Archive of ‘God stemning’ category

Jeg har grinet lidt for meget af det her

Fredag, du har været MEGET savnet! I dag har jeg hjemmearbejdsdag, hvor der skal skrives artikel til bachelorprojekt, og så har jeg en lille aftenvagt på TV2/Nord. Jeg er så kedelig, at jeg skal bruge hele weekenden på at arbejde på projektet også. Christian og jeg skal dog lige en lille tur ned og kigge på Black Friday-tilbud senere i dag.

Apropos Black Friday – jeg forstår simpelthen ikke, at folk gider at brokke sig over, at “det er bare sådan noget amerikansk noget, det behøver vi ikke have her i Danmark“. Hva’? Billig elektronik og udsalg i hver en forretning, man passerer – what’s not to like? Os “nærige” nordjyder har da ekstra god grund til at juble over den amerikanske tradition, når der er hårde hvidevarer til -25 %. :-) Der er ligesom dem, der klager over, at Føtex da også har fødselsdag hele tiden. Hvordan i alverden kan det på nogen måde være træls (for at sige det på godt nordjysk), at Føtex skærer halvdelen af prisen på en Lurpak og 30 % af et Siemens-fjernsyn?! Jeg er i hvert fald den første til at juble! Nå, ikke mere brok over brok. Jeg er nemlig faldet over noget, der kan gøre selv den mest triste og sure dag bare en lille smule gladere.

Det kan godt være, jeg bare er lidt sløv i betrækket, men det der fænomen, hvor man tager lyden ud af musikvideoer og i stedet lægger lyd ind fra omgivelserne i hvert klip, det er altså gået min næse forbi! Jeg har simpelthen været flad af grin og har gennemsøgt YouTube for de sjoveste af slagsen, og jeg har lidt lyst til at dele dem her. Hvis man ikke er til den slags humor, så beklager jeg på forhånd! :-)

Vi begynder med lidt Gangnam Style…

Og så skal I da heller ikke snydes for den søde Christopher:

Og har man mod på mere, så slutter vi lige af med en klassiker. :-)

Hvis det gav jer bare et halvt så stort smil på læben, som jeg fik, så er missionen lykkedes! Kan I have en rigtig dejlig weekend!

Glæden ved en hjemmearbejdsdag

Klokken er 9.15, og det er kun en time siden, jeg stod op! På nuværende tidspunkt plejer jeg ellers at have været oppe i lige præcis tre timer for at nå tog og bus til Journalisthøjskolen ude i Aarhus Nord. Men i dag skal vi bare transskribere interviews, så jeg har tilladt mig at tage en arbejdsdag tre meter fra sengen. Det klager jeg bestemt ikke over!

Som jeg før har skrevet lidt om her, så er jeg ramt en liiiiiiille smule af julestemning (okay. Mega meget ramt af julestemning), så jeg har hørt sange fra Brødrene Mortensens jul den sidste time og spist havregrød i jule-edition. Bestemt ikke en havregrød for de fedt-forskrækkede – men som et gammelt mundheld lyder: det er smørret, der gør’et. :-)

IMG_6568

Christian er i praktik og underviser i dag i engelsk, og når han kommer hjem, står den på inspiration-til-ønskelisten-tur rundt i Aalborg. Jeg er allerede færdig med min ønskeliste, men jeg har lovet svigermor Jette højt og helligt, at jeg nok skulle sørge for, at Christian sender en ønskeliste snart (han har det med at glemme sådan nogle ting), så det er jo en oplagt undskyldning for at tage ham med ud og shoppe. Og måske kigge lidt på nytårs-kjole.

Men HOLD NU OP, hvor kan man godt se på min ønskeliste, at jeg altså ikke er ti år længere. Sengetøj, lagener, loftlampe, Trip Trap-nisser og en regnjakke har sneget sig med på listen…

Det var altså tider, dengang man fik stukket et Fætter BR-blad og en kuglepen i hånden, og så skulle man ellers bare sætte ring om de ting, man ønskede sig! Et år resulterede det i, at lillebror Joakim og jeg fik en PlayStation 1, som jeg ikke anede, hvad var, men jeg havde altså åbenbart sat ring om den. Jeg tror på, at skæbnen har villet, at jeg satte ringen forkert, for sammen med PlayStationen var Crash Bandicoot-spillet, som jeg stadig kan finde på at spille den dag i dag. :-)

Nu vil jeg kaste mig over arbejdet og nyde en dag i Ålleren, og så venter weekenden jo lige om hjørnet!

