgnlang oprydning

Så er jeg endelig lidt i live igen efter en rigtig god nytårsaften! Hele dagen i går stod på oprydning, og det var en lidt uoverskuelig opgave med tømmermænd, så vi gemte os under dynen det meste af dagen, spiste pizza og fik så taget det værste. I dag fik vi det sidste fjernet, og så har vi været hjemme og fejre svigermors fødselsdag.

Nytårsaften gik simpelthen over al forventning! Allerede klokken 11 kom de første gæster forbi, som havde påtaget sig tjansen at lave mad til 18 personer, hvilket de desuden klarede til UG. Klokken 13 blev de første tequila-shots linet op, og så var vi ellers i gang! Klokken 18 var alle gæster kommet, og så gik det, som den slags aften går – vi så nytårstale, spiste, dansede, grinede, græd (det kan være hårdt at spise chili), hoppede ind i det nye år, nytårs-kyssede, sang og blev trætte til sidst. Aftenen kunne nærmest ikke have været bedre, og jeg er endda gået så langt som til at sige til Christian, at vi da nok godt kan lægge lejlighed (eller hus, hvis det skulle ende sådan) til festlighederne, når vi hopper ind i 2017. :-)

2015-12-31 15.32.34

2015-12-31 15.31.59

Jeg havde egentlig store planer om at iføre mig paillet-kjole på denne store aften, men den kradsede (skawede, som vi siger i Nordjylland!), og efter 20 minutter havde jeg allerede rifter på armene. Det endte med, at jeg hoppede over i en fin, sort sag og tog en lyserød glimmer-butterfly om halsen. Lidt festligt var det altså alligevel.

Jeg var ret spændt på, om jeg kunne slappe af under festen. Jeg har desværre lidt svært ved at være vært ved en fest, fordi jeg bekymrer mig om, om folk hygger sig og om jeg får talt med alle. Denne gang havde jeg bestemt, at jeg skulle lægge bekymringerne fra mig og bare hygge mig – festen bliver jo ikke bedre for de andre af, at jeg stresser rundt og forsøger at gøre alle glade. Tværtimod, næsten. :-) Så tiden fløj af sted, og jeg havde den bedste nytårsaften nogensinde. Klokken halv fem kunne jeg ikke mere, og jeg sagde godnat til gæsterne og hoppede under dynen. Virkelig mærkeligt at gå i seng under sin egen fest, men jeg var fuld, glad og træt, og jeg vidste, at Christian nok skulle tage sig godt af de sidste gæster.

2015-12-31 21.10.112015-12-31 23.45.372016-01-01 05.32.49Da jeg slog øjnene op næste morgen, var jeg ret forvirret. Hvad var der sket, siden jeg gik i seng? Var der blevet nogen og sove hos os? Stod lejligheden stadig? Jeg prikkede til Christian, og han fortalte, at der kun var os to i lejligheden, så jeg tog en dyb indånding og åbnede døren op til stuen. Jeg var forberedt på det værste. Det første, der ramte mig, var kulde, fordi Christian havde lavet gennemtræk i lejligheden, og det næste var lugten af cigaretrøg. Selvom folk var søde og ryge ud af vinduerne, sætter det sig jo stadig. På gulvet var der smadrede chips-rester og konfetti over alt, på køkkenbordet var der opvask og halvtomme glas og dåser, og på bordene var der klister fra væltede shots-glas og indmad fra sprængte bordbomber. Jeg gjorde det eneste, jeg orkede: jeg hoppede direkte ind i seng igen med en halv pose chips fra dagen før og proklamerede, at jeg under ingen omstændigheder var i stand til at varetage oprydningen lige nu. Og således gik det altså, at oprydningen endte med at vare 1,5 dag.

Jeg håber, at I fik sagt velkommen til 2016 på fineste vis! Nu vil jeg se lidt fjernsyn og spise kageresterne fra nytårsaften, og i morgen står den på arbejde. :-)

Leave a Reply