Archive of ‘Christian’ category

Og så så man lige os spise 10-retters!

Jeg fik lige lyst til at blogge igen på sådan en skøn, solrig lørdag morgen! I går var vi i Horsens til konfirmation med Christians fætter, og jeg har fri indtil på mandag, så weekenden skal bruges på afslapning, kaffe med et par veninder og masser af læsning. Christians mormor var så sød at tage to bøger med til mig i går til konfirmationen, og jeg glæder mig især til at læse ”Min mormor hilser og siger undskyld”, som er af samme forfatter bag ”En mand der hedder Ove”, som jeg var ret tosset med.

Christian og jeg har de seneste uger gået og tjekket flybilletter til Paris, Barcelona og Amsterdam til sidste weekend, da vi begge havde tre fridage og masser af lyst til en lille getaway. Priserne kom dog aldrig ned på et niveau, hvor vi kunne forsvare overfor os selv at gøre det, da vi trods alt kun ville have 48 timer, før vi var nødt til at flyve tilbage igen.

Men nu var lysten til lidt kvalitetstid i hinandens selskab vækket, så i stedet valgte vi efter en anbefaling at bestille bord på den helt nye restaurant Applaus i Aalborg, som har et koncept, hvor man får 10 retter for 395 kroner – og vil man ikke bekymre sig om drikkevarer, kan man købe drikkevaremenu for 325 kroner oveni. En meget fornuftig pris for al den lækre mad, synes vi! Vi spiser jo ALDRIG ude ellers (med mindre pizza fra Sams Barbeque gælder?!), så vi tillod os at gå all ind, og det fortrød vi ikke. For første gang har jeg spist mad, der er en blog værdig! 😀 (snaskede pizza-billeder er det vist kun mig selv, der finder glæde i at se på…)

Jeg glemte at tage billeder af det hele, da jeg havde fokus på Christian og ikke min telefon, men jeg fik alligevel knipset nogle stykker.

Christian nyder en gin og tonic, inden gildet begynder…

IMG_7540

Laks og grønt creme, jeg ikke lige kan huske, hvad var – men det smagte GODT!

IMG_7541

En af favoritterne – røget torsk… Hold nu OP, hvor var det godt! Og jeg er normalt ikke til torsk.

IMG_7543

Tartar med crouton og cayenne samt frossen foie gras på toppen. Jeg vidste ikke, at der var foie gras på menuen, og jeg må sige, at jeg havde det lidt ambivalent med at spise det, da jeg bestemt ikke synes om måden bag.

IMG_7544

Dét ved man, hvad er! Haha. Ribbenstegsburger og den mest fantastiske gang grillede hjertesalat med vinaigrette. MUMS.

IMG_7547

Åååårh, munden løber bogstaveligt talt i vand, når jeg genser dette syn… Jeg er normalt lidt “ligeglad” med et stykke kød, men det her var i sandhed en nydelse – og det samme var sellericremen dertil!

IMG_7549

Så var der dessert, som smagte godt, men som nok var den ret, der imponerede mindst. Den var bestemt ikke dårlig, men vi havde håbet på noget lidt mere spændende.

IMG_7552

Undervejs i den 3,5 timer lange aften, hvor vi endte med at blive lidt små-snaldrede, blev vi enige om, at vi skal være bedre til at tage ud og spise sammen. Så jeg har allerede kig på næste smags-eventyr – mere om det senere :-)

Hav en skøn dag!

Debut på skærmen med noget af en overraskelse

Jeg har lange arbejdsdage, men det betyder til gengæld også, at jeg ikke arbejder så mange dage om ugen. Derfor har jeg faktisk haft fri både i går og i dag – og skal først arbejde igen på mandag. Weekend-stemningen indtraf derfor allerede i går, hvor min veninde Camilla og jeg tog i Gigantium og svømmede og dasede i wellness-afdelingen. Aaarh, så lækkert. I morges spiste jeg morgenmad med min farmor, og så kiggede vi på tøj i Aalborgs gader. Jeg er vild med lange, men få arbejdsdage, hvor al fokus er på dagens opgaver, men hvor man så også kobler fuldstændig fra, når man har fri.

