Archive of ‘Journalist’ category

Højt humør på en solskinsdag

Det er helt vildt, hvad godt vejr gør ved humøret! Jeg ELSKER, at det er ved at blive sommer. Så er tilværelsen da lige til at holde til.

I dag har jeg en fridag, hvor jeg har hygget mig med en veninde, der var så sød at tage turen fra Aarhus til Ålleren. Vi spiste frokost i solen og nød byen. Det er fantastisk, som folk pibler frem, når vejrguderne er gode ved os. :-) De sidste par timer har jeg brugt på at læse på terrassen, og nu vil jeg forberede mig lidt på arbejdsdagen i morgen.

Jeg arbejder nemlig det meste af Kristi Himmelfarts-ferien, og selvom man da godt gad nyde vejret med et koldt glas hvidvin og gode venner, så er der altså også noget specielt over at være på arbejde, når temperaturen sniger sig op omkring de 20 grader. Især, når man er reporter, der skal ud i ”marken”.

Torsdag var jeg på vagt med min lillebror Joakim, som jo er fotograf-elev, og her bød dagen blandt andet på en tur i Fårup Sommerland og til Sindal Marked og lave reportager til aftenens udsendelse. I løbet af dagen tog jeg denne lille video, som illustrerer humøret meget godt den dag:

Nogle gange må jeg altså knibe mig i armen over hvor godt, vi har det. Fredag var jeg tilbage på værtspinden, og selvom arbejdsdagen foregår indenfor, så er der altså bare en anden stemning, når vinduerne er åbne, og folk kommer rødkindede hjem på redaktionen. Desuden var der brunsviger med flødeskum, og så er dagen jo nærmest perfekt.

I morgen skal jeg på FDM Jyllandsringen og dække historisk motorsport med Race Media, som leverer til TV3 Sport og de regionale kanaler. Jeg var af sted nogle gange sidste år, hvor jeg dækkede traktortræk i Brande og løb på Padborg Park, og det var nogle gode dage med masser af larm og glade folk. Og så skal jeg måske interviewe Prins Joachim, der selv kører historisk race, så det skal nok blive en god dag. :-)

Her er lidt billeder fra sidste år af den super-motorsports-kyndige reporter…

2015-05-03 10.19.22

2015-05-03 13.53.22

Hav en dejlig aften!

Debut på skærmen med noget af en overraskelse

Jeg har lange arbejdsdage, men det betyder til gengæld også, at jeg ikke arbejder så mange dage om ugen. Derfor har jeg faktisk haft fri både i går og i dag – og skal først arbejde igen på mandag. Weekend-stemningen indtraf derfor allerede i går, hvor min veninde Camilla og jeg tog i Gigantium og svømmede og dasede i wellness-afdelingen. Aaarh, så lækkert. I morges spiste jeg morgenmad med min farmor, og så kiggede vi på tøj i Aalborgs gader. Jeg er vild med lange, men få arbejdsdage, hvor al fokus er på dagens opgaver, men hvor man så også kobler fuldstændig fra, når man har fri.

Som jeg har skrevet om tidligere, så havde jeg bestilt tid ved en stylist, der skulle lære mig lidt om at lægge make up, og hende var jeg henne ved tirsdag. Her fik jeg virkelig udvidet min horisont, når det kommer til muligheder med make up! Især er jeg vanvittigt imponeret over contouring, hvor man jo nærmest kan lave et helt nyt ansigt ved at lægge forskellige skygger på kinder, pande, næse og hage. Wow, det er altså imponerende – og også lidt skræmmende! Jeg ved godt, at mange sikkert er helt med på, hvad contouring indebærer, og at jeg er håbløst bagud – men det var nyt for mig, haha. Og så fik jeg en indkøbsseddel over det make up, hun anbefalede til mit ansigt. Jeg har købt lidt af det, og resten skal så bestilles på nettet.

IMG_7295

Da jeg kom hjem, tog jeg nedenstående billede af min make up. Jeg må indrømme, at jeg følte mig lidt som en pudderdåse med alt det snask, jeg havde fået i ansigtet – men da jeg næste dag havde det på i fjernsynet, kunne jeg godt se, at det altså bare ER klædeligt med et ansigt, der ikke skinner. Nu skal jeg bare lige lære selv at håndtere det. Jeg tænker, at jeg stadig går med min normale make up til hverdag, og så må de fine tricks være forbeholdt arbejde.

