Lidt mere om lykke, kærlighed og materielle goder

Jeg har i skrivende stund siddet og ventet i næsten 50 minutter på, at Christian bliver færdig med at bestille computer, så vi kan spille Trivial Pursuit. Kaffen i kopperne er snart kold, men intet tyder på, at min bedre halvdel er ved at være færdig, så nu har jeg besluttet mig for at forfatte et lille blog-indlæg. :-)

I dag har vi holdt kæreste-dag, hvor vi stod tidligt op, smuttede til udsalg i Salling, tog rundstykker med hjem og spiste sen morgenmad. Så tog vi en middagslur og hoppede i bad, og nu skal Christian have tæsk i Trivial Pursuit, inden vi går i gang med at lave lasagne. De næste tre dage står på arbejde for mit vedkommende, og så er det jo allerede nytårsaften torsdag, så vi nyder rigtig den sidste afslapningsdag i 2015!

Jeg skrev for et par dage siden nogle ord om lykke, og jeg har egentlig lyst til at skrive lidt mere om emnet. Vi så nemlig en TED-talk i dag om nøglen til lykke (kan findes her), som baserer sig på 75 års unikke studier af en stor gruppe mænd fra USA. Størstedelen af mændene sagde i begyndelsen af deres liv, at de mente, at rigdom og berømmelse var nogle af grundstenene i et lykkeligt liv. I dag er de fleste af deltagerne i undersøgelsen over 90 år, mange er døde, og forskerne har ud fra undersøgelsen af mændene konkluderet, hvad nøglen til et lykkeligt liv er: gode forhold. Gode forhold til kærester/ægtefæller, til familie, til venner og til andre fællesskaber. Er man i et sundt forhold er man ikke alene lykkeligere, man lever også både sundere og længere. Rigdom og berømmelse har ikke en chance mod gode forhold.

Jeg er egentlig ikke overrasket over resultatet, men det får mig alligevel til at spekulere på, om det samfund, vi lever i, hvor der er en tendens til at stræbe efter flere penge, en lækker bil, et prestigefyldt job og designertøj i virkeligheden gør os lykkelige?

Et eksempel: Da jeg lige var blevet konfirmeret, gik jeg meget op i at eje det ”rigtige” tøj. Jeg købte Dior-solbriller, Gucci-bælte, Dolce & Gabbana-øreringe, masser af G-Star-bukser og Papfar- og Wesc-hættetrøjer. Blev jeg gladere af at have det ”populære” og dyre tøj? Næh. Faktisk ikke. Jeg er meget gladere i dag, når jeg falder over et godt tilbud og stolt kan fortælle, at min nye jakke kun kostede 300 kroner. Selvfølgelig er det rart at have tøj i god kvalitet (hvilket jeg også prioriterer!), men jeg gider ikke betale 1000 kroner ekstra, fordi der står det rigtige navn på en skjorte. Så vil jeg hellere have lidt ekstra knaster på kontoen til andre gode sager såsom rejser og så videre.

Det kommer jo an på, hvordan man prioriterer. Dermed ikke sagt, at min måde at prioritere på er bedre en andres – overhovedet ikke! Jeg vil bare ikke længere føle mig ”mindre”, som jeg gjorde for ti år siden, hvis ikke tøjet var fra det rigtige mærke. Er blazeren pæn, så køber jeg den – uanset hvad der står i nakken. Og sådan har jeg det i alle livets aspekter.

Jeg vil gerne have en lille bil, fordi den er nemmere at parkere end en stor. Jeg vil gerne have et lille hus, for så er der mindre, der skal gøres rent. Jeg vil hellere have et job, jeg er glad for, end et job, der er prestigefyldt. Og jeg vil hellere have en kæreste, der giver mig kærlighed, end én, der giver mig dyre gaver.

Livslang erfaring lærte altså mændene i undersøgelsen, at det er kærlighed og venskaber, der gør lykkelig – ikke penge og berømmelse. Det synes jeg, er vigtigt at huske. Hav en skøn aften med dem, du holder af! Det vil jeg i hvert fald have. :-)

Leave a Reply