Som jeg har skrevet om tidligere, så havde jeg bestilt tid ved en stylist, der skulle lære mig lidt om at lægge make up, og hende var jeg henne ved tirsdag. Her fik jeg virkelig udvidet min horisont, når det kommer til muligheder med make up! Især er jeg vanvittigt imponeret over contouring, hvor man jo nærmest kan lave et helt nyt ansigt ved at lægge forskellige skygger på kinder, pande, næse og hage. Wow, det er altså imponerende – og også lidt skræmmende! Jeg ved godt, at mange sikkert er helt med på, hvad contouring indebærer, og at jeg er håbløst bagud – men det var nyt for mig, haha. Og så fik jeg en indkøbsseddel over det make up, hun anbefalede til mit ansigt. Jeg har købt lidt af det, og resten skal så bestilles på nettet.

IMG_7295

Da jeg kom hjem, tog jeg nedenstående billede af min make up. Jeg må indrømme, at jeg følte mig lidt som en pudderdåse med alt det snask, jeg havde fået i ansigtet – men da jeg næste dag havde det på i fjernsynet, kunne jeg godt se, at det altså bare ER klædeligt med et ansigt, der ikke skinner. Nu skal jeg bare lige lære selv at håndtere det. Jeg tænker, at jeg stadig går med min normale make up til hverdag, og så må de fine tricks være forbeholdt arbejde.

IMG_7277

Onsdag var en ganske særlig dag for mig. Jeg havde nemlig debut som vært på TV2/Nords nyhedsudsendelse kl. 19.30, nemlig Nordjylland LIVE. Eller – jeg havde faktisk allerede snigpremiere mandag aften, hvor jeg var vært på de sene nyheder kl. 22.25. Det var dog kun 10 minutter, hvorimod Nordjylland LIVE varer en time – så jeg var godt spændt!

Dagen begyndte fint. Christian var hjemme, så vi stod tidligt op og spiste morgenmad sammen. Jeg tog et langt bad, krøllede hår og lagde make up, som jeg var blevet introduceret af stylisten i at gøre. Jeg fik også færdiggjort den gulerodskage, som Christian og jeg havde bagt, så jeg kunne give debut-kage på arbejdet. Så langt, så godt. Jeg skulle møde klokken 12, og der er ca. 20 minutters kørsel til arbejde, så klokken 11.10 forlod jeg matriklen. Christian havde lånt Pumaen dagen før, så han forklarede, hvor den holdte, og sagde, at det nok tog 5-10 minutter at gå derhen.

Første problem: Det begyndte at regne, da jeg kom ud på gaden med en stor bradepande med gulerodskage i. Ovenpå kagen var der den lækreste, cremede glasur, som under ingen omstændigheder måtte komme i kontakt med det sølvpapir, jeg havde lagt i en ”boble” hen over. De tunge regndråber gjorde dog den mission umulig, og lynhurtigt var sølvpapirsboblen klasket sammen oveni kagen. Regnen formåede derudover at ødelægge både krøller og makeup.

Andet problem: Jeg kunne ikke finde bilen!!! Jeg fattede simpelthen ikke Christians instrukser, og endte med at rende rundt og spørge folk om vej til parkeringspladsen. Med tårer i øjnene ringede jeg hjem og bad Christian uddybe, men det hjalp ikke. Jeg var faret vildt, og der var biler over alt, så den lille Puma var umulig at lokalisere.

Regnen var begyndt at løbe ind i rillerne i sølvpapiret, jeg var drivvåd og klokken var 11.40, da jeg ENDELIG fandt bilen efter at have ledt i en halv time. Jeg var i forvejen nervøs for min første dag som vært, så nerverne sad udenpå tøjet, og al forvirringen gjorde bare, at min hjerne brændte sammen, da jeg efterfølgende blev fanget i Aalborgs helvede af ensrettede veje, der ikke lod mig køre i den rigtige retning.

Da jeg klokken 11.54 endelig kunne køre over broen og sætte kursen mod Aabybro, vel vidende at jeg nu ville komme et kvarter for sent på arbejde, havde jeg opbygget mere frustration end nogensinde før – og det skulle selvfølgelig gå ud over ham, der havde parkeret bilen. Jeg ringede derfor op til Christian, satte højttaler på og råbte og skældte ud så højt, at jeg tænker, man nærmest kunne høre det i hele Aalborg. Ti minutter efter ringede jeg og sagde undskyld.

