Om ikke kun at have sit eget hår på hovedet

Ligesom på de fleste andre, der har været teenagere, har min hovedbund stået model til lidt af hvert. Affarvning, permanentkrøller, extensions (både tape, flettet og clips) og utallige farvninger. Mit hår har blandt andet haft en – omend tvivlsom – karriere som rød- og orange-farvet.

For tre år siden begik jeg den skrækkelige fejl at få lavet permanentkrøller. Jeg havde en forestilling om, at mit hår ville blive fyldt med de fineste store, bløde krøller, men i stedet endte det med en gang hidsige proptrækkerkrøller. Efter at have betalt det hvide ud af øjnene for min nyerhvervede, dun-lignende frisure, der ville få enhver puddelhund til at dø af misundelse, gik jeg hjem og gemte mig på badeværelset for Christian, mens jeg desperat udtænkte en plan for, hvordan jeg kunne redde mit stakkels hår. Efter Christian havde lovet, at han ikke ville grine, fik han lov til at se katastrofen, og her kom han med en kommentar, der for alvor understreger, at manden altså siger, hvad han mener, og ikke pakker noget ind:

”Jeg kan godt forstå, at du synes, det er lidt pinligt at gå på gaden med det hår.”

JA, DET SAGDE HAN! Undskyld mig?! Bak mig da lige op! Stik mig for hulan da en lille, hvid løgn!

Efter at have knebet en tåre eller ti over at have betalt en formue for at få det omdannet til nudel-lignende bonghår, bestemte jeg mig for, at jeg måtte glatte det hver dag, indtil krøllerne var vokset ud. Som enhver næsten kan regne ud, resulterede det selvfølgelig i, at jeg har haft ualmindeligt slidt hår i et par år.

Puddelhøne

Josefine, sommeren 2013

For et år siden, da alt det gamle hår næsten var klippet af, klagede jeg min nød til min nye (fantastiske) frisør. Jeg ville SÅ gerne have langt hår, men mit hår nåede at blive slidt, inden det fik den ønskede længde. Hun foreslog mig, at jeg stiftede bekendtskab med en gammel ven fra dengang, jeg var 15 år – extensions! Udover at give længde med det samme, ville extensions give ro til mit eget hår, som ville få lov at vokse sig langt.

Jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk overfor idéen. Det er da kun teenagere, der har extensions i, er det ikke? Nej, sagde frisøren, det er der faktisk rigtig mange, der har. Man kan bare ikke se det, hvis man ikke lige ved det.

På trods af min tvivl om det nu var en god idé, valgte jeg alligevel at kaste mig ud i det. Og nu, efter at have haft extensions i et år, er min tvivl gjort til skamme. Faktisk er mit eget hår lige akkurat blevet længere end det påsatte hår, og jeg kan ENDELIG prale af at have langt, sundt hår. Nu giver det påsatte hår bare ekstra fylde.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke stadig synes, det er et lidt ømtåleligt emne at tale om. Det skaber jo unægtelig associationer til teenageårene, og extensions var egentlig noget, jeg troede, jeg var færdig med for længst. Men man kan heldigvis stadig blive overrasket. :-)

Rigtig god (hår)dag!

Leave a Reply