Archive of ‘Hverdagstanker’ category

Tak, fordi I læste med!

Jeg har måttet sande, at lysten til at blogge er ebbet ud – efter 60 indlæg har jeg følt, at det har været svært at bidrage med noget nyt. Jeg mister selv lysten til at læse med, når folk ikke har så meget på hjerte og bare blogger, fordi de føler, de skal. Derfor har der været komplet stilhed her på Rivejernet.dk de sidste tre måneder. Og desværre bliver der ved med at være stille. Det har været en fornøjelse at prøve kræfter med at blogge, og det allerbedste har været, når jeg har kunnet se, at folk har gidet læse med.

Det er ikke et endeligt farvel – hvem ved, måske lysten til at blogge pludselig skulle indfinde sig igen?!

Vi slutter lige med en update om, hvad jeg har fået tiden til at gå med de sidste tre måneder:

Christian er blevet færdiguddannet folkeskolelærer og har fået fuldtidsjob, så det blev fejret med 4-retters menu på Mortens Kro. Som jeg har skrevet før, tager vi kun sjældent ud at spise (vi ender i stedet for med gode gamle Sams Barbeque), så det var lidt af en oplevelse. Vi fik selvfølgelig også andet end is og kage 😉

IMG_7841

Vi har længe talt om at tage på en større rejse her i sommeren (Malaysia og Island blev diskuteret om og om igen), men som det fremgår senere, valgte vi at investere pengene i andet end en stor rejse. Derfor nuppede vi i stedet en afbudsrejse til Ialyssos på Rhodos, og her endte vi på et fantastisk dejligt hotel og fik en skøn uge ud af det. :-)

IMG_7925 IMG_7977 IMG_7981

Vi har længe talt om at købe bolig, og her i sommeren faldt vi over det perfekte hus til os. Fra 1. november er vi således bosiddende i Nørresundby med udsigt til at rense tagrender, slå græs og luge ud – og vi glæder os HELT vildt! Hold op, hvor bliver det skønt, selvom vi kommer til at savne vores nuværende lejlighed inde midt i gågaden, hvor vi har boet de sidste tre år.

Our house in the middle of the street.png

IMG_8273

IMG_8270

Min gode kammerat og bachelor-makker Alexander, som jeg har skrevet om nogle gange, blev i løbet af sommeren gift med sin dejlige kæreste, Ida, og det blev fejret. Selvom der stod ned i stænger var det et fantastisk bryllup, og vi fik vist alle noget i øjet i løbet af dagen…

IMG_8100

For første gang i flere år var jeg hverken på arbejde eller ude at rejse, mens der var Grøn Koncert, så mine søde veninder og jeg tog afsted sammen og mødtes med Christian og hans kammerater derinde. SKØN dag!

IMG_8247

Så kom dagene, hvor det berømte og berygtede Pokémon Go kom til verden… Jeg har aldrig rigtig spillet så meget (udover Candy Crush og The Sims, som jeg til gengæld er ret hardcore i), så jeg regnede ikke med, det ville fange mig. Der tog jeg grueligt fejl. På tre uger er jeg nu nået i level 22 og har gået 75,3 kilometer for at fange Pokémon. Det er altså lidt farligt, når man som kærestepar bliver hooked – så kan man godt komme til at bruge meget tid på det, haha 😀 Men vi har da fået gået nogle gode, lange ture (en dag gik vi 23 kilometer), og vi har set dele af Aalborg, vi ikke har set før. Og som I kan se, var der også en Pokémon i studiet:

IMG_8178 IMG_8204

Juli var også måneden, hvor den nye Harry Potter-bog blev frigivet. Harry Potter-fan. som jeg er (bloggens navn taget i betragtning…), stod jeg klar i min Gryffindor-trøje i Arnold Busck lørdag nat klokken 01.01 for at blive blandt de allerførste i verden til at få fingrene i bogen. Bogen er egentlig et manuskript, men det gør intet – jeg kan i hvert fald godt anbefale den!

IMG_8284 IMG_8291

Derudover har de sidste måneder budt på Skanderborg Festival, arbejde, hundehvalpe (følg endelig mine forældres hunde, “Milleapso” på Instagram), veninder, vin og en masse andet. Næste skridt er flytning, og jeg kan næsten ikke vente.

Kan I have det rigtig godt – og igen: tusind tak, fordi I fulgte med her på Rivejernet!

Drømme og status på mål i 2016

Der sker simpelthen så meget for tiden, og jeg elsker det! Omkring nytår talte Christian og jeg om, at 2016 ville være dét år med størst forandring i vores fælles liv indtil videre, og det må man i sandhed sige, det er blevet.

Jeg blev færdiguddannet i januar, startede på job i februar, og om mindre end to måneder er Christian færdig på læreruddannelsen, hvilket forhåbentlig resulterer i et job hurtigt derefter (vi krydser fingre!). Udover at gå i skole er Christian 2-3 dage om ugen vikar på en skole i Støvring, hvor han har fået faste idræts-timer samt andre forskellige vikar-timer, og derudover kører han Hjem-IS-bil hver anden lørdag. Tiden flyver altså bare afsted, og jeg føler nærmest, det var i går, vi stod på stolene i vores stue og skålede, mens vi hoppede ind i det nye år.