Resten af dagen gik rigtig fint (udover at jeg serverede kage uden glasur, da det sad totalt fast i sølvpapiret), og da klokken endelig blev 19.30 var jeg heldigvis rolig. Nervøs, men rolig. Og selvom jeg måske talte lidt hurtigt, rystede lidt i stemmen og sank lidt sammen i ryggen, så var det en virkelig god oplevelse. Da der var to minutter tilbage af udsendelsen kom min medvært Morten Pedholt over til mig i sofaen, hvor jeg havde besøg af Onsdagspanelet til en snak om ugen, der var gået. Jeg troede, at vi skulle til at sige farvel, men bag min ryg havde redaktionen i sammensværgelse med min bror, som jo også arbejder på stationen, lavet en lille overraskelse, som kan ses i videoen her…

Dét var noget af en overraskelse! Og som jeg også siger i klippet – jeg ANEDE ikke, at de havde fundet det frem, så jeg blev oprigtigt taget røven på 😀

Således kom jeg altså i gang med Nordjylland LIVE, og jeg glæder mig til at være tilbage på skærmen igen på mandag. I aften smutter mine veninder og jeg en tur til fødselsdag i Aarhus. God weekend!

Travlhed på jobbet, ny bil og feriedrømme – I’m back!

Hvor er der bare sket enormt meget siden sidst, jeg satte mig ned og forfattede et blogindlæg! Jeg har jo efterhånden indset, at det der med at blogge bare er nemmere, når man har flere timers tvungen transport i toget frem og tilbage til Aarhus, så stilheden på Rivejernet er en direkte konsekvens af, at jeg ikke længere går i skole.

Jeg er jo blevet så voksen, at jeg har vekslet fire års studier med titlen som nyuddannet – og heldigvis med et fantastisk job på hånden. Disse uger arbejder jeg på en redaktion, som laver reportager på 4-8 minutter og har ansvar for en stor del af de ting, der er i studiet i løbet af en udsendelse, men allerede om 1,5 uge går det for alvor løs med værtstræning, så jeg fra begyndelsen af marts kan sige ”Godaften og velkommen” i nyhedsudsendelsen. Jeg GLÆDER mig som et lille barn.

Jeg havde egentlig troet, at jeg ville være ved at falde om af nervøsitet, men jeg kan helt ærligt sige, at jeg slet ikke har nået at ”bekymre” mig endnu. Jeg har nemlig lovet mig selv, at jeg kun må tage en ting ad gangen, så nu er fokus på den nuværende redaktion, og så må panikken indfinde sig om et par uger. :-)

Forrige weekend fik jeg dog en lille smagsprøve på tjansen som skærmtrold i mere end bare nogle minutter, som det plejer at være, når vi sender direkte. Jeg fik nemlig lov til både at åbne og løbende rapportere fra Istølt Winthermatch 2016, hvorfra vi sendte direkte i to timer til flere regionale TV-stationer (bl.a. TV2/Lorry). Det var en kold og vanvittigt god oplevelse, og jeg var helt høj på oplevelsen bagefter.

12525506_10207102381814752_4205579503651822814_o

I og med at jeg har fået nyt job, har jeg også fået nye arbejdstider, hvilket betyder, at jeg ofte først har fri, når den sidste bus er kørt fra Aabybro. Derfor er jeg nu blevet den glade ejer af en Ford Puma Coupe 1.7 – eller bare Pumaen, som jeg planlægger at kalde den i daglig tale. En skøn lille racer, som jeg allerede er blevet ret gode venner med, selvom jeg egentlig ikke er specielt vild med at køre bil – og slet ikke inde midt i Aalborg. Endelig har jeg en oplagt mulighed for at lytte til CD’en fra MGP 2015, som jeg fik sammen med en masse andet merchandise, da jeg sidste år havde en lille rolle i showet. Der bliver skrålet højt med på ”Ramt af MGP” – jeg frygter nogle gange, at de andre bilister kan se mig sidde og holde fest bag rattet, haha!