IMG_7277

Onsdag var en ganske særlig dag for mig. Jeg havde nemlig debut som vært på TV2/Nords nyhedsudsendelse kl. 19.30, nemlig Nordjylland LIVE. Eller – jeg havde faktisk allerede snigpremiere mandag aften, hvor jeg var vært på de sene nyheder kl. 22.25. Det var dog kun 10 minutter, hvorimod Nordjylland LIVE varer en time – så jeg var godt spændt!

Dagen begyndte fint. Christian var hjemme, så vi stod tidligt op og spiste morgenmad sammen. Jeg tog et langt bad, krøllede hår og lagde make up, som jeg var blevet introduceret af stylisten i at gøre. Jeg fik også færdiggjort den gulerodskage, som Christian og jeg havde bagt, så jeg kunne give debut-kage på arbejdet. Så langt, så godt. Jeg skulle møde klokken 12, og der er ca. 20 minutters kørsel til arbejde, så klokken 11.10 forlod jeg matriklen. Christian havde lånt Pumaen dagen før, så han forklarede, hvor den holdte, og sagde, at det nok tog 5-10 minutter at gå derhen.

Første problem: Det begyndte at regne, da jeg kom ud på gaden med en stor bradepande med gulerodskage i. Ovenpå kagen var der den lækreste, cremede glasur, som under ingen omstændigheder måtte komme i kontakt med det sølvpapir, jeg havde lagt i en ”boble” hen over. De tunge regndråber gjorde dog den mission umulig, og lynhurtigt var sølvpapirsboblen klasket sammen oveni kagen. Regnen formåede derudover at ødelægge både krøller og makeup.

Andet problem: Jeg kunne ikke finde bilen!!! Jeg fattede simpelthen ikke Christians instrukser, og endte med at rende rundt og spørge folk om vej til parkeringspladsen. Med tårer i øjnene ringede jeg hjem og bad Christian uddybe, men det hjalp ikke. Jeg var faret vildt, og der var biler over alt, så den lille Puma var umulig at lokalisere.

Regnen var begyndt at løbe ind i rillerne i sølvpapiret, jeg var drivvåd og klokken var 11.40, da jeg ENDELIG fandt bilen efter at have ledt i en halv time. Jeg var i forvejen nervøs for min første dag som vært, så nerverne sad udenpå tøjet, og al forvirringen gjorde bare, at min hjerne brændte sammen, da jeg efterfølgende blev fanget i Aalborgs helvede af ensrettede veje, der ikke lod mig køre i den rigtige retning.

Da jeg klokken 11.54 endelig kunne køre over broen og sætte kursen mod Aabybro, vel vidende at jeg nu ville komme et kvarter for sent på arbejde, havde jeg opbygget mere frustration end nogensinde før – og det skulle selvfølgelig gå ud over ham, der havde parkeret bilen. Jeg ringede derfor op til Christian, satte højttaler på og råbte og skældte ud så højt, at jeg tænker, man nærmest kunne høre det i hele Aalborg. Ti minutter efter ringede jeg og sagde undskyld.

Resten af dagen gik rigtig fint (udover at jeg serverede kage uden glasur, da det sad totalt fast i sølvpapiret), og da klokken endelig blev 19.30 var jeg heldigvis rolig. Nervøs, men rolig. Og selvom jeg måske talte lidt hurtigt, rystede lidt i stemmen og sank lidt sammen i ryggen, så var det en virkelig god oplevelse. Da der var to minutter tilbage af udsendelsen kom min medvært Morten Pedholt over til mig i sofaen, hvor jeg havde besøg af Onsdagspanelet til en snak om ugen, der var gået. Jeg troede, at vi skulle til at sige farvel, men bag min ryg havde redaktionen i sammensværgelse med min bror, som jo også arbejder på stationen, lavet en lille overraskelse, som kan ses i videoen her…

Dét var noget af en overraskelse! Og som jeg også siger i klippet – jeg ANEDE ikke, at de havde fundet det frem, så jeg blev oprigtigt taget røven på 😀

Således kom jeg altså i gang med Nordjylland LIVE, og jeg glæder mig til at være tilbage på skærmen igen på mandag. I aften smutter mine veninder og jeg en tur til fødselsdag i Aarhus. God weekend!

Blazere, værtstræning og parkering i midtbyen

Hold op, som tiden flyver, når man har det godt – og det må jeg i sandhed sige, at jeg har. Lige nu har jeg godt nok lidt tømmermænd og dårlig samvittighed over, at søndagens menu bestod af pizza og to timers lur, men hvis dét er det værste, der er overgået mig i dag, så tror jeg nok liiiige, jeg overlever. 😀

Den sidste uge har været en rigtig god en af slagsen. Af højdepunkter kan nævnes, at Christian og jeg flottede os og tog ud og spiste sammen (hvilket vi stort set aldrig gør – det ender altid med en nummer 28 fra Sams Barbeque i stedet), vi tog til Blokhus og så den strandede finhval, jeg har hygget mig med mine veninder, har drukket en øl eller to for mange med Christians venner (hvilket har resulteret i dagens tømmermænd), og så har jeg haft nogle sjove og udfordrende dage på arbejdet, hvor jeg har haft værtstræning.

I løbet af næste uge har jeg debut på skærmen, og jeg GLÆDER mig og er vanvittigt spændt! Værtstræningen har involveret en masse forskellige øvelser, heriblandt breaking news, kritiske interviews, bløde interviews, problemer med lyd, teleprompterproblemer og live-gennemstillinger. Jeg burde derfor være rimeligt klar på det hele, selvom det er stensikkert, at der nok skal ske uforudsigelige ting alligevel. Det er jo live. :-) Jeg sneg mig lige til at tage en lille video fra nogle af øvelserne:

Jeg har også lige været i skabet for at finde noget tøj frem, jeg kunne finde på at bruge på arbejde. Jeg vidste godt, at jeg har en stor kærlighed til blazere og nok i virkeligheden ejer flere, end jeg har brug for, men jeg blev alligevel overrasket, da jeg lagde dem alle sammen frem. Christian var overhovedet ikke overrasket. Og han rystede på hovedet, da vi senere på dagen faldt over en blazer, der var på tilbud fordi det var en kollektionsprøve, som jeg overvejede at købe. Jeg gjorde det dog alligevel heller ikke…

IMG_7228

Arbejdsgarderoben so far:

IMG_7237

Nu vil jeg tøffe ned og flytte bilen, så jeg ikke ender med at skulle betale en formue i parkering. Selvom det er lækkert at have bil, så er det lidt upraktisk herinde i midtbyen, så det ender ofte med lidt køren rundt i jagten på en gratis 2-timers-parkeringsplads, haha. Jeg er simpelthen blevet så glad for Pumaen, og forstår allerede ikke, hvordan jeg har kunnet leve uden bil så længe! Christian har sørget for, at der både er Snoop Dogg og fransk hiphop i CD-afspilleren i bilen, så jeg føler mig lidt gangsta, når jeg cruiser rundt i Pumaen 😀

IMG_7180

Hav en skøn aften!

Travlhed på jobbet, ny bil og feriedrømme – I’m back!

Hvor er der bare sket enormt meget siden sidst, jeg satte mig ned og forfattede et blogindlæg! Jeg har jo efterhånden indset, at det der med at blogge bare er nemmere, når man har flere timers tvungen transport i toget frem og tilbage til Aarhus, så stilheden på Rivejernet er en direkte konsekvens af, at jeg ikke længere går i skole.

Jeg er jo blevet så voksen, at jeg har vekslet fire års studier med titlen som nyuddannet – og heldigvis med et fantastisk job på hånden. Disse uger arbejder jeg på en redaktion, som laver reportager på 4-8 minutter og har ansvar for en stor del af de ting, der er i studiet i løbet af en udsendelse, men allerede om 1,5 uge går det for alvor løs med værtstræning, så jeg fra begyndelsen af marts kan sige ”Godaften og velkommen” i nyhedsudsendelsen. Jeg GLÆDER mig som et lille barn.

Jeg havde egentlig troet, at jeg ville være ved at falde om af nervøsitet, men jeg kan helt ærligt sige, at jeg slet ikke har nået at ”bekymre” mig endnu. Jeg har nemlig lovet mig selv, at jeg kun må tage en ting ad gangen, så nu er fokus på den nuværende redaktion, og så må panikken indfinde sig om et par uger. :-)

Forrige weekend fik jeg dog en lille smagsprøve på tjansen som skærmtrold i mere end bare nogle minutter, som det plejer at være, når vi sender direkte. Jeg fik nemlig lov til både at åbne og løbende rapportere fra Istølt Winthermatch 2016, hvorfra vi sendte direkte i to timer til flere regionale TV-stationer (bl.a. TV2/Lorry). Det var en kold og vanvittigt god oplevelse, og jeg var helt høj på oplevelsen bagefter.

12525506_10207102381814752_4205579503651822814_o

I og med at jeg har fået nyt job, har jeg også fået nye arbejdstider, hvilket betyder, at jeg ofte først har fri, når den sidste bus er kørt fra Aabybro. Derfor er jeg nu blevet den glade ejer af en Ford Puma Coupe 1.7 – eller bare Pumaen, som jeg planlægger at kalde den i daglig tale. En skøn lille racer, som jeg allerede er blevet ret gode venner med, selvom jeg egentlig ikke er specielt vild med at køre bil – og slet ikke inde midt i Aalborg. Endelig har jeg en oplagt mulighed for at lytte til CD’en fra MGP 2015, som jeg fik sammen med en masse andet merchandise, da jeg sidste år havde en lille rolle i showet. Der bliver skrålet højt med på ”Ramt af MGP” – jeg frygter nogle gange, at de andre bilister kan se mig sidde og holde fest bag rattet, haha!

IMG_7071

Christian skriver bacheloropgave for tiden, så han har også nok at se til. Vi er efterhånden ved at have sparet lidt kærestetid sammen. Det gik for alvor op for mig i går, hvor vi rigtig skulle kærestehygge og bruge lidt tid sammen. Hyggen bestod i at gå en tur ud i Aalborg vestby for at hente bilen og køre hen og tanke. Sølle! (Som det kan ses på billedet nedenunder, er Christian også rigtigt hoppet i det afslappende jeg-sidder-hjemme-og-skriver-bachelor-tøj – det var første og eneste gang, han kom uden for en dør i går) 😀

IMG_7154

Jeg skal liiiige vænne mig til at køre rundt i Aalborgs små og ofte ensrettede veje for at lede efter parkeringspladser, da jeg alligevel er for nærig til at give 16 kroner i timen på Budolfi eller i Salling. Jeg krydser dog fingre for, at trafikken i Aalborg centrum og jeg snart kommer godt ud af det med hinanden!

Hvis der for resten skulle være nogen, der ligger inde med tips til interrail i Europa, så hører jeg meget gerne fra jer! Jeg har undersøgt lidt hist og her på nettet, men deciderede ruteplaner og rejseguides er ikke lige det, der popper først frem, når jeg søger. Christian er meget afvisende overfor ferie, fordi vi jo fyrede den max af i USA sidste sommer, så indtil videre er de eneste ferieplaner, Christian er gået med til, en tur i Pumaen til Tversted og spise is. Så der er lang vej igen. Jeg tænker dog, at sådan noget som interrail er et billigt og hyggeligt alternativ, men jeg ved meget lidt om rejseformen. Alle gode tips modtages altså med kyshånd, så jeg forhåbentlig kan få lokket ham med sydpå alligevel. :-)

Hav en dejlig aften!

Eksamen, nyt job og mindre blogging

Så gik der fire dage uden bloggen – og hvilke fire dage! Hold op, hvor er der sket vanvittigt meget siden sidst, jeg checkede ind på Rivejernet. Jeg har stadig ikke forstået det hele endnu.

Endelig skulle min makker og jeg til eksamen tirsdag, og jeg havde virkelig nerver på. Fordi vores emne faldt, og vi først mange uger inde i processen valgte at skifte medie fra TV til et online-univers, har det mildt sagt været lidt af en kamp at skrive bacheloropgave. Tiden har været presset, og vi har foretaget nogle panikhandlinger. Jeg var spændt på, om det ville bide os bagi. Derfor blev der fældet mange glædestårer, da vi endelig kom ud fra eksamenslokalet til flag og champagne og kunne fortælle, at vi nu endelig var uddannede journalister!