Jeg er aldrig blevet beskyldt for ikke at drømme om alverdens mulige og umulige ting – og det fortsætter jeg med! I december opstillede jeg 10 ting, jeg gerne vil i 2016, og her knap fem måneder inde i året tænker jeg, at det er passende med en lille status indtil videre…

1. Jeg vil gerne blogge hver dag – og nogle gange to gange om dagen
Haha! Det ville være løgn at sige, at jeg på nogen måde har levet op til det. Bloggen har været lidt på pause, især den sidste måned, fordi jeg har følt, at jeg var løbet tør for idéer at blogge om. Og selvom det ikke burde betyde noget for mig, da jeg jo blogger for min egen skyld, så må jeg også indrømme, at jeg nogle gange godt gad at have en smule feedback i kommentarfeltet – lidt modspil, så at sige :-) Siger jeg noget, I er uenige i? Så skriv det! Siger jeg noget, I kan relatere til? Fortæl det endelig! Så er det en hel del sjovere – og giver masser af inspiration til nye indlæg.

2. Jeg vil gerne investere i bolig
I næste uge skal vi i banken for at tale om vores boligdrømme. Som jeg skrev om for et halvt års tid siden, så går vi jo jævnligt og tjekker boligmarkedet ud, og i og med at vores situation er anderledes end for et halvt år siden, så føler vi os ret klar til at tage springet, hvis det rigtige skulle byde sig! Umiddelbart er tanken, at vi gerne vil købe en lejlighed i Aalborg, da vi ikke ved, hvor vi er om nogle år rent jobmæssigt, og derfor vil vi gerne have noget, vi kan sælge igen indenfor rimelig tid uden det store tab. Vi ser det som en lille investering :-)

3. Jeg vil gerne til London og se Harry Potter and the Cursed Child
Det bliver desværre ikke i år, jeg får stillet min Harry Potter-trang – vi har ingen London-planer lige for tiden. Er der nogle fridage i vagtplanen, så kigger vi i stedet mod steder som Barcelona, Paris og Amsterdam. Vi kommer højst sandsynligt ikke af sted, men vi holder skarpt øje med de efterhånden meget billige flybilletter fra Aalborg Lufthavn!

Det er jo absolut ingen hemmelighed, at jeg også drømmer mig til fjerne feriedestinationer så snart, jeg kan komme til det, men skulle vi ende med at købe bolig, så er de drømme altså udskudt, har vi aftalt. Og så krydser vi fingre for, at turen igen går tilbage til USA næste sommer, hvor jeg allerede har lagt meget detaljerede planer for et roadtrip på østkysten… Haha. Det koster jo ikke noget at drømme!

4. Jeg vil blive bedre til at tage gode billeder til bloggen
Tja, svaret til denne hænger jo lidt sammen med punkt 1. Det er i hvert fald ikke sket! Selvom jeg har taget nogle blog-venlige billeder, der aldrig er blevet brugt – se bare her, haha:

IMG_7388

Ovenstående kop er godt nok ikke min. Jeg fik bare en kop sort kaffe. Men jeg sad ved siden af hende, der drak den, og så må man vel godt tage et fint blogger-agtigt billede?

IMG_7567

Frokostpause på Ulla T. God kaffe, men cheesecaken smagte liiiidt for meget af… ja… ost.

5. Jeg vil skrive en novelle
Den kan jeg til gengæld sætte flueben ved! I januar var der deadline på Danske Ugeavisers novellekonkurrence, hvor jeg skrev en lille novelle til. Jeg har endnu ikke hørt noget om, om der er fundet en vinder, så jeg venter stadig i spænding på at finde ud af, hvad det ender med!

6. Jeg vil gerne til Justin Bieber-koncert
Ja, det sker så heller ikke – desværre. Ingen af mine veninder var friske på det, før billetterne var udsolgt, hvorefter de lige så stille én for én efterfølgende krøb til bekendelse og fortalte, at de alligevel godt kunne tænke sig en aften i Biebers selskab. Vi er i kø til billetter nu, hvis der skulle være nogen, der fortryder deres køb – men hvem i alverden skulle dog fortryde at have købt billetter til Bieber?! 😀

7. Jeg vil blive bedre til at besøge min familie
TJEK! Efter at jeg er blevet den glade ejer af Pumaen, og vi dermed ikke behøver tage bussen, der kun går hver anden time, er det altså unægtelig blevet nemmere at komme en tur forbi derhjemme. Den krydses af med god samvittighed – selvom min mor nok synes, at vi da godt kunne komme forbi endnu mere :-)

8. Jeg vil holde flere Josefine-dage med afslapning på sofaen med nachos og en god serie
Den kan jeg vist også godt sætte flueben ved. Efter at jeg ikke længere pendler til Aarhus med bachelorprojekt på hjernen, og jeg nu er så privilegeret at have et job, hvor jeg har minimum tre fridage om ugen på grund af lange arbejdsdage, så er der blevet masser af plads til en gang imellem at trække stikket og nyde tilværelsen. Hold op, hvor er det dejligt. Man skal bestemt ikke undervurdere, hvor meget sådan nogle timer, hvor man bare er sig selv, betyder for ens velvære.