IMG_7071

Christian skriver bacheloropgave for tiden, så han har også nok at se til. Vi er efterhånden ved at have sparet lidt kærestetid sammen. Det gik for alvor op for mig i går, hvor vi rigtig skulle kærestehygge og bruge lidt tid sammen. Hyggen bestod i at gå en tur ud i Aalborg vestby for at hente bilen og køre hen og tanke. Sølle! (Som det kan ses på billedet nedenunder, er Christian også rigtigt hoppet i det afslappende jeg-sidder-hjemme-og-skriver-bachelor-tøj – det var første og eneste gang, han kom uden for en dør i går) 😀

IMG_7154

Jeg skal liiiige vænne mig til at køre rundt i Aalborgs små og ofte ensrettede veje for at lede efter parkeringspladser, da jeg alligevel er for nærig til at give 16 kroner i timen på Budolfi eller i Salling. Jeg krydser dog fingre for, at trafikken i Aalborg centrum og jeg snart kommer godt ud af det med hinanden!

Hvis der for resten skulle være nogen, der ligger inde med tips til interrail i Europa, så hører jeg meget gerne fra jer! Jeg har undersøgt lidt hist og her på nettet, men deciderede ruteplaner og rejseguides er ikke lige det, der popper først frem, når jeg søger. Christian er meget afvisende overfor ferie, fordi vi jo fyrede den max af i USA sidste sommer, så indtil videre er de eneste ferieplaner, Christian er gået med til, en tur i Pumaen til Tversted og spise is. Så der er lang vej igen. Jeg tænker dog, at sådan noget som interrail er et billigt og hyggeligt alternativ, men jeg ved meget lidt om rejseformen. Alle gode tips modtages altså med kyshånd, så jeg forhåbentlig kan få lokket ham med sydpå alligevel. :-)

Hav en dejlig aften!

Julegaver – hvorfor skal det være så svært?

Hvert evig eneste år på cirka dette tidspunkt går jeg i panik. Der er få dage tilbage til jul, og jeg har langt fra styr på julegaverne. Når jeg ser mig selv udefra, tænker jeg, at jeg er sådan en, der har det hele på plads en måned i forvejen. En, der for længst har fået tilsendt ønskesedler og samlet de fineste pakker, der ligger klar til uddeling. Gid det var så vel!

Jeg har for tredje dag i træk nu været rundt i Aalborgs fyldte gader for at finde inspiration til julegaver. Jeg har kun fået én ønskeseddel, og resten af dem, jeg har spurgt, har ikke rigtig vidst, hvad de lige ønskede sig. Så er det altså svært!

Jeg er ikke selv bedre. Sandheden er jo efterhånden, at jeg er blevet så voksen, at jeg køber det, jeg har brug for. Det er andre tider end dengang, man som lille ønskede sig hele Fætter BR’s katalog. Alligevel har jeg formået at strikke en ønskeseddel sammen, som indeholder ting, jeg rent mangler – og rigtig gerne vil have. En ny lampe, pænt tøj til arbejde, en regnjakke, neglelak, øreringe og så videre.

IMG_6831

Et af de spørgsmål, der dukker op, når jeg taler med mine veninder om julegaver, det er selvfølgelig, hvad de andre mon har købt til deres kæreste. Jeg søger altid inspiration, for Christian ønsker sig stort set det samme hvert år. Et par sorte bukser, en jakke og en parfume… Det kan altså godt blive lidt kedeligt. Jeg ved godt, at han mangler det, men jeg vil så gerne overraske ham og give ham noget uforudsigeligt.

Det bliver dog alt andet end uforudsigeligt i år, for vi har været så dødkedelige, at Christian har været med ude og købe sin julegave. Det skete for cirka to timer siden. Vi var egentlig afsted for at købe gave til min lillebror, men Christian faldt over en rigtig lækker jakke, som han forelskede sig i. Der var kun to tilbage, så jeg turde ikke lade den hænge. Haha, havde det været omvendt, så havde jeg ærgret mig gul og grøn over at vide, hvad jeg mon fik af Christian, men han tager det ikke så tungt. Han er bare glad for, at han får en jakke, som han har snakket om i flere måneder, at han mangler!

