Archive of ‘Drømme’ category

Drømme og status på mål i 2016

Der sker simpelthen så meget for tiden, og jeg elsker det! Omkring nytår talte Christian og jeg om, at 2016 ville være dét år med størst forandring i vores fælles liv indtil videre, og det må man i sandhed sige, det er blevet.

Jeg blev færdiguddannet i januar, startede på job i februar, og om mindre end to måneder er Christian færdig på læreruddannelsen, hvilket forhåbentlig resulterer i et job hurtigt derefter (vi krydser fingre!). Udover at gå i skole er Christian 2-3 dage om ugen vikar på en skole i Støvring, hvor han har fået faste idræts-timer samt andre forskellige vikar-timer, og derudover kører han Hjem-IS-bil hver anden lørdag. Tiden flyver altså bare afsted, og jeg føler nærmest, det var i går, vi stod på stolene i vores stue og skålede, mens vi hoppede ind i det nye år.

Jeg er aldrig blevet beskyldt for ikke at drømme om alverdens mulige og umulige ting – og det fortsætter jeg med! I december opstillede jeg 10 ting, jeg gerne vil i 2016, og her knap fem måneder inde i året tænker jeg, at det er passende med en lille status indtil videre…

1. Jeg vil gerne blogge hver dag – og nogle gange to gange om dagen
Haha! Det ville være løgn at sige, at jeg på nogen måde har levet op til det. Bloggen har været lidt på pause, især den sidste måned, fordi jeg har følt, at jeg var løbet tør for idéer at blogge om. Og selvom det ikke burde betyde noget for mig, da jeg jo blogger for min egen skyld, så må jeg også indrømme, at jeg nogle gange godt gad at have en smule feedback i kommentarfeltet – lidt modspil, så at sige :-) Siger jeg noget, I er uenige i? Så skriv det! Siger jeg noget, I kan relatere til? Fortæl det endelig! Så er det en hel del sjovere – og giver masser af inspiration til nye indlæg.

2. Jeg vil gerne investere i bolig
I næste uge skal vi i banken for at tale om vores boligdrømme. Som jeg skrev om for et halvt års tid siden, så går vi jo jævnligt og tjekker boligmarkedet ud, og i og med at vores situation er anderledes end for et halvt år siden, så føler vi os ret klar til at tage springet, hvis det rigtige skulle byde sig! Umiddelbart er tanken, at vi gerne vil købe en lejlighed i Aalborg, da vi ikke ved, hvor vi er om nogle år rent jobmæssigt, og derfor vil vi gerne have noget, vi kan sælge igen indenfor rimelig tid uden det store tab. Vi ser det som en lille investering :-)

3. Jeg vil gerne til London og se Harry Potter and the Cursed Child
Det bliver desværre ikke i år, jeg får stillet min Harry Potter-trang – vi har ingen London-planer lige for tiden. Er der nogle fridage i vagtplanen, så kigger vi i stedet mod steder som Barcelona, Paris og Amsterdam. Vi kommer højst sandsynligt ikke af sted, men vi holder skarpt øje med de efterhånden meget billige flybilletter fra Aalborg Lufthavn!

Det er jo absolut ingen hemmelighed, at jeg også drømmer mig til fjerne feriedestinationer så snart, jeg kan komme til det, men skulle vi ende med at købe bolig, så er de drømme altså udskudt, har vi aftalt. Og så krydser vi fingre for, at turen igen går tilbage til USA næste sommer, hvor jeg allerede har lagt meget detaljerede planer for et roadtrip på østkysten… Haha. Det koster jo ikke noget at drømme!

4. Jeg vil blive bedre til at tage gode billeder til bloggen
Tja, svaret til denne hænger jo lidt sammen med punkt 1. Det er i hvert fald ikke sket! Selvom jeg har taget nogle blog-venlige billeder, der aldrig er blevet brugt – se bare her, haha:

IMG_7388

Ovenstående kop er godt nok ikke min. Jeg fik bare en kop sort kaffe. Men jeg sad ved siden af hende, der drak den, og så må man vel godt tage et fint blogger-agtigt billede?

IMG_7567

Frokostpause på Ulla T. God kaffe, men cheesecaken smagte liiiidt for meget af… ja… ost.