9. Jeg vil også holde flere kærestedage, hvor telefonen slukkes og Christian og jeg går på små dates og får oplevelser sammen
Det er vi bestemt også blevet bedre til – og det vidner forrige indlæg jo i den grad om! Desuden har vi kastet os over Geocaching, som er en form for skattejagt, hvor man tager ud i bylivet og naturen og finder små skatte, der er gemt rundt omkring. Samtidig lærer man en hel masse om området, man ”geocacher” i. Virkelig en fin og hyggelig ting, man nemt kan bruge nogle timer på i hinandens selskab – og så går der lidt sport i at finde de små ”skatte”!

10. Jeg vil gerne læse flere bøger
Også her kan jeg sætte et stort flueben – lige nu har jeg fire bøger, jeg enten er i gang med, eller jeg går i gang med snart. Jeg er lige nu snart færdig med at læse Jussi Adler-Olsens ”Flaskepost fra P”, som jeg agter at slæbe Christian med i biografen for at se, når jeg er færdig. Nøj, hvor er den spændende. Jeg er også i gang med Mikael Kambers ”Vi er bedst, når vi er glade”, der handler om, hvordan glæde og succes går hånd i hånd på arbejdspladsen. Meget inspirerende, og jeg elsker tanken om, at vi jo selv har stor indflydelse på, hvordan vores liv er, afhængig af vores tilgang til livet.

Derudover har Christians mormor været så sød at give mig to bøger, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse. Den ene er Fredrik Backmans ”Min mormor hilser og siger undskyld”, som handler om Elsa på syv år, der tager på et lille, lokalt eventyr for at bringe undskyldninger ud til sin døde mormors naboer. Det lyder måske umiddelbart ikke så spændende, men er den lige så god som Fredrik Backmans første udgivelse, ”En mand der hedder Ove”, som jeg var helt solgt over, så er der en fin og sjov læseoplevelse i vente :-) Den sidste bog er Thomas Rydahls ”Eremitten”, som handler om en pensionist, der sætter sig for at opklare mordet på en lille dreng på Fuerteventura. Den vandt BogForums Debutantpris i 2014, så den har jeg også høje forventninger til.

Og således blev der altså gjort status. Eksisterer Rivejernet stadig, når 2016 er omme, gør jeg selvfølgelig endeligt status. Tak fordi, I læser med – selvom der nogle gange er langt mellem snapsene!

Om at lære at lægge make up

_JGB1549

Jeg har altid været glad for make up, og bevæger mig sjældent ud uden, selvom jeg godt gad være bedre til en gang imellem at være ligeglad. Jeg tror, det er en vanesag – jeg føler næsten, jeg ser lidt småsyg ud, hvis jeg ikke har make up på. Christian påstår dog, at han ikke kan se forskel på, om jeg har make up på eller ej. Jeg har lidt svært ved at tro ham. :-)

Da jeg gik i folkeskole, var der Net-Café et par gange om ugen, og udover at spille Mujaffa og drikke rød Landkær-sodavand var der også mulighed for at vi kunne gå til forskellige kurser, heriblandt make up-kursus. Mine veninder og jeg meldte os selvfølgelig til med det samme. Indtil da havde jeg kun fået lov til at sminke mig på ferier, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg charmerede hele Alanya med min lyserøde mascara.

På kurset lærte jeg at lægge V-formet øjenskygge, at mascara også skulle på de nederste vipper, og så lærte jeg af bitter erfaring, at man ikke skal rense ansigtet med neglelakfjerner. Av, av, av. Jeg forestiller mig, at jeg lidt lignede Kevin fra Alene Hjemme, da han brugte aftershave.

Jeg fandt lige denne lille perle frem fra fastelavnsfest i fritteren, hvor jeg også dyppede hovedet i mors make up-pung…

IMG_1947

Da jeg blev ældre, fik jeg så småt lov til at bruge mere make up, og siden 9. klasse har indholdet i min make up-pung stort set ikke ændret sig. Jeg bruger dog mindre pudder og foundation i dag, end jeg gjorde dengang. Det vigtigste for mig er, hvordan øjnene ser ud – der er her, jeg synes, make up gør den største forskel i mit ansigt. Jeg har altid sort eyeliner, brun eller grå øjenskygge og sort mascara på. Og skal jeg i byen, lægger jeg blot et ekstra lag.

Jeg gad dog godt være bedre til at lægge en flot make up, som også gør sig godt, når jeg snart skal til at være skærmtrold. Sådan en make up, hvor huden ser pæn og jævn ud fremfor skinnende og rødlig. Jeg har derfor lavet en aftale med en stylist, som skal lære mig lidt om, hvordan sådan noget med foundation og øjenskygge, der åbner øjnene, fungerer. Og hvordan man kan lægge en make up, der ser flot og naturlig ud. Dét glæder jeg mig til!! Jeg krydser fingre for at få udvidet min horisont lidt – det bliver helt forfriskende at kunne lave nogle andre looks. :-)

I går var der dømt MGP-fest her i hytten, og to af mine søde veninder og jeg hyggede med hjemmelavede stemmesedler, masser af chips, dip og is samt rød saftevand. Jeg stemte selvfølgelig på de eneste nordjyder, Ida og Lærke, for det lovede jeg dem, da jeg for et par uger siden lavede et indslag om dem – og så var de jo heldigvis også de bedste efter min mening. De var simpelthen så søde og friske, og MGP-freaken her havde en af de RIGTIG gode dage på arbejde, da hun fik lov at hænge ud med deltagerne et par timer.