Jeg mangler stadig at købe to gaver, men det må jeg gøre i morgen inden arbejde. Jeg har allerede en idé om, hvad den ene skal være, men jeg er rimeligt lost, når det kommer til den anden. Jeg kan dog aldrig købe en ringere gave, end jeg gjorde for nogle år siden, da jeg var i gave-panik. Min kammerat fra gymnasiet, som jeg stadig taler med i dag (utroligt nok, taget i betragtning af gaven) og jeg havde aftalt, at vi gav julegaver. Jeg kan kun forestille mig skuffelsen, da han åbnede gaven fra mig: en DVD med alle 24 afsnit af Yallahrup Færgeby. Jesus Christ. Jeg bliver helt flov bare ved tanken! Hvad tænkte jeg dog på, da jeg købte den? Det har vi grinet meget af siden. Og for at det ikke skal være løgn, så sidder jeg også og fniser lidt, mens jeg skriver det her. Oh my God. 😀

Nu vil jeg bruge resten af aftenen på at se julefilm, slappe af og holde søndag. Min farmor har forsynet mig med en bunke ugeblade, så dem planlægger jeg også at kaste mig over senere.

Jeg vil lige slutte af med et lille stemningsbillede fra sidste år, hvor der var jul i min gade – det ville ikke være dumt, hvis det kom til at se sådan ud igen snart, selvom det ikke ligefrem ser lovende ud! God 4. søndag i advent. :-)

IMG_4401

Christian + Josefine = 5 år

Jeg vil gerne begynde dette indlæg med en lille advarsel: er man ikke så meget til romantiske kærestebilleder og får man en smule kvalme ved offentlig kærlighed, så er det måske bedst, at man scroller ned til næste indlæg. 😉

I dag er det 1. december! Juhuu – ikke nok med, at julen for alvor er begyndt. Christian og jeg har 5 års-dag i dag! I et halvt årti har vi været en del af hinandens liv (+ 3 måneder – vi skulle  lige lære hinanden at kende lidt bedre, inden vi blev kærester). Og det bedste af det hele er, at jeg er endnu mere nyforelsket nu, end jeg var til at begynde med! Jeg mener jo selv, at jeg har gaflet mig den skønneste, dejligste og mest kærlige mand, dette land har at byde på. Og når jeg siger, at JEG har gaflet, så mener jeg det faktisk – for det har været noget af en kamp at få ham med på idéen til at starte med.

Christian og jeg gik i parallelklasse på gymnasiet, men havde timer sammen i naturgeografi i 3.g. Her smugkiggede jeg tit over på den søde fyr med det enormt glatte og lange pandehår, der konstant blev smidt til siden med et kast med hovedet – og jeg bildte mig selv ind, at ham den langhårede Blicher altså kiggede igen! Efter at have gået og sendt smil til ham i et par uger, mandede jeg mig op og skrev en besked til ham på Facebook. Jeg spurgte om hjælp til naturgeografi, og vi skrev lidt frem og tilbage om vores lektier. Jeg opdagede lynhurtigt, at Christian altså skiller sig lidt ud fra andre fyre – alle beskeder fra ham var enormt lange og virkede rimeligt gennemtænkte. Her havde vi altså at gøre med én, som ikke bare er pæn og sød – han gad rent faktisk også at kommunikere med mig i rimeligt høj grad. Jeg var solgt!

Nu bliver det rigtig kliché-agtigt. For efter nogle ugers skriven frem og tilbage, var der gymnasiefest. Jeg havde selvfølgelig spurgt Christian, om han kom, og det gjorde han. Jeg dullede mig op og krydsede fingre for, at jeg skulle ud og bytte mundvand med ham om aftenen. Lang historie kort: Det lykkedes mig at få franarret ham et lille kys den aften. :-)

Her er et billede fra gymnasiefesten:

DSC_0966

De efterfølgende måneder var fyldte med op- og nedture, da Christian på det tidspunkt aldrig rigtig havde haft en kæreste, og han havde nogle problemer med at finde sig til rette i at skulle være i et fast forhold. Efter en måned stoppede han vores forhold for en periode, men han kom heldigvis på bedre tanker igen. Det samme trick lavede han igen efter et halvt års tid. Puha, 18-årige Josefine havde en meget forvirret periode det år, men endelig fandt Mr. Perfect ud af, at han altså gerne ville blive ved med at være kærester med mig. Thank God! Jeg har altid tænkt på, at jeg tror, at den forvirrede opstart på vores forhold har været rigtig sund for os. Vi sætter enormt meget pris på hinanden, men har også altid prioriteret tid alene og med vores venner højt.