J-dag og girls night out

Klokken 20.59 i aften falder sneen – julebryggen bliver frigivet! Så kan man vel nærmest godt sige, at det er ved at blive rigtig jul?

Jeg skal fejre dagen med fire dejlige veninder. Der er allerede rigtig god stemning på Facebook-chatten a la “hvad tager I på?”, “hvad har I med at drikke?” og så videre. SÅ ved man altså, der er lagt op til en rigtig girls night out. :-)

I dag slap jeg for turen til Aarhus, fordi min bachelormakker skulle til tandlægen, så jeg har arbejdet hjemmefra, løbet en tur med Christian og tullet rundt og glædet mig til i aften. Som altid har jeg ingen idé om, hvad jeg skal have på, men jeg er ude i noget kjole-agtigt.

Det forholder sig faktisk sådan, at jeg har en kjole, der ville passe perfekt til lejligheden… Nemlig min kjole fra karneval sidste år:

2014-05-23 14.58.12Kjolen er resultatet af totalt stress over, at jeg dagen før Aalborg Karneval endnu ikke havde fundet et kostume. Jeg endte derfor i en genbrugsforretning, hvor Julebryg-kostumet lå og kiggede på mig. Som det eneste kostume. Jeg associerer nok kostumet lidt med et Cult-kostume, og havde derfor mine betænkninger om, om det blev lidt for “vildt” til mig. Gode råd var dog dyre, og jeg endte med at investere i et par hvide gamacher og konkludere, at det godt kunne gå.

Nå, men hvis mine veninder skal kunne stå ved, at de kender mig, må jeg nok hellere lade julebryg-kostumet blive hjemme.

Kan I alle have en dejlig aften – om den så står på iskold julebryg i byen eller bland selv-slik til Vild Med Dans på sofaen! :-)

Weekend i selskab med TopGunn, gode veninder og arbejde

Det er fredag, der er masser af pladser i toget, og en fantastisk weekend venter forude. Og så skal jeg ikke engang helt til Aarhus i dag – min bachelormakker og jeg mødes i Randers og tager på researchtur, og allerede klokken 14 vender jeg snuden mod det nordjyske igen og tager til Aabybro på TV2/Nord, hvor jeg har en vagt i aften. What’s not to like? 

IMG_6405

Tomt tog – et rørende syn

Så skidt med at jeg sov en halv time over her til morgen, at jeg er træt og at vores arbejde med bacheloropgaven er lidt op ad bakke. Fredage kan redde alt. :-)

Jeg er blevet endnu mindre fan af mit plaster i panden siden sidst, jeg skrev om det. Det er begyndt at blive lidt klistret og falde en smule af i den ene side. Jeg mistænker, at der alligevel er kommet vand på det, når jeg har vasket hår, selvom jeg har blæret mig med, at dét kunne jeg i hvert fald godt finde ud af uden at ramme plasteret. Sygeplejersken sagde, at det var bedst, jeg beholdte det plaster på, jeg har på nu, men at jeg godt kunne skifte, hvis det skulle blive vådt.

Problemet er så bare, at jeg kun ejer gule Svampebob Firkant-plastre, og hvis jeg føler, folk kigger på mig nu, hvad vil jeg så ikke føle, hvis jeg render rundt med Svampebob i panden? Jeg kan ikke lige finde ud af, hvad jeg gør… Jeg kunne selvfølgelig også bare købe et nyt plaster.

I morgen skal jeg til TopGunn-koncert! Billetten har jeg fået i fødselsdagsgave af en veninde. Samme veninde, som jeg sidste år drog til København for at se One Direction sammen med. Ja, du hørte rigtigt! Fra Green Day til TopGunn og One Direction – min musiksmag spænder bredt. Jeg kan huske engang, mine veninder og jeg talte om, hvem af os der havde henholdsvis den dårligste og den bedste musiksmag. Jeg rendte med begge titler.

I kø til One Direction-koncert

I kø til One Direction-koncert

Jeg har købt en rigtig fin, sort kjole, som skal luftes i morgen. Hvis jeg skulle bestemme mig for at skifte plasteret, ville sådan en sort kjole også matche et gult plaster fint. Måske skulle jeg gå all in og lægge gul neglelak også?