Her til morgen har jeg løbet den første tur i en evighed! Jeg klarede mig igennem tre kilometer. Det føles godt at komme ud igen og få lidt frisk luft, men nøj, hvor er jeg langt fra den løbeform, jeg var i for et års tid siden. I aften skal jeg hjem til mine svigerforældre og spise flæskesteg, og ellers står den bare på lidt rengøring og måske en tur forbi Christians farmor.

Må I have en dejlig søndag!

Blogging, eksamenslæsning (gab!) og overspringshandlinger

Ja, det er jo ikke fordi jeg ligefrem lægger godt ud med mit håb om at blogge mere, men som jeg tidligere har skrevet, så har jeg det sådan, at jeg ikke vil fylde bloggen med ligegyldige indlæg, der er skrevet, fordi jeg har følt mig tvunget til det – jeg skriver, når jeg har lyst. Og har jeg ikke lyst, så skriver jeg ikke. :-)

På tirsdag skal jeg op til min afsluttende eksamen på Journalisthøjskolen, og jeg er så spændt! Jeg har efterhånden fået læst godt op på det hele, og føler mig snart klar til at forsvare bacheloren. I morgen går turen til Aarhus, hvor min bachelormakker og jeg skal øve eksamenssituationen sammen.

Det er virkelig svært for mig at koncentrere mig om noget som helst andet end eksamen, og jeg føler mig hverken kreativ eller sjov for tiden. Christian er ude og køre HJEM IS-bilen hele dagen i dag, så jeg har heldigvis fred og ro til at få læst godt op på det.

Med eksamenslæsning følger overspringshandlinger, og dem er jeg ekspert i! Aldrig før har den fået sådan en skalle i Candy Crush, og så har jeg også fået for vane jævnligt at gå hen og kigge ned på gågaden ud af vinduet. Jeg fik også ryddet op i min Facebook-profil forleden. Hold nu op, hvor har jeg “Synes godt om” mange tossede ting i mine spæde Facebook-år. Det var lidt grineren at kigge tilbage på den tid – mine klassekammerater og jeg havde en joke kørende om turbaner, og det medførte en del turban-likes på Facebook…

IMG_6979

Jeg har jo gået på en uddannelse, der adskiller sig enormt meget fra universitetet, hvor fokus primært ligger på at skrive store, tykke opgaver hvert semester og efterfølgende forsvare dem mundtligt (som jeg har forstået det – ret mig, hvis jeg er gal på den her). På Journalisthøjskolen er der en anden tilgang til dét med at skrive store opgaver. Vi laver stadig store og meget dybdegående projekter, hvor vi researcher, gennemfører et hav af interviews, skriver og reflekterer, men i stedet for at rette fokus mod al den teoretiske viden bag, så er fokus på selve produktet og de konkrete valg, vi har truffet gennem opgaveskrivningen. Her er ingen videnskabsteori (thank God!!) og metodeafsnit.

Jeg er enormt glad for, at vores uddannelse netop er så praktisk og kun fokuserer på det, der er relevant for netop dén opgave, vi arbejder med. Vi skal for eksempel ikke redegøre for, at vi jævnfør hermeneutikken konstant erhverver os ny viden eller vide noget som helst om fænomenologi og behaviorisme. Men vi skal derimod kunne forklare, hvorfor vi har truffet hvert enkelt, lille valg, vi har gennem opgaven – som f.eks. hvorfor vi ringede til én kilde frem for en anden først.

På den ene side er det virkelig fedt, at eksamen i så høj grad omhandler vores oplevelser og vores valg, fremfor at bero viden på teoretikere. På den anden side har det medført mange diskussioner blandt min makker og jeg om, hvad der er relevant. Når man er to, der er passionerede og brænder for at lave det bedste stykke arbejde, er det langt fra altid, man er enige om, hvad der fungerer og ikke fungerer i opgaven. Hvilke afsnit skulle der være gjort mere ud af? Hvilke afsnit skulle være slettet? Det er dét, vi skal være super skarpe på tirsdag. Selvom det nogle gange gennem forløbet har været hårdt at skulle tage den samme snak igen og igen og igen om vinkler, kilder osv., så ved jeg, at det kommer os til gode nu. Nu kan den eksamen bare komme an!

Ikke mere om eksamen nu. I aften skal jeg være sammen med en flok herlige nuværende og tidligere praktikanter fra TV2/Nord, og jeg glæder mig!

Så røg halvdelen af håret

Mit hår har simpelthen føltes så underligt de sidste par dage. Mandag checkede jeg nemlig ind ved min frisør, og jeg havde taget en – for mig – lidt drastisk beslutning: efter halvandet år med extensions er mit eget hår nu så langt, at det vil skulle klippes for at matche de ekstra lokker, og derfor har jeg valgt, at jeg nu kun vil have mit eget hår på hovedet.

IMG_6941

Jeg har tidligere skrevet lidt om den ambivalente følelse, jeg har haft ved at have extensions, da det i mine øjne er noget, der hører teenageårene til. Ikke desto mindre har jeg været sindssygt glad for at have det i, da det har betydet, at mit hår er vokset længere end nogensinde, og det har været SÅ nemt at sætte det.

Jeg havde 50 gram hår i, og selvom det ikke lyder af meget, så gav det enormt meget til tykkelsen. Jeg skal lige vænne mig til at have silkeblødt og tyndt englehår igen, og jeg må indrømme, at det er noget mere svært at sætte nu.

IMG_6943

Jeg har også fået farvet hele håret den samme farve som min naturlige, mørke hårfarve. Før var det lysere i bunden efter at have været udsat for både permanentkrøl og solstråler, og jeg synes at det er rart, at det hele nu er ens. Det virker desuden meget mindre slidt.

Så melder det store spørgsmål sig så: har jeg fortrudt? Tja. Jeg er rigtig glad for, at jeg kun har mit eget hår og ikke skal bekymre mig om, om blæsten afslører det påsatte hår, men jeg savner virkelig den ekstra tykkelse. Jeg overvejer meget, om jeg skulle investere i 25 gram hår i den farve, mit hår har nu, for liiige at tilføje dét ekstra. Jeg tror, jeg giver det en uge, og så må jeg se, om jeg savner det for meget.

IMG_6966

Dengang jeg fik extensions, der frygtede jeg, at det ville slide på håret, men jeg må tilstå, at mit hår faktisk aldrig rigtig har været sundere. Det er som om, det har fået lidt ro, fordi jeg ikke har udsat det lige så meget for toupering og varme jern, da det har været så nemt at sætte med extensions i. Dette er ikke en reklame for påsat hår eller noget, kun min lyst til at videregive erfaringer – og de har været gode!

I dag står den igen på arbejde, og fra i morgen begynder eksamenslæsningen for alvor. Tænk – om en uge er jeg uddannet journalist, hvis alt går vel. Jeg kan simpelthen ikke vente. :-)

Hvorfor krammer vi så meget?

Vi er vist mange, der kender den følelse, når man kommer ind i et rum til en forsamling med folk, man kender rigtig godt og folk, man kender knap så godt. Skal man give hånd? Kramme? Eller bare sige hej uden fysisk kontakt og sætte sig ned? Det er jo også akavet at skulle vurdere, hvor godt man lige kender hinanden, og det så ender med, at man krammer nogle, mens det blot bliver et håndtryk og et hej til andre, man kender perifært.

Hvis jeg ikke har hilst på folk før, så giver jeg altid hånd. Jeg synes, et håndtryk siger meget om en person. Er det Onkel Oles knogleknusende håndtryk, hvor man som modtager næsten må knibe en tåre samtidig med at man skælder sig selv ud for at have taget ring på? Er det slatten karklud-håndtrykket, hvor man stikker en hånd frem, der hænger ubestemmeligt uden nogensinde at klemme til? Måske er det bedstemor-håndtrykket, hvor man lige tager fat om hånden med det yderste led af fingrene, og trykker den anden i midten af hånden?

Mere svært bliver det, når det kommer til folk, som man kender en smule. Nogle man måske tidligere i en brandert har delt mascara med på Crazy Daisys toilet, nogle man kender en smule gennem ens andre venner eller nogle, man har haft forelæsninger med. Jeg savner guidelines til, hvad man gør i sådanne situationer, og det er som om, ingen rigtig er enige på det punkt.

Det ender tit med, at jeg halvgrinende af den akavede situation går rundt og skiftevis krammer og giver hånd, og sidder der én mellem to personer, der begge har fået et kram, kan der da godt lyde et ”du får også lige et kram…” og så et halvhjertet kram som følge af det.

Jeg oplever, at jeg ofte hellere giver et kram for meget end et kram for lidt. Og jeg bryder mig egentlig ikke altid lige meget om det. Nu er jeg jo også nordjyde, og heroppe render vi jo ikke alle og krammer hinanden i tide og utide, så måske det skyldes min opvækst i Vendsyssel. Men jeg gad godt, at jeg havde en bedre fornemmelse for, hvornår det er passende. Og ikke mindst – hvornår det er upassende.

Dette indlæg er inspireret af en samtale mellem mig og mine veninder for et par dage siden, hvor vi egentlig endte med at finde ud af, at flere af os slet ikke har brug for dét der kram. Det er altid enormt hyggeligt, hvis man skal se en god ven eller veninde, man ikke har set længe, men ellers klarer vi os fint uden fysisk berøring, når vi ses. Gad vide, hvor mange der egentlig har det sådan. Går vi bare og krammer hinanden, fordi det er dét, der er normen? Dét, der er socialt acceptabelt? Mens vi i virkeligheden ofte ville være mere komfortable ved at være fri?

Dermed ikke sagt, at jeg ikke i fremtiden vil gå og uddele krammere. For det vil jeg helt sikkert. Og jeg synes tit, at det er hyggeligt at få et kram. Men jeg er nysgerrig på at vide, om der mon er flere end man lige tror, der ikke altid har brug for den fysiske kontakt?

Vi slutter lige af med et billede af en fuld Josefine i heftig omfavnelse med rengøringsdamen Stella, som solgte toiletpapir til kunderne på en bar på Gran Canaria. Det er jo altså ikke fordi, jeg aldrig har et kram gemt i mig. 😉

IMG_4645

Om ikke at udrette en fløjtende fis

IMG_2750

Så fik jeg igen tid til at blogge efter et par gode dage på arbejde! Og jeg har den skønneste udsigt lige nu – foran mig sidder Christian og laver lektier, og ud af vinduet er der hvide tage og dryssende sne. Jeg elsker simpelthen at hygge indendøre, når der sner. Jeg er lidt spændt på, om sneen bliver ved til i morgen aften, for så kunne jeg snildt forestille mig, at jeg kommer til at lave lidt TV i kulden. Jeg pakker i hvert fald den varme jakke. :-)

Her i hjemmet har vi haft fri i dag, så vi har hygget os med at sove længe, smutte en tur i IKEA, drikke kaffe og kigge lidt på bolig, og nu sidder jeg så her. Om et par timer entrerer fire veninder på matriklen, og så skal der spises lasagne og catches up.

Jeg elsker sådan nogle dage som den i dag, hvor man ikke laver en fløjtende fis. Jeg er efterhånden blevet bedre til at nyde, at jeg bare har fri, og at det er okay at tage sig en slapper og ikke udrette det store. Jeg bliver nemlig alt for tit ramt af en fornemmelse af, om jeg nu når nok, når jeg sådan som i dag tillader mig at koble lidt fra. Men hey – hvis ikke, man kobler lidt fra, så er det også svært at give sig 110%, når man så er på! Det skal jeg så bare lige minde mig selv om nogle gange…

Jeg har for eksempel altid haft lidt dårlig samvittighed, hvis jeg sover længe om morgenen på en fridag. Hvis først morgenmaden indtages klokken 10.30, går man jo nærmest glip af en hel dag. Eller, det føler jeg i hvert fald. Derfor sætter jeg tit alarmen til tidligt om morgenen, så jeg rigtig kan komme op få noget ud af dagen. Det eneste, jeg får ud af det, er at jeg tager en middagslur midt på dagen – og så er jeg jo lige vidt!

Jeg beundrer virkelig de personer, der fylder deres hverdag op med tusind ting og altid har en aftale indenfor den næste times tid. Jeg forsøgte på et tidspunkt selv at være sådan én, men det endte med, at jeg blev lidt en tudeprinsesse, der hurtigt blev hidsig eller ked af det. Hvor nogle mennesker lader op ved konstant at være social, så lader jeg op ved at tage den med ro og puste ud, når der er tid til det. Som jeg har skrevet om et par gange før, så har jeg lært at sige nej, og det har været SÅ rart for mig.

Når jeg nogle gange panikker over, om jeg nu når nok og om jeg får udrettet nok, så er jeg heldig, at jeg har den mest jordnære kæreste, som lige minder mig om, at verden ikke vælter, bare fordi jeg ser et par afsnit Desperate Housewives et par timer (eller en hel dag…). Det betyder i sidste ende, at jeg så nyder det meget mere, når jeg som i aften skal være i selskab med en flok dejlige damer. :-)

Kan I have en skøn aften! Det vil jeg i hvert fald have.

Og så var jeg pludselig hende, der spammede med RayBan-tilbud

Fotografi den 04-01-16 kl. 12.58

Hahaha, jeg har grinet meget af mig selv her til middag. Og samtidig været lidt skræmt. I ved, de der irriterende Facebook-opslag, man bliver tagget i, som reklamerer for billige RayBan-solbriller, og hvor man altid tænker ”OMG, hvorfor klikker du på sådan noget – du ved jo, at det er spam?!” om personen, der deler det? Jeg var dén person i dag. Jeps. På et splitsekund blev min irritation og hovedrysten over andres adfærd på sociale medier udskiftet med sympati.

Jeg har brugt formiddagen på at få styr på alle mulige og umulige ting: forskudsopgørelse, fagforening og SU. Alle de ting, der især skal være styr på, når man går fra at være studerende til at have et fuldtidsjob. Pludselig får jeg beskeder fra to Facebook-venner om, at jeg vist er hoppet i den berygtede solbrille-fælde: Jeg har delt over 30 billeder med ”gode tilbud” på RayBan-solbriller og tagget langt over 40 Facebook-venner i billederne…. Oh my God.

Straks går jeg i gang med at forsøge at slette albummet, men det viser sig at være en større opgave end som så. Efter at have panikket lidt over, hvem der mon roder rundt inde på min profil, får jeg skrevet en lille undskyld-statusopdatering og finder endelig ud af, hvordan jeg får billederne fjernet fra min profil.

Jeg har altid tænkt over, hvorfor folk er så dumme at trykke på sådan nogle opslag, der tydeligvis er spam, men jeg gik altså selv i fælden i dag. Og nej, jeg har ikke klikket på noget som helst RayBan-opslag, og nej, jeg har heller ikke været inde på nogle pikante hjemmesider og fået virus derigennem. Det er sket, mens jeg har været inde og redigere noget så usexet som min forskudsopgørelse.

Hmm. Nu sidder jeg tilbage med en lidt ubehagelig tvivl om, hvad der mon lige skete. Hvorfor kommer sådan noget op på min Facebook-side? Er der nogen, der har hacket den? Er der sket andet derinde? Jeg har selvfølgelig ændret adgangskoden nu, men det nager mig alligevel, at nogen – eller noget – har haft adgang til min profil.

Jeg har generelt meget stor tillid til systemer og folk, og bekymrer mig ikke om at dele billeder på Facebook og Instagram eller sende billeder til folk på SnapChat. Jeg ved selvfølgelig godt, at når først et billede er derude, så kan det aldrig trækkes 100 procent tilbage, så jeg kunne aldrig drømme om at dele noget, jeg ikke er parat til at blive konfronteret med senere i livet. Men selvom jeg kun deler noget, som jeg står inde for, så bryder jeg mig ikke om tanken om, at andre har haft adgang til noget så privat som beskeder og indstillinger på min Facebook-profil.

Og således blev et tilbud på RayBans til overvejelser om adfærd på internettet. :-)

10 tilfældige facts om Rivejernet

Jeg har ofte set sådan nogle ”10 facts om mig…”-indlæg på blogs, og jeg har altid tænkt to ting. For det første: Der må virkelig være mangel på emner at skrive om. For det andet: Folk er vel ligeglade med at vide ti ting om en person, de ikke kender? Jeg må dog tilstå, at jeg elsker at læse sådan nogle indlæg, lidt ligesom når jeg læser andre bloggeres meget detaljerede tilbageblik på ugen, der er gået. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg synes, det er spændende, men det er alligevel skægt, når man kan genkende nogle af tingene fra én selv.

Jeg har derfor gjort dét, jeg også gjorde, dengang jeg havde en profil på Arto – jeg har nedskrevet 10 tilfældige facts om mig selv. Tadaaaa. :-)

  1. Jeg har engang fået en kage opkaldt efter mig, da jeg arbejdede ved en bager – Josefinekagen indeholdt bl.a. hindbær og nougat, og jeg var pavestolt over at lægge navn til en kage.
  1. Jeg har taget jagttegn, men bruger det ikke længere. Skød én gang, hvor jeg ramte en fasan. Da jeg var afsted på jagt igen en måneds tid efter, kiggede jeg et rådyr i øjnene og kunne ikke få mig til at trykke på aftrækkeren. Siden dengang er mit jagttegn ikke blevet fornyet, men jeg har dog stadig et haglgevær.
  1. Jeg spiser chili til alt, jeg kan komme til, og har – så længe jeg kan huske – været afhængig af de stærke sager. For nogle år siden sagde min pizzamand til mig, at jeg skulle passe på med alt det chili – han frygtede for min mave. Christian er lidt træt af, at al vores mad skal være så stærkt, og jeg forsøger også at gasse lidt ned med chilien, men det ER altså bare ikke det samme uden…
  1. Jeg har ikke heddet Chloe til mellemnavn hele mit liv. Oprindeligt skulle jeg have heddet Caroline Chloe, men det blev i stedet til Josefine. Jeg ville SÅ gerne hedde Chloe, så jeg fik lov til at tilføje mellemnavnet, da jeg skulle konfirmeres. Jeg bruger det dog aldrig, og overvejer at få det fjernet igen, når jeg engang skal giftes.
  1. Jeg bruger mere læbepomade end de fleste, og lige så hurtigt det kommer på, lige så hurtigt ryger det af igen. Jeg har nemlig altid haft den dårlige vane at pille i mine læber, og det medfører, at jeg ofte bløder fra læberne (klamt, I know!) og aldrig bruger læbestift, da det ville afsløre alle de revner, den dårlige vane medfører.
  1. Jeg ser elendigt, og ville ikke komme langt uden mine elskede kontaktlinser på styrke -6,50. Hvis jeg har lyst, kan jeg få en gratis laseroperation, men jeg er en pivskid som frygter, at noget går galt. Jeg har endda været til forundersøgelse, hvor jeg fik at vide, at der var “nok at skrabe i”, hvad det så end skal betyde. Jeg havde egentlig forestillet mig, at 2016 skulle blive året, hvor jeg ville lade mine øjne bestråle i håbet om at kunne se uden hjælpemidler, men jeg tvivler helt ærligt på, at det sker.
  1. Jeg drømmer konstant om at rejse, og jeg tjekker ofte flypriser i perioder, hvor jeg umuligt kan komme afsted – bare lige for at se hvilke priser, turene ligger i. Jeg kigger også for sjov på dyre rejser til luksushoteller på Maldiverne, bare for at drømme lidt om, hvis man en dag skulle vinde i Lotto…
  1. Jeg har et lille “girlcrush” på Cara Delevingne, som efter min mening er en af de sejeste og smukkeste kvinder, jeg længe har set og hørt om!
  1. Jeg beder ofte til Gud, fordi det giver mig tryghed. Om der eksisterer en Gud, ved jeg ærlig talt ikke, om jeg tror på, men siden jeg gik til konfirmationsforberedelse har det været fast rutine for mig engang i mellem at sende en hilsen til Vorherre. :-)
  1. Jeg er dybt afhængig af at google ting, og ser jeg noget eller nogen, der vækker min interesse, har jeg straks læst alt muligt om fænomenet eller personen på Google. Det er dog nogle gange en forbandelse, især når det omhandler symptomer på sygdom. Mere end én gang har jeg panikket, fordi det harmløse modermærke eller den smerte i lænden, jeg googlede, lynhurtigt ved hjælp af NetDoktor og min vilde fantasi har udviklet sig til livstruende sygdom eller graviditet i mit hoved. Jeg har dog altid taget fejl. Note til mig selv: Aldrig stol på NetDoktor. :-)