IMG_1020

I mine forældres skov har vi et par træer, vi kalder “kærestetræerne”. Her står der “L+C” for mine forældre, og husker jeg rigtigt, har min lillebror også et par afslørende bogstaver skåret ind fra hans helt unge teenageår, selvom jeg tror, han vil benægte det. :-) Det lyder enormt dramatisk og teenage-agtigt, men jeg sagde altid, at mit bogstav kun skulle ridses ind én gang – og som sagt, så gjort. Som 19-årig gik Christian og jeg en tur i skoven og satte vores præg på et af kærestetræerne. Det er lidt imponerende, at jeg har turdet tro på, at jeg skulle finde min udkårne allerede som 18-årig – men det har heldigvis vist sig at holde stik! Og det håber jeg helt afsindigt meget, at det bliver ved med at gøre. :-)

DSC_0822

Jeg elsker jo at rejse, og gudskelov har jeg haft rimelig stor succes med at få overtalt Christian til at tage med! Sammen har vi udforsket Thailand, Israel, USA, London, Spanien og Tyrkiet, og jeg kunne ikke drømme om en bedre rejsepartner. Jeg har selvfølgelig også tonsvis af planer i hovedet om, hvor næste tur går hen. Vi har jo – som tidligere nævnt her på bloggen – et gavekort til flybilletter, der skal bruges indenfor det næste år, og vi er stadig i et dilemma om, om vi skal bruge det eller om vi skal forsøge at sælge det, da rejsebudgettet for det næste år egentlig er brugt op.

CIMG0123

SS850123

2014-06-27 22.20.35

DSC_0543

2015-07-21 16.56.52

DSC_0195

2015-08-07 13.39.04

Efter to år som kærester flyttede Christian og jeg sammen i Aarhus, hvor vi begge gik i skole. Som jeg har fortalt tidligere, flyttede vi efter et år til Aalborg, hvor vi bor sammen i dag. Jeg elsker at vågne op til Christians morgenånde og dejlige, uglede hår hver morgen. En af hemmelighederne bag vores forhold er uden tvivl, at vi er gode til at give hinanden tid – hver eneste dag. Uanset hvor lidt vi ser hinanden i løbet af dagen, så er det 100 procent sikkert, at vi altid putter hinanden. Jeg går ofte i seng før Christian, der sagtens kan sidde og game til over midnat, og vi ligger hver aften i sengen i 20-30 minutter og snakker om dagen, der er gået, og kysser hinanden godnat. Den vane håber jeg aldrig, vi smider fra os.

2015-03-30 20.02.33

Jeg er så taknemmelig over, at jeg har Christian i mit liv. Han er ikke bare min kæreste, han er også min allerbedste ven. :-) I aften skal vi i biografen og fejre dagen lidt. Jeg vågnede op til blomster her til morgen, så det kan kun blive en skøn dag. Det var vist nok romantik på bloggen for i år! Jeg håber, I kunne holde til det. Hav en fantastisk 1. december!

Lørdags-dilemmaet: Skal vi droppe ferien?

Klokken er 13.30, og jeg kan helt uden at skamme mig sige, at jeg ikke har lavet dagens gode gerning indtil nu! Christian er på job som Hjem-IS-mand, så jeg er all alone. Jeg har spist rundstykker (med leverpostej, selvfølgelig), set partilederrunde om EU-afstemningen og ligget i sengen og set et par dokumentarer i DR’s arkiv. Da jeg vågnede iførte jeg mig træningstøj, men om det bliver brugt til dét, det er lavet til, må tiden vise.

Når jeg er færdig med indlægget her, står hele resten af dagen på bachelorskrivning (igen). I know – det er røvkedeligt at læse om min skoleopgave, så vi springer fluks videre til noget forhåbentlig lidt mere spændende: lørdags-dilemmaet!

I dag vedrører dilemmaet Christian og mig. Som jeg fortalte i sidste uge, så har vi været så heldige at få et gavekort til en værdi af 6000 kroner til KLM, som skal bruges indenfor de næste 12 måneder, og flere destinationer har allerede været i spil. Vi har overvejet en kombinationsrejse til Kuala Lumpur og Sumatra eller Bali i august 2016, fordi det er billigt at bo der (langt billigere end at bo på hotel i London for eksempel). Og når vi nu allerede har 3000 kroner til flybilletter pr. mand er det ikke uoverskuelige summer, der skal lægges oveni for at få rejsen dertil.