5. Jeg vil skrive en novelle
Den kan jeg til gengæld sætte flueben ved! I januar var der deadline på Danske Ugeavisers novellekonkurrence, hvor jeg skrev en lille novelle til. Jeg har endnu ikke hørt noget om, om der er fundet en vinder, så jeg venter stadig i spænding på at finde ud af, hvad det ender med!

6. Jeg vil gerne til Justin Bieber-koncert
Ja, det sker så heller ikke – desværre. Ingen af mine veninder var friske på det, før billetterne var udsolgt, hvorefter de lige så stille én for én efterfølgende krøb til bekendelse og fortalte, at de alligevel godt kunne tænke sig en aften i Biebers selskab. Vi er i kø til billetter nu, hvis der skulle være nogen, der fortryder deres køb – men hvem i alverden skulle dog fortryde at have købt billetter til Bieber?! 😀

7. Jeg vil blive bedre til at besøge min familie
TJEK! Efter at jeg er blevet den glade ejer af Pumaen, og vi dermed ikke behøver tage bussen, der kun går hver anden time, er det altså unægtelig blevet nemmere at komme en tur forbi derhjemme. Den krydses af med god samvittighed – selvom min mor nok synes, at vi da godt kunne komme forbi endnu mere :-)

8. Jeg vil holde flere Josefine-dage med afslapning på sofaen med nachos og en god serie
Den kan jeg vist også godt sætte flueben ved. Efter at jeg ikke længere pendler til Aarhus med bachelorprojekt på hjernen, og jeg nu er så privilegeret at have et job, hvor jeg har minimum tre fridage om ugen på grund af lange arbejdsdage, så er der blevet masser af plads til en gang imellem at trække stikket og nyde tilværelsen. Hold op, hvor er det dejligt. Man skal bestemt ikke undervurdere, hvor meget sådan nogle timer, hvor man bare er sig selv, betyder for ens velvære.

9. Jeg vil også holde flere kærestedage, hvor telefonen slukkes og Christian og jeg går på små dates og får oplevelser sammen
Det er vi bestemt også blevet bedre til – og det vidner forrige indlæg jo i den grad om! Desuden har vi kastet os over Geocaching, som er en form for skattejagt, hvor man tager ud i bylivet og naturen og finder små skatte, der er gemt rundt omkring. Samtidig lærer man en hel masse om området, man ”geocacher” i. Virkelig en fin og hyggelig ting, man nemt kan bruge nogle timer på i hinandens selskab – og så går der lidt sport i at finde de små ”skatte”!

10. Jeg vil gerne læse flere bøger
Også her kan jeg sætte et stort flueben – lige nu har jeg fire bøger, jeg enten er i gang med, eller jeg går i gang med snart. Jeg er lige nu snart færdig med at læse Jussi Adler-Olsens ”Flaskepost fra P”, som jeg agter at slæbe Christian med i biografen for at se, når jeg er færdig. Nøj, hvor er den spændende. Jeg er også i gang med Mikael Kambers ”Vi er bedst, når vi er glade”, der handler om, hvordan glæde og succes går hånd i hånd på arbejdspladsen. Meget inspirerende, og jeg elsker tanken om, at vi jo selv har stor indflydelse på, hvordan vores liv er, afhængig af vores tilgang til livet.

Derudover har Christians mormor været så sød at give mig to bøger, som jeg glæder mig rigtig meget til at læse. Den ene er Fredrik Backmans ”Min mormor hilser og siger undskyld”, som handler om Elsa på syv år, der tager på et lille, lokalt eventyr for at bringe undskyldninger ud til sin døde mormors naboer. Det lyder måske umiddelbart ikke så spændende, men er den lige så god som Fredrik Backmans første udgivelse, ”En mand der hedder Ove”, som jeg var helt solgt over, så er der en fin og sjov læseoplevelse i vente :-) Den sidste bog er Thomas Rydahls ”Eremitten”, som handler om en pensionist, der sætter sig for at opklare mordet på en lille dreng på Fuerteventura. Den vandt BogForums Debutantpris i 2014, så den har jeg også høje forventninger til.

Og således blev der altså gjort status. Eksisterer Rivejernet stadig, når 2016 er omme, gør jeg selvfølgelig endeligt status. Tak fordi, I læser med – selvom der nogle gange er langt mellem snapsene!

