At føle sig gammel

Okay. Nogle gange kan jeg godt mærke, at jeg ikke længere er 18 år. Det slog mig forleden, da jeg sagde til min veninde, at det var skønt, at nytårsaften falder på en torsdag i år, og at mange derfor har tre dage fri, inden de skal tilbage på job eller i skole igen mandag. ”Så kan man lige komme sig ovenpå nytårsaften”, hørte jeg mig selv sige.

A’hva?

Er jeg seriøst kommet til det punkt, hvor jeg har brug for at komme mig flere dage efter en fest? Hvor jeg skal tage fri en ekstra dag i forbindelse med en ferie i udlandet, så jeg lige kan ”lande” ovenpå flyveturen? Hvor jeg, i stedet for at drikke dansk pilsner fra Fakta og efterfølgende bryde ud i operasang eller hamre albuen i gulvet til VLTJ, hellere vil hygge på sofaen med hjemmebagte cookies, der dyppes i kaffen, og en god film uden afbrydelser på TV2? Gud fri mig vel!

Jordens bedste cookies - lige til at dyppe i kaffen...

Jordens bedste cookies – lige til at dyppe i kaffen…

Jeg ved godt, at mange vil mene, at jeg burde skamme mig over at have det sådan i en alder af 23. Men jeg tror simpelthen ikke på, at jeg er den eneste på min alder, der lige så gerne vil hygge med god mad og et glas vin som med drukspil og fællessang af Rasmus Seebach-hits. Og som nogle gange går hjem fra byen som den første, fordi jeg gerne vil have noget ud af den efterfølgende dag – sådan en søndag må jo endelig ikke blive ødelagt af tømmermænd…

Nu lyder det jo pludselig som om, jeg sjældent slår mig løs og græmmer mig dagen efter en lidt for crazy bytur, hvor der blev delt lidt for mange sandheder i et spil ”Jeg har aldrig…”. Sådan hænger det dog imidlertid slet ikke sammen. Jeg tror bare, at jeg er blevet bedre til at finde en balance. Til også at prioritere de hyggelige aftener på sofaen, hvor jeg – enten alene eller sammen med Christian – kværner en omgang nachos, knapper den øverste knap i bukserne op og ligger i en blanding af halvt ro og halvt forargelse over, at jeg puttede  meget ost på de nachos. Og så en lille smule panik over, at alle andre sikkert har the time of their lives lige præcis i aften – uden mig.

Men det går jo nok alt sammen. Jeg er stadig ikke nået til det punkt, hvor jeg samler på te-stel og stryger mit sengetøj. Men når den tid kommer, så kan I tro, jeg vil nyde det i fulde drag! :-)

Leave a Reply