Problemet er imidlertid bare, at vi – som jeg også skrev om i det tidligere indlæg – jo egentlig med USA-turen havde bestemt os for, at rejsebudgettet for den næste lange periode var brugt, og at vi lige ville tage en slapper med de vilde udlandsture. Hvis vi gerne snart vil til at tænke på at investere i bolig, skal vi jo have lidt på opsparingskontoen.

Vi har overvejet at sælge gavekortet for 5000 kroner, hvis det kan lade sig gøre. Men vi er splittede. Vi vil begge to sindssygt gerne afsted, men kan også godt se fornuften i at blive hjemme og spare de penge. Spørgsmålet er så bare, hvornår vi lige igen har mulighed for at hive to-tre uger ud af kalenderen og bare nyde hinanden på en rejse til Malaysia og Indonesien. Købe bolig kan man jo altid!

Skal vi være voksne og sælge gavekortet for at bidrage til opsparingen, eller skal vi nyde, at vi er unge og gribe chancen og bestille flybilletterne?

Jeg håber, der er nogen, der har et par kloge ord at sige om det – for vi er virkelig i tvivl!

PS. Jeg har endelig haft held med at uploade vores video fra USA, så har man lyst til en lille bouillonterning af glæde, kærlighed og fastfood, så kan det ses her. Og husk endelig at trykke, at det skal vises i HD, for så bliver kvaliteten lige 1000 gange bedre. God lørdag! :-)

Om at være kærester med en gamer

Billeder

Christian til computerspilskamp i USA <3

Christian spiller computerspillet League of Legends. Det kan ingen, der kender ham, være i tvivl om. Jeg skal op klokken 5.15 hver morgen for at fange morgentoget til Aarhus, så jeg går tidligt i seng, og når jeg er blevet puttet ved 22-tiden, er det altså Thresh, Teemo og Morgana, der får Christians kærlighed (og ikke mindst had).

Jeg er blevet spurgt, om jeg ikke synes, det er lidt irriterende, at Christian så tit sidder begravet i skærmen. Lad mig forklare det med en lille fiktiv snak baseret på virkelige samtaler, jeg har haft:

”Min kæreste er heldigvis ikke sådan en, der spiller computer og ikke har nogle venner.”

At folk, der spiller computer, sidder alene på værelset med cola i drop og pizzarester på den slidte t-shirt og er asociale, er simpelthen en misforståelse. Jeg troede selv, det forholdt sig sådan, men efter at have været med på sidelinjen i flere år kan jeg – næsten desværre – konkludere, at computerspil er alt andet end asocialt! Jeg har måttet sove med ørepropper for at ikke at være vågen til klokken to om natten, når Christian og mange andre taler sammen, mens de spiller. Når jeg læser i en bog eller ser en god film, så er jeg måske asocial. Men når fem personer taler sammen over et computerspil, er det alt andet end asocialt.

”Men de sidder jo også og ser videoer af andre, der spiller computerspil. Dét er da for underligt!”

Hvorfor er det mere underligt at se en computerspilskamp end en fodboldkamp? Rigtig mange andre kvinder har en kæreste, der går meget op i fodbold og bruger flere hundrede kroner om måneden på at oddse. Hvad er forskellen på det og at se andre spille computerspil, så man selv kan lære noget?

I sommer var Christian og jeg på roadtrip i USA, og i Los Angeles var vi inde og se en computerspilskamp live. Selv for en som mig, der ikke fatter, hvad spillet drejer sig om (andet end det er noget med at man skal tilføre sine modstandere damage og selv have masser af HP, for i sidste ende at dræbe tårne), så var det altså en ret fed oplevelse!

For et år siden, da jeg var i praktik på TV2/Nord, lavede jeg et lille tema om computerspillere og streamere – inspireret af min søde kærestes fascination. Dengang var det stadig sparsommeligt med artikler om e-sport og YouTubere i medierne, men siden da er mit indtryk, at fokusset på emnet er steget. Er man nysgerrig, kan det ses her. Det tager 16 minutter, så det er en længere smøre. Og har man ikke tid til det, kan man nøjes med at se fraklip af mig, der åbenbart har rigtig, rigtig svært ved at fortælle om at tjene penge på YouTube (det lykkedes dog i sidste ende!):

… og nu kan jeg glæde mig over, at Christian kan hygge sig med computerspil de næste dage – i morgen smutter jeg nemlig til London indtil på søndag! :-)