Et lille kompliment, der har stor betydning

2015-07-28 20.46.00 kopi

For nogle dage siden fik jeg en sød besked fra en, der læser med her på bloggen i ny og næ. Jeg blev simpelthen så glad, at jeg levede højt på den besked resten af dagen. Det er jo lidt underligt, det her med at blogge. Jeg har ingen anelse om, hvem der følger med, jeg kan kun se nogle besøgstal, og så kan jeg bare gætte mig frem til, om det er min mor, der har været inde og tjekke, eller om der også er andre. Så det var så hyggeligt at høre fra en, der læser med, og det blev jeg enormt stolt over!

Det fik mig til at tænke lidt over noget. Jeg vil gerne være endnu bedre til at fortælle folk, hvis jeg synes, at de gør det godt, at de har pænt tøj på og så videre. Jeg oplevede i hvert fald selv, at det gjorde mig glad at høre, at der rent faktisk er nogen, der kan identificere sig bare en lille smule med de tanker, jeg går og tumler med. :-)

Allerede i går kunne jeg påbegynde min lille beslutning om at være lidt bedre til at rose. Jeg skulle til julefrokost med det hold, jeg var i praktik med, og her skulle vi hver især finde på en regel til aftenen. Jeg bestemte, at hver gang, der var en, der sagde ”skål”, så skulle vedkommende samtidig lige sige et par pæne ord om en person i selskabet. Selvom reglen langt fra blev overholdt hele aftenen, så synes jeg, at det var rart, at man lige – også i julens ånd – spredte lidt glæde!

Man er vel nordjyde, så jeg mener bestemt også, at alt det med ros selvfølgelig ikke skal tage overhånd. Man skal kun rose, når man oprigtigt mener det, for ellers kan det hurtigt blive falskt. Jeg tog engang mig selv i gang på gang at rose en venindes kjoler (de var altså flotte!), men jeg kunne fornemme, at hun måske tvivlede lidt på, om jeg oprigtigt mente det, nu hvor jeg hele tiden kastede om mig med rosende ord om hendes klude.

Der er også nogle mennesker, der bliver en smule ubehageligt til mode, når de får ros face-to-face. I virkeligheden er jeg heller ikke selv så god til at kunne tåle det. Jeg tror, at det både er det nordjyske og lidt afsmitning fra janteloven, der gør, at man kan blive lidt beklemt i situationen. Og så lidt ydmyghed, som jeg er stor, stor fortaler for. Men har man gjort noget, som kunne fortjene et par pæne ord med på vejen, så synes jeg bestemt også, at man skal smile og tage det til sig. :-)

Hvis jeg skulle bestemme, så synes jeg altså gerne, der må snige sig lidt flere komplimenter ind i ny og næ. Der går i hvert fald ikke noget fra mig ved at fortælle andre, at jeg synes, de gør det godt. Tværtimod!

Nok om det – jeg har igen i dag været en slyngel og sovet helt til klokken halv elleve, så jeg har lidt travlt med at komme ned og købe et par julegaver mere, inden jeg om nogle timer hopper på bussen til arbejde. Kan I have en skøn dag!

Leave a Reply