Bare rolig – det er glædestårer 😉

IMG_8391 IMG_8413

Min mor, Christian og veninde Camilla var taget med til Aarhus, og det var så dejligt at have dem med som moralsk opbakning. Efter at have fejret eksamen på skolen med dem, min bachelormakker og hans søde kæreste tog vi tilbage mod Aalborg, hvor min veninde Ditte var så sød at kigge forbi. Der blev venindehygget og spillet Crash Bandicoot til den helt store guldmedalje. Om aftenen havde jeg inviteret Christian, mine forældre og svigerforældre ud og spise på Restaurant Sanya, og det var enormt hyggeligt og rart at kunne slappe lidt mere af.

Jeg fik desuden så mange fine gaver – en ring, øreringe, en halskæde, pænt arbejdstøj, gavekort til en middag med efterfølgende drinks og et billede med teksten ”Jeg er ikke bare perfekt, jeg er også journalist”. Sådan! Desuden fik jeg den fineste kuglepen fra Christians mormor, som jeg planlægger at indgravere ”Brader” i. Lige nu har jeg altid bare TV2/Nord-kuglepenne i tasken, så jeg glæder mig til at have min helt egen, meget personlige kuglepen. Det er jo en journalists fornemste våben. :-)

Da jeg gik i seng i går, var uroen i maven dog ikke helt overstået endnu. Jeg stillede nemlig vækkeuret til kl. 4.45, fordi jeg skulle op til endnu en ”eksamen” i morges – jeg skulle testes til et nyt job.

Jeg havde jo egentlig sagt ja til en plads i en redaktion på TV2/Nord, som laver længere indslag, men for lidt tid siden blev jeg ringet op og spurgt, om jeg kunne være interesseret i at ændre de planer.

Så langt, så godt – og i dag kunne jeg endelig fortælle familie og venner, at jeg har sagt ja til jobbet som studievært på TV2/Nord fra 1. marts. Jeg er helt vildt stolt over, at jeg har fået muligheden, og er meget ydmyg overfor opgaven. Jeg tror stadig ikke helt, at jeg har forstået det hele endnu! Juhuu, hvor er det vildt. Jeg glæder mig SÅ meget til at begynde.

Skærmbillede 2016-01-20 kl. 19.52.24.png

IMG_7055.PNG

Min lillebror Joakim arbejdede i går, og havde ikke mulighed for at komme med ud og spise, så i dag tog vi på Sams Barbeque og spiste snasket pizza og fejrede eksamen og det nye job. Nu sidder jeg bare herhjemme og overvejer, om jeg skal fortsætte på det level i Crash Bandicoot, vi spillede os op på i går. :-)

I og med at min fremtid ser lidt anderledes ud, end jeg havde regnet med, så har jeg også taget en beslutning om bloggen her. Jeg har været vanvittigt glad for at blogge, og havde egentlig bestemt mig for, at jeg ville forsøge at blogge hver dag i 2016. Det går elendigt, som man nok kan se. Jeg har nu besluttet, at det kommer til at gå den anden vej. Dels fordi, jeg gerne vil fokusere mere på arbejde nu, og dels fordi, at jeg lidt føler, at jeg nogle gange blogger mere af pligt end af lyst – og sådan skal det jo helst ikke være. :-)

Hermed ikke sagt, at jeg ikke kommer til at give et lille pip herinde i ny og næ – men der vil nogle gange være langt mellem snapsene. Jeg håber, at I stadig har lyst til at læse med en gang imellem.

Kan I have en dejlig aften!

Det nye liv efter Journalisthøjskolen

Åh, hvilken frihed det er at sove længere end til klokken 5.15 om morgenen for at nå toget! Tirsdag aften blev de sidste bilag sat sammen, de sidste detaljer blev finpudset, og efter at have gemt seks forskellige versioner af ”ENDELIG BACHELOR” og efterfølgende opdage, at vi liiiige havde glemt en lille ting, kunne vi klokken 21.35 sige hej til vores nye liv som rigtige, arbejdende journalister! Eller… vi skal lige forsvare vores opgave i januar, før vi officielt er færdige. Men det føles allerede nu, som om det sidste punktum i dette kapitel er sat – vi er done. Lidt vildt.

Bachelorskrivningen har været én lang rutsjebanetur med kæmpe op- og nedture. Vi er endt med et hæderligt produkt, men det har på ingen måde været et drømmescenarie, vi har befundet os i. Vi vaklede i de tre første uger, før vi besluttede, at vi i stedet for at aflevere en TV-dokumentar ville aflevere et online-univers med video og artikler. Vi har interviewet 52 kilder, gravet os ned i budgetter, skrevet om og skrevet om og skrevet om, diskuteret, panikket, skændes, grinet, (næsten) grædt og til sidst hoppet og krammet i eufori over, at vi ENDELIG kunne veksle to måneders arbejde med en skaldet kvittering, der viste, at opgaven var afleveret. Og en kæmpe følelse af frihed.

Her er en lille fortælling om bachelorskrivningen i billeder:

IMG_6771

IMG_6768

IMG_6767

IMG_6778

IMG_6784

IMG_6781

IMG_6785

IMG_6790.PNG

Det er lidt underligt pludselig at skulle undvære min trofaste bachelormakker, Alexander, som jeg har tilbragt uendeligt mange timer med de seneste måneder, og som gennem de sidste fire år har været min faste makker. Udover at bage fantastiske kager, som han gerne overrasker med, når man har fødselsdag, så er han en rigtig god ven. Alexander har også et job, der venter på ham efter sidste eksamen, så der bliver nok at se til for os begge. Vi har heldigvis en lille madklub sammen med nogle andre studerende, så der bliver forhåbentlig klemt en rødvinsaften ind i ny og næ.

I går sov jeg helt til klokken 11, spiste morgenmad klokken 12.30 og lå derefter i sengen med computeren og udrettede ikke en fløjtende fis. Om eftermiddagen løb jeg 1,5 kilometer over til min veninde, og var vildt forpustet, fordi min løbeform er ikke-eksisterende. Pinligt! Især når man tænker på, at jeg for et år siden var ved at træne op til et halvmarathon. Nu er der heldigvis igen tid til at få trænet en smule. :-) Nå, men vi lavede lækker lasagne og så Pretty Little Liars og julekalender, og så tøffede jeg hjem og hoppede under dynen. Årh, det var simpelthen bare en GOD dag.

I dag skal jeg ordne lidt julegaveindkøb og hen til en veninde. I aften står den på julehygge med nogle af de skønne mennesker, jeg var i praktik med på TV2/Nord. Det kan kun blive godt!

Kan I have en rigtig dejlig dag!

Mandag, for pokker…

Så er det atter mandag. Jeg plejer egentlig at være rimeligt god til at holde mandags-humøret oppe, men jeg må indrømme, at jeg skal kæmpe en lille smule mere for at smile i dag, end jeg plejer at skulle.

I weekenden havde jeg de skønneste dage på arbejde med gode kollegaer og glade mennesker. Nu sidder jeg igen i et tog mod Aarhus, jeg er i søvnunderskud og bachelorprojektet hænger mig langt ude af halsen. Jeg skulle have transskriberet et interview i toget, men lyden på optagelsen er så dårlig, at larmen fra toget gør det næsten umuligt at høre noget. Og så har jeg ondt i maven. I kan nok høre, at ja-hatten lige skal hives frem af skabet, ikke? :-)

Sådan en opgaveskrivning er noget mærkeligt noget. Som jeg skrev i sidste uge, føles det lidt som en rutsjebanetur. Og jeg er ærligt talt ved at blive lidt svimmel af turen. Vi ved ikke helt, om vi er købt eller solgt. Vi synes, vores opgave er god og absolut et værdigt emne til en bacheloropgave, men vores vejleder virker ikke til at være helt enig. Og så er det dæleme svært.

Og så er den der igen – den dårlige samvittighed. Den dårlige samvittighed over at forsømme venner, familie og ikke mindst Christian. Jeg kan ikke huske, hvornår Christian og jeg sidst har haft en aften, der har været 100 procent dedikeret til hinanden. Der er altid noget skolearbejde, der skal ordnes, folk, der skal ringes til og søvn, der skal indhentes.

Jeg ved godt, at jeg selv har valgt at bo i Aalborg og pendle hver dag til Aarhus for at skrive bachelor. Men jeg føler heller ikke, at jeg kan forsvare at tvinge Christian til at vi skulle sige vores lejlighed op, for at jeg kunne komme til Aarhus i fem måneder. Christian går jo trods alt i skole og arbejder i Aalborg, og er allerede én gang flyttet for min skyld. Og med et job, der venter i Nordjylland fra 1. februar, ville det også være tosset. Jeg har slet ikke lyst til andet end at bo her.

