Lørdags-dilemmaet: En sten i skoen eller et hår i øjet

_JGB9160

Godaften! Jeg ved godt, at lørdags-dilemmaet kommer rimeligt sent, men jeg har simpelthen først nu tid til lige at rette opmærksomheden mod bloggen for en stund efter et par travle dage på arbejde. :-)

Jeg er lige kommet hjem fra en af de rigtig hyggelige dage på job – min gode kollega Ib og jeg har dækket julemandens ankomst til havnen i Aalborg og julemarked ved Terndrup. Ved sidstnævnte begivenhed fik vi endda lov til at gå ombord i julebuffeten, så jeg har nu for første (men bestemt ikke sidste!) gang i år fyldt mig med sild, grønlangkål og medisterpølse.

I går var også en af de rigtig gode dage på job – jeg fik nemlig lov at drikke snaps under en live fra julefrokost. Og det var endda en af mine allerbedste venner, der stillede over til mig. Ikke dumt! Er man nysgerrig, kan det ses her.

I morgen står den atter på arbejde, og så er jeg også ved at være godt brugt efter en uge med 37 timer på arbejde og 34 timer i skole. Weekenden i næste uge er hårdt tiltrængt efterhånden. :-)

Derfor bliver det også et meget lille – men dog lidt svært – lørdags-dilemma!

Hvad vil du helst: Have en sten i skoen eller et hår i øjet resten af livet?

Jeg tror, jeg hopper på stenen i skoen. Nå, nu vil jeg indtage en frysepizza og bruge resten af aftenen med Christian. I må have en dejlig aften – og er I til julefrokost, så drik endelig en ekstra snaps for mig!

2 Comments on Lørdags-dilemmaet: En sten i skoen eller et hår i øjet

  1. Natasha
    november 22, 2015 at 7:58 am (3 år ago)

    En sten i skoen, uden tvivl! Der er simpelthen ikke noget, der skal i nærheden af mine øjne! 😀

    Svar
    • Josefine Brader
      november 23, 2015 at 6:55 am (3 år ago)

      Haha, sådan har jeg det også! 😀

      Svar

Leave a Reply