Lad mig endelig vide, hvad I synes om sådan nogle indlæg. Jeg er stadig ved at finde min ”stil” som blogger, og famler lidt rundt i forskellige måder at skrive på, så inputs er mere end velkomne!

Nu vil jeg daffe ned og bytte den sidste julegave til en anden størrelse, og senere står den på arbejde. Hav en skøn dag!

PS. I får lige et billede af Josefinekagen…

2015-05-10 16.02.52

Lidt mere om lykke, kærlighed og materielle goder

Jeg har i skrivende stund siddet og ventet i næsten 50 minutter på, at Christian bliver færdig med at bestille computer, så vi kan spille Trivial Pursuit. Kaffen i kopperne er snart kold, men intet tyder på, at min bedre halvdel er ved at være færdig, så nu har jeg besluttet mig for at forfatte et lille blog-indlæg. :-)

I dag har vi holdt kæreste-dag, hvor vi stod tidligt op, smuttede til udsalg i Salling, tog rundstykker med hjem og spiste sen morgenmad. Så tog vi en middagslur og hoppede i bad, og nu skal Christian have tæsk i Trivial Pursuit, inden vi går i gang med at lave lasagne. De næste tre dage står på arbejde for mit vedkommende, og så er det jo allerede nytårsaften torsdag, så vi nyder rigtig den sidste afslapningsdag i 2015!

Jeg skrev for et par dage siden nogle ord om lykke, og jeg har egentlig lyst til at skrive lidt mere om emnet. Vi så nemlig en TED-talk i dag om nøglen til lykke (kan findes her), som baserer sig på 75 års unikke studier af en stor gruppe mænd fra USA. Størstedelen af mændene sagde i begyndelsen af deres liv, at de mente, at rigdom og berømmelse var nogle af grundstenene i et lykkeligt liv. I dag er de fleste af deltagerne i undersøgelsen over 90 år, mange er døde, og forskerne har ud fra undersøgelsen af mændene konkluderet, hvad nøglen til et lykkeligt liv er: gode forhold. Gode forhold til kærester/ægtefæller, til familie, til venner og til andre fællesskaber. Er man i et sundt forhold er man ikke alene lykkeligere, man lever også både sundere og længere. Rigdom og berømmelse har ikke en chance mod gode forhold.

Jeg er egentlig ikke overrasket over resultatet, men det får mig alligevel til at spekulere på, om det samfund, vi lever i, hvor der er en tendens til at stræbe efter flere penge, en lækker bil, et prestigefyldt job og designertøj i virkeligheden gør os lykkelige?

Et eksempel: Da jeg lige var blevet konfirmeret, gik jeg meget op i at eje det ”rigtige” tøj. Jeg købte Dior-solbriller, Gucci-bælte, Dolce & Gabbana-øreringe, masser af G-Star-bukser og Papfar- og Wesc-hættetrøjer. Blev jeg gladere af at have det ”populære” og dyre tøj? Næh. Faktisk ikke. Jeg er meget gladere i dag, når jeg falder over et godt tilbud og stolt kan fortælle, at min nye jakke kun kostede 300 kroner. Selvfølgelig er det rart at have tøj i god kvalitet (hvilket jeg også prioriterer!), men jeg gider ikke betale 1000 kroner ekstra, fordi der står det rigtige navn på en skjorte. Så vil jeg hellere have lidt ekstra knaster på kontoen til andre gode sager såsom rejser og så videre.

Det kommer jo an på, hvordan man prioriterer. Dermed ikke sagt, at min måde at prioritere på er bedre en andres – overhovedet ikke! Jeg vil bare ikke længere føle mig ”mindre”, som jeg gjorde for ti år siden, hvis ikke tøjet var fra det rigtige mærke. Er blazeren pæn, så køber jeg den – uanset hvad der står i nakken. Og sådan har jeg det i alle livets aspekter.

Jeg vil gerne have en lille bil, fordi den er nemmere at parkere end en stor. Jeg vil gerne have et lille hus, for så er der mindre, der skal gøres rent. Jeg vil hellere have et job, jeg er glad for, end et job, der er prestigefyldt. Og jeg vil hellere have en kæreste, der giver mig kærlighed, end én, der giver mig dyre gaver.

Livslang erfaring lærte altså mændene i undersøgelsen, at det er kærlighed og venskaber, der gør lykkelig – ikke penge og berømmelse. Det synes jeg, er vigtigt at huske. Hav en skøn aften med dem, du holder af! Det vil jeg i hvert fald have. :-)

1 2 3 4