Jeg håber, jeres weekend er lige så fyldt op med gode sager som min! Om den så står på Topgunn-koncert, familiefødselsdag eller pizza foran fjernsynet 😉

Min helt store craving

Så I Den Store Bagedyst i går? Jeg sad klistret til skærmen og heppede på dejlige, nordjyske Liv! Det er altså utroligt, som mad – i dette tilfælde kage – kan sætte følelser i gang i én. Det har inspireret mig til at skrive en lille snas om min egen helt store mad-kærlighed. Værsgo:

I 9. klasse fik vi til opgave at skrive en tekst om noget, vi godt kunne lide. Det kunne være sport, familie, rejser eller en anden ting, som betød noget for os. Det tog lang tid for mig at finde ud af, hvad jeg skulle skrive om. Hvad kunne virkelig sætte gang i mig? Hvad betød så meget for mig, at det var værd at skrive en skoleopgave om? Da jeg først kom på emnet, skrev opgaven nærmest sig selv. Hvad mon jeg skrev om? Det er lidt pinligt. Jeg skrev om pizza…

Man kan næppe finde en person, der ikke har oplevet dette smagseventyr. Det er den lette og altid sikre løsning. I mit liv har jeg mødt ét menneske, som ikke kunne lide pizza. Jeg var nærmest i chok! Selv kunne jeg spise det hver dag.

Pizza sætter følelser i gang i mig. Jeg glemmer aldrig dengang, vi i 5. klasse skulle på koloni, og os elever måtte bestemme menuen, hvis vi kunne blive enige. Alle undtagen én elev stemte på pizza. Fordi vi ikke var enige, fik vi kartoffelmos og kylling i stedet. Den oplevelse gav min indre pizza-elsker ar på sjælen.

Det er forskelligt hvilken pizza, jeg synes, smager bedst. Er det til aftensmad, er en salatpizza med kebab (jyde-pizzaen!) klart min favorit. Er det efter en bytur, er et slice fra den tyrkiske pizzapusher med skinke og dressing rigeligt. Er det på ferie er en tynd, sprød pizza med parmaskinke og rucola lige sagen. Jeg kan næsten ikke udvælge mig en favorit.

Da jeg for første gang oprettede en bruger i et chatforum (Jubii Chat – husker I det?), vidste jeg ikke, hvad jeg skulle kalde mig. Mit kælenavn ”Josse” var taget, så jeg måtte i stedet hedde noget, der fortalte lidt om mig. Navnet blev Pizza-Josse. :-)

Da jeg blev konfirmeret, fik vi pizza til natmad. Når jeg holder fødselsdag, er der pizza på bordet. Når jeg engang skal giftes, skal festen helt sikkert sluttes af med en ordentlig røvfuld pizzaer.

Almindelig, indbagt, klapsammen, deep pan, bearnaisepizza, pommes frites-pizza, krabbekødspizza, ja selv rejepizza – I’ve tried it all. Jeg tør slet, slet ikke tænke på, hvor meget pizza jeg har indtaget i mit liv. Lige fra delikate pizzaer i Italien med ultratynde bunde til tarvelige pizza-efterligninger som for eksempel miniflutes med tomatpure og revet ost. Eller tortillapandekager med rød peber i tern dækket med mozzarella varmet i mikroovnen. Jeg er ikke for fin til noget, ingen løsning er for dårlig for mig – minder det om pizza, så indtager jeg det med glæde!

Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er sjovt eller sørgeligt, at min lokale pizzamand hilser på mig, når vi går forbi hinanden på gaden. Eller at han ved præcis, hvad jeg skal have, når jeg ringer ned og kun når at sige mit navn. 😀

Jeg har alle mulige argumenter, når det kommer til at overbevise Christian om, at det er en god idé, at vi får pizza til aftensmad. Vi kan jo bare spise rugbrød de næste par dage, vi kan betale den ene halvdel af pizzaerne fra vores egen konto og den anden halvdel fra fælleskontoen, vi kan løbe en tur i morgen osv. Virker ingen af argumenterne, ender jeg med at finansiere gildet.

For når jeg craver pizza, kan intet, og jeg gentager INTET, dulme min trang. Det er næsten som at være afhængig. Kan man egentlig være afhængig af en madvare? For så er jeg afhængig af pizza.

Dybt, dybt afhængig.

2015-04-021

Halleluja, her lugter lidt af jul

20150129-190201

Jul i Aalborg 2014. Det nederste billede i venstre hjørne er fra den nyåbnede julebutik i Algade – den SKAL man altså næsten nå at besøge!

Jeg har hørt julemusik hele morgenen! Det er ALT for tidligt, jeg ved det godt, men jeg kan simpelthen ikke lade være – jeg elsker, elsker, elsker jul. De samme julekalendere og pebernødder i oktober, som kan få de fleste til at ryste opgivende på hovedet, tager mit humør til helt nye højder.

Siden jeg var helt lille har julen været et højdepunkt. Min lillebror Joakim og jeg åbnede et julegaveværksted hvert år den 1. november, og her blev der flettet julehjerter, guirlander og musetrapper. Jeg er aldrig rigtig vokset fra den barnlige glæde ved julen, og allerede 24. juni i år konkluderede jeg, at der nu kun var et halvt år til juleaften. Derfor mener jeg også, at det er HELT i orden at høre julemusik her sidst i oktober. Christian har stadig ikke kommenteret på Pyrus-sangene, så man må gå ud fra, at han også nyder julestemningen i vores lille hjem.

Sidste år besluttede jeg mig for, at jeg ville holde jul i lejligheden for min familie – man kan se det fine, røde juletræ på billederne ovenfor. Vi er kun seks juleaften, og derfor synes jeg, det var et overskueligt projekt. Som sagt, så gjort – familien Brader troppede op på adressen til Josefines and, flæskesteg og brunede kartofler. Selv om det var vildt voksent og lidt mærkeligt at holde jul i sin egen lejlighed, så var det en stor succes, og jeg følte mig altså lidt sej, sådan at stå for det hele!

Det er sjette gang, Christian og jeg er kærester på juleaften, og vi har stadig ikke holdt jul sammen. Vi er begge familiemennesker, og vil gerne bruge aftenen med dem. Vi spiser altid middagsmad hos mine svigerforældre juleaften, men så tager vi hver til sit. Sådan er det, indtil der kommer børn ind i billedet – og så må vi finde ud af, hvordan vi gør til den tid. :-)

Indtil 1. december er julepynten gemt væk under sengen efter strenge ordrer fra Christian. Men SÅ går jeg altså også jule-amok! Indtil videre må jeg nøjes med min risengrøds-lignende portion havregryn med smørklat, sukker og kanel til morgenmad og lidt hits fra Brødrene Mortensens Jul til at peppe morgenrutinen op.

Jeg kan næsten ikke være den eneste, der har det sådan med jul?

Et lille tip: Der er lige åbnet en fantastisk hyggelig julebutik i Algade (der hvor Stereo Studio lå), og den er et must at besøge, hvis man elsker julen lige så meget som jeg. :-)

Hjerteligt velkommen til!

Til blog 1

Jeg har længe tænkt på, at det kunne være sjovt og hyggeligt at have en blog. Et sted, hvor ens tanker kan få frit spil, og hvor man om nogle år kan kigge tilbage på sin helt egen online dagbog.

Hvorfor ikke bare skrive dagbog uden at offentliggøre den? Tja, det kunne jeg vel godt, men sandheden er, at jeg er bange for, at jeg så ville glemme at gøre det. At jeg ville udskyde det, og at der i sidste ende ville blive til i alt tre-fire halvskaldede indlæg.

Når jeg lægger min dagbog online på en blog, indgår jeg en eller anden form for kontrakt med mig selv om, at jeg skal fylde på hele tiden. Ikke fordi, jeg bilder mig selv ind, at mit liv er særlig interessant for andre, men jeg holder selv af at læse andres blogs en gang imellem, så måske min blog ville kunne bidrage med noget, nogle vil kunne relatere til. Ellers så ved jeg i hvert fald, at jeg nok kan regne med 1,5 trofast læser – min mor og min kæreste, når han bliver tvunget til det. :-)

Mit navn er Josefine, jeg er 23 år, bor i Aalborg med min dejlige kæreste Christian, og er om få måneder uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Til februar begynder jeg på mit første ”rigtige” job som journalist på TV2/Nord, hvor jeg også har haft fornøjelsen af at være praktikant i 1,5 år af min uddannelse.

Jeg spiser mere pizza end jeg selv har lyst til at indrømme, jeg elsker at rejse, men er samtidig nok det, man kan kalde for en tryghedsnarkoman. Jeg er lige så forvirret, som det forventes at være, når man er 23 år. Jeg føler mig nogle gange rigtig, rigtig gammel indeni (altså der, hvor man har lyst til at købe et lille hus og få fire børn og tage til forældresamtaler på den lokale skole), mens jeg andre gange føler mig som én på 18 år (der, hvor man danser hele natten på Pigen og Trompeten i Jomfru Ane Gade, for dagen efter at have usigeligt ondt af sig selv, mens man med rystende hænder trykker nummeret på pizza-manden ind, for efterfølgende at tigge og bede sin kæreste om at hente pizzaen, da man under ingen omstændigheder selv er i stand til at forlade matriklen).

Bloggen vil handle om mit liv, mine oplevelser og mine tanker om stort og småt. Jeg håber, du har lyst til at følge med – tak fordi, du kiggede forbi. :-)

1 2 3