Eksamen, nyt job og mindre blogging

Så gik der fire dage uden bloggen – og hvilke fire dage! Hold op, hvor er der sket vanvittigt meget siden sidst, jeg checkede ind på Rivejernet. Jeg har stadig ikke forstået det hele endnu.

Endelig skulle min makker og jeg til eksamen tirsdag, og jeg havde virkelig nerver på. Fordi vores emne faldt, og vi først mange uger inde i processen valgte at skifte medie fra TV til et online-univers, har det mildt sagt været lidt af en kamp at skrive bacheloropgave. Tiden har været presset, og vi har foretaget nogle panikhandlinger. Jeg var spændt på, om det ville bide os bagi. Derfor blev der fældet mange glædestårer, da vi endelig kom ud fra eksamenslokalet til flag og champagne og kunne fortælle, at vi nu endelig var uddannede journalister!

Bare rolig – det er glædestårer 😉

IMG_8391 IMG_8413

Min mor, Christian og veninde Camilla var taget med til Aarhus, og det var så dejligt at have dem med som moralsk opbakning. Efter at have fejret eksamen på skolen med dem, min bachelormakker og hans søde kæreste tog vi tilbage mod Aalborg, hvor min veninde Ditte var så sød at kigge forbi. Der blev venindehygget og spillet Crash Bandicoot til den helt store guldmedalje. Om aftenen havde jeg inviteret Christian, mine forældre og svigerforældre ud og spise på Restaurant Sanya, og det var enormt hyggeligt og rart at kunne slappe lidt mere af.

Jeg fik desuden så mange fine gaver – en ring, øreringe, en halskæde, pænt arbejdstøj, gavekort til en middag med efterfølgende drinks og et billede med teksten ”Jeg er ikke bare perfekt, jeg er også journalist”. Sådan! Desuden fik jeg den fineste kuglepen fra Christians mormor, som jeg planlægger at indgravere ”Brader” i. Lige nu har jeg altid bare TV2/Nord-kuglepenne i tasken, så jeg glæder mig til at have min helt egen, meget personlige kuglepen. Det er jo en journalists fornemste våben. :-)

Da jeg gik i seng i går, var uroen i maven dog ikke helt overstået endnu. Jeg stillede nemlig vækkeuret til kl. 4.45, fordi jeg skulle op til endnu en ”eksamen” i morges – jeg skulle testes til et nyt job.

Jeg havde jo egentlig sagt ja til en plads i en redaktion på TV2/Nord, som laver længere indslag, men for lidt tid siden blev jeg ringet op og spurgt, om jeg kunne være interesseret i at ændre de planer.

Så langt, så godt – og i dag kunne jeg endelig fortælle familie og venner, at jeg har sagt ja til jobbet som studievært på TV2/Nord fra 1. marts. Jeg er helt vildt stolt over, at jeg har fået muligheden, og er meget ydmyg overfor opgaven. Jeg tror stadig ikke helt, at jeg har forstået det hele endnu! Juhuu, hvor er det vildt. Jeg glæder mig SÅ meget til at begynde.

Skærmbillede 2016-01-20 kl. 19.52.24.png

IMG_7055.PNG

Min lillebror Joakim arbejdede i går, og havde ikke mulighed for at komme med ud og spise, så i dag tog vi på Sams Barbeque og spiste snasket pizza og fejrede eksamen og det nye job. Nu sidder jeg bare herhjemme og overvejer, om jeg skal fortsætte på det level i Crash Bandicoot, vi spillede os op på i går. :-)

I og med at min fremtid ser lidt anderledes ud, end jeg havde regnet med, så har jeg også taget en beslutning om bloggen her. Jeg har været vanvittigt glad for at blogge, og havde egentlig bestemt mig for, at jeg ville forsøge at blogge hver dag i 2016. Det går elendigt, som man nok kan se. Jeg har nu besluttet, at det kommer til at gå den anden vej. Dels fordi, jeg gerne vil fokusere mere på arbejde nu, og dels fordi, at jeg lidt føler, at jeg nogle gange blogger mere af pligt end af lyst – og sådan skal det jo helst ikke være. :-)

Hermed ikke sagt, at jeg ikke kommer til at give et lille pip herinde i ny og næ – men der vil nogle gange være langt mellem snapsene. Jeg håber, at I stadig har lyst til at læse med en gang imellem.

Kan I have en dejlig aften!

Jeg kunne have boet på et slot – og så er det ikke engