Om at have et stort plaster i panden

Alle kigger på mig! Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind, at de gør. Egentlig er det ikke MIG, de kigger på – men det store, iøjnefaldende plaster, der pryder hvad der føles som halvdelen af min pande lige nu.

Hele mit liv har jeg haft et lille modermærke i panden, som jeg aldrig har tænkt nærmere over. Faktisk vidste jeg næsten ikke, at det eksisterede, før en medstuderende for nogle år siden sagde til mig, at jeg vist havde en krumme i panden. Det morede jeg mig meget over, og døbte på stedet modermærket ”Krummen”.

Nå, men der skulle et par år, før Krummen igen kom i fokus – denne gang af en lidt anden grund. De seneste 8-9 måneder har det nemlig kløet og prikket i Krummen, og dum som jeg er, skrev jeg ”kløende modermærke” i søgefeltet på Google og orienterede mig på NetDoktor. Det skal man aldrig gøre!

Jeg tog til lægen for at få det undersøgt, men min læge forsikrede mig om, at alt altså var i den skønneste orden – der var ingen grund til at skille sig af med Krummen. Jeg glædede mig over beskeden, og tog derfra uden bekymringer.

Den følelse varede et par dage, indtil jeg igen kunne mærke en svag smerte i Krummen. Det kan simpelthen ikke være normalt, at man kan mærke et modermærke – kan det? Efter at have gået i et par måneder og sagt til mig selv, at lægen jo havde konstateret, at alt så normalt ud, overmandede mine bekymringer mig alligevel, og jeg bestilte en ny tid ved lægen. På trods af mange gode år, var det på tide, at Krummen og jeg måtte gå hver sin retning. Sådan måtte det altså blive. Jeg fik en henvisning til en hudlæge, og i går kunne jeg så bytte krummen ud med et styks meget stort plaster – sådan føles det i hvert fald!

IMG_6381

Plasteret presser mit øjenbryn nedad, og jeg synes selv, jeg lidt ligner Gru fra Grusomme Mig. Om syv dage skal jeg have fjernet de to sting, området efter Krummen blev lappet sammen med. Det vil sige, at jeg de næste syv dage skal have plasteret i panden, og selvom det måske ikke ser ud af noget særligt, er det det eneste, jeg lægger mærke til, når jeg ser mig selv i spejlet. Det er lidt ligesom når man har en kæmpe bums og kan føle, at selv den bedste dækstift i verden ikke slår til – bare værre! First world problems, I know! Plasteret må ikke blive vådt, så det bliver noget af en udfordring at vaske hår.

At gå med plasteret er dog en lille pris at betale for at kunne slippe for bekymringerne om et modermærke, der klør og prikker. Det er garanteret ganske fredeligt (som hudlægen også påpegede), og har nok i virkeligheden kløet som resultat af, at jeg har bekymret mig så meget om, om der nu var noget galt med det.

Nå, noget helt andet: Tusind tak for alle de søde tilbagemeldinger, der er kommet, efter at jeg i går fortalte på Facebook og Instagram om bloggen her. Det betyder virkelig meget! Og hvor er det vildt, hvor glad man kan blive af at få en sød kommentar med på vejen. Jeg gik storsmilende i seng i går. :-)

Nu rammer mit tog snart Aarhus, men det er jo ingen sag med sådan en togrejse, når man kan bruge tiden på at skrive til bloggen her.

Rigtig god tirsdag!

1 Comment on Om at have et stort plaster i panden

  1. Anne Bonnerup
    oktober 27, 2015 at 3:09 pm (3 år ago)

    :-) har aldrig set det modermærke.

    Svar

Leave a Reply