Hvad mon andre tænker?

Jeg har altid gået alt for meget op i, hvad andre mon tænker om mig. Jeg ved ikke, om det er sådan en usikkerhed fra teenage-alderen, jeg ikke helt er kommet af med endnu, som fører til, at jeg nogle gange lægger lidt låg på mig selv af hensyn til andre. Og hold nu op, hvor er det åndssvagt! :-)

For eksempel går jeg enormt meget op i, om jeg nu får sagt ting på den rigtige måde, og Christian må ofte bekræfte mig i, at jeg altså ikke har sagt noget forkert. Kunne det mon misforståes, det jeg sagde? Har jeg såret nogen? Det ender tit med, at jeg undskylder for mig selv, hvilket er vanvittigt irriterende for andre at høre på. I know!

Jeg går også rigtig meget op i, hvordan vores hjem ser ud overfor andre. Når mine forældre eller venner ringer og spørger, om jeg giver en kop kaffe om 20 minutter, opstår der kaotiske tilstande i det lille hjem. Ud med støvsugeren, puderne i sofaen skal stå rigtigt, gryden, der står i blød i vasken skal vaskes op og bunken af vasketøj ved siden af sengen skal i vasketøjskurven. Alt sammen for at jeg totalt overskudsagtigt kan stå og tage imod gæster i en lejlighed, der skinner og på ingen måde bærer præg af, at jeg for 3 minutter siden tørrede støv af fjernsynet med fingrene, fordi der ikke var tid til at vride en klud.

Når jeg sidder her og skriver det, kan jeg jo sagtens høre, at det lyder håbløst. Men det er altså ikke desto mindre sådan, virkeligheden ser ud! Og det er gået op for mig, at jeg alt, alt for tit tager hensyn til, hvad andre folk tænker, end hvad der føles rigtigt for mig. Jeg kan næsten ikke være alene om at have det sådan?

Jeg har altid haft en lille kærlighed til den lidt rockede stil, hvis man kan kalde den det. Med sort tøj, godt med eyeliner, stort, pjusket hår, grove støvler og læderjakke. I love it! I 1.g prøvede jeg mig frem med stilen, og som resultat af det endte jeg øverst på 3.g’ernes dødsliste på sidste skoledag. Begrundelsen var mine sorte velour-shorts og støvler. Selvom jeg inderst inde var lidt stolt over, at 3.g’erne overhovedet havde lagt mærke til lille, 16-årige mig, tror jeg ikke, de shorts kom i brug efterfølgende. For hvad mon folk ville tænke?

Desktop-001

Da jeg fik hairextensions, havde vi problemet igen. Jeg ville sindssygt gerne have langt hår, og som man kan læse her, har det været lidt af en kamp, da jeg har en tendens til at ødelægge projektet for mig selv. Det er kun til mine allernærmeste veninder, jeg har fortalt, at der altså også er noget indisk hår blandet sammen med mit eget, for hvad vil folk dog ikke tænke – extensions er da kun sådan noget, teenagere har?

Jeg har de sidste par år også haft en idé om, at jeg gerne ville starte en blog. Min grandkusine Sofie har i flere år blogget, senest på http://www.sofiemartine.com, og når vi har mødtes og hun har fortalt om bloggen, har jeg efterfølgende talt med Christian om, at dét gad jeg altså også godt. Men altså – hvad vil folk ikke tænke, når jeg sådan bilder mig ind, at jeg har noget spændende at skrive om?

Men NU skal det være slut! Jeg har bestemt mig for, at jeg ikke skal bekymre mig om, hvad folk mon tænker, og i stedet gøre de ting, jeg selv har lyst til. Derfor skriver jeg også lige om lidt på Facebook og fortæller om bloggen her. Og derfor skriver jeg det her indlæg. Hurra!

… og for at være helt ærlig, så har mine bekymringer nok i virkeligheden været spildt, for folk har garanteret mere travlt med at tænke på dem selv og hvad andre mon tænker om dem, end at tænke på, hvad andre gør! :-)

PS. Jeg har allerede diskuteret med mig selv og Christian om, om jeg mon skulle skrive dette indlæg – for hvad vil folk dog ikke tænke? Herregud…

2 Comments on Hvad mon andre tænker?

  1. Bjarne
    oktober 26, 2015 at 9:02 pm (3 år ago)

    Det var en lang smøre du kom med, vil du skrive lige så meget hver dag???????

    Svar
    • JosefineBrader
      oktober 27, 2015 at 5:19 am (3 år ago)

      Hej farfar!
      Du kan i hvert fald godt forvente, at mine indlæg er lidt lange i det – om det bliver sådan hver dag, det må tiden vise :-) Hyggeligt, du læser med!

      Svar

Leave a Reply