Jeg ved også godt, at jeg selv har valgt at sige ja til alle de vagter, jeg overhovedet kan få på arbejdet. Men det er trods alt der, jeg føler, at det, jeg har gang i, rent faktisk giver mening. Jeg elsker at være ude og lave TV, og kunne jeg kaste bacheloropgaven fra mig og begynde på arbejde morgen, så havde jeg sagt ja. Desuden er det heller ikke helt billigt at være på SU og rejse frem og tilbage hele tiden.

Mandag er altså ikke lige min dag i dag. Jeg krydser fingre for, at du, tirsdag, vil være mig mere nådig. :-)

39706-i-hate-monday-morning-2560x1440-funny-wallpaper

 

Lørdags-dilemmaet: En sten i skoen eller et hår i øjet

_JGB9160

Godaften! Jeg ved godt, at lørdags-dilemmaet kommer rimeligt sent, men jeg har simpelthen først nu tid til lige at rette opmærksomheden mod bloggen for en stund efter et par travle dage på arbejde. :-)

Jeg er lige kommet hjem fra en af de rigtig hyggelige dage på job – min gode kollega Ib og jeg har dækket julemandens ankomst til havnen i Aalborg og julemarked ved Terndrup. Ved sidstnævnte begivenhed fik vi endda lov til at gå ombord i julebuffeten, så jeg har nu for første (men bestemt ikke sidste!) gang i år fyldt mig med sild, grønlangkål og medisterpølse.

I går var også en af de rigtig gode dage på job – jeg fik nemlig lov at drikke snaps under en live fra julefrokost. Og det var endda en af mine allerbedste venner, der stillede over til mig. Ikke dumt! Er man nysgerrig, kan det ses her.

I morgen står den atter på arbejde, og så er jeg også ved at være godt brugt efter en uge med 37 timer på arbejde og 34 timer i skole. Weekenden i næste uge er hårdt tiltrængt efterhånden. :-)

Derfor bliver det også et meget lille – men dog lidt svært – lørdags-dilemma!

Hvad vil du helst: Have en sten i skoen eller et hår i øjet resten af livet?

Jeg tror, jeg hopper på stenen i skoen. Nå, nu vil jeg indtage en frysepizza og bruge resten af aftenen med Christian. I må have en dejlig aften – og er I til julefrokost, så drik endelig en ekstra snaps for mig!

Krise i projektskrivning og om at male fanden på væggen

Min bachelormakker og jeg har i en måneds tid arbejdet med vores afsluttende hovedopgave på Journalisthøjskolen. Et forløb, vi begge har set frem til længe – nu skulle vi rigtig ud og lave lækkert TV og svæve på en sky af succes gennem hele perioden. Det troede vi i hvert fald. Sandheden er desværre bare, at vores projektskrivning har været en stor rutsjebanetur. Og her taler vi ikke den hyggelige, lille rutsjebane nede på den lokale legeplads, hvor to-årige Karl Emil i flyverdragt jublende kurer en meter for at bumpe blødt ned i sandet. Vi taler den vildeste, ondeste, og mest skrækindjagende rutsjebane, enhver forlystelsespark med respekt for sig selv kunne forestille sig.

Til at begynde med følte vi ellers, at vi var i god tid. Allerede inden bachelorperioden officielt gik i gang havde vi haft idéudvikling, hvor rigtig mange gode bud på en TV-dokumentar kom på bordet. Vi var ovenpå!

Vi researchede, slog idéer ihjel og endte med to forslag, som vi virkelig synes, var fede. I vores forrige, store opgave på skolen lavede vi afslørende journalistik, så til den sidste opgave havde vi aftalt, at vores fokus primært lå på den fede TV-fortælling. Vi ville ikke lave fjernsyn, der lige så godt kunne være sendt som lyd i radioen.

Problemet er bare, at det i bachelorformuleringen er et krav, at produktet skal afdække et nyt, samfundsmæssigt problem. Og dét, vi mente var et problem, mente vejlederen ikke nødvendigvis havde konsekvenser, der var så alvorlige, at det var en bacheloropgave værdig. Det betød, at vi måtte træffe en beslutning sent i forløbet om at skifte emne. Vores nye emne viste sig at være svært at lave spændende TV om, så vi endte også med at skifte medie fra TV til online.

Og i går var vi så til næstsidste vejledning. Der er 29 dage til aflevering, og vi mangler enormt meget arbejde endnu. De første tre ugers researcharbejde og indledende interviews er spildte, fordi vi endte med at måtte skifte emne, og det betyder, at vi har travlt. Rigtig travlt.

I går ramte jeg lige et lille lavpunkt, hvor jeg lige kort nåede at overveje, om jeg skulle give op og blive postbud i stedet. Jeg har det lidt med at male fanden på væggen i situationer, hvor jeg bliver frustreret – til stor irritation for min bachelormakker, kunne jeg forestille mig. :-) Men frustrationen førte også noget godt med sig: efterfølgende blev jeg grebet af en tanke om, at ”det kan ikke passe!”, og nu har jeg endnu mere blod på tanden. Det skal nok gå, og det skal nok blive et godt projekt.

Fuck+this+shit+just+kidding+i+need+to+pass+fuck_f583cb_4924978

Når jeg rammer mit frustrations-mode, så hører jeg altid lige Vienna med Billy Joel og siger til mig selv, at det hele er okay. Og i dag er humøret allerede bedre, selvom det stadig er svært at se, hvad det hele munder ud i.

Nå, men som jeg skrev i går, skal vi interviewe Anders Hemmingsen i København i dag, så jeg får lov at tilbringe hele 9 timer med DSB. Nu er den første time gået, så mon ikke også, de næste forløber gnidningsfrit.

Og hey – der er da også lidt at glæde sig over! Vejrprognosen lover nemlig sne i weekenden, og kombineret med julelysene i gaden kan vi vist godt konkludere, at julen for alvor er på vej! 😀

Lidt om mit studiejob som nyudklækket livetekster

2014-09-26 15.12.53 HDR

I går blev jeg officielt udlært som livetekster! Det vil sige, at TV2/Nord må døje med mig en gang om ugen frem til 1. februar, hvor jeg efter endt uddannelse på Journalisthøjskolen skal lave TV på fuld tid som reporter. Indtil da har jeg fået det perfekte studiejob på fjernsynsfabrikken.

Jeg vidste ikke helt selv, hvad det der med at være livetekster indebar, så jeg formoder, at det kræver lidt forklaring her også. :-) En livetekster laver undertekster til udsendelsen – direkte. Det gør man ved at tale ind i en maskine, der kender ens stemme, MENS udsendelsen kører. Maskinen laver det, man siger, om til ordene i undertekster. Man gentager simpelthen dét, værten, kilderne og journalisterne siger LIGE efter, de har sagt det. Og vupti: så er der undertekster, hørehæmmede (og andre) kan læse, mens udsendelsen kører. Smart!

Så det gør jeg altså en gang om ugen fra nu – og jeg er allerede vildt glad for mit studiejob som livetekster. Det er en helt anden måde at arbejde på, end jeg er vant til, og jeg får i dén grad trænet min koncentration og skarphed. Det er lidt en kunst at tale højt og tydeligt og lytte koncentreret samtidig, men heldigvis har maskinen forstået langt det meste af det, jeg har sagt. Når altså ikke, den tror, jeg siger Vestbjerg i stedet for Esbjerg. Så får tingene lige pludselig en lidt anden betydning.

Ved siden af mine livetekster-vagter en gang om ugen har jeg stadig almindelige reportervagter og live-vagter, hvor jeg arbejder med det, jeg brænder for: nemlig at lave fjernsyn. Men med en intens bachelorskrivning fem dage om ugen i Aarhus, 20 timers ugentlig transport samt en fast livetekster-vagt om ugen har det været knapt med tid til 10-timers reportervagter, så jeg ser meget frem til at gå all in fra februar.

I næste weekend er jeg dog tilbage som reporter, så hvis man ser TV2/Nord lørdag eller søndag, så kan det være, vi støder på hinanden. :-)

I morgen går turen til København, hvor min bachelormakker og jeg skal mødes med Anders Hemmingsen. Forklaring følger. Nu vil jeg liste ind i familie-kupéen i toget og sludre lidt med en veninde fra Journalisthøjskolen.

Hav en rigtig dejlig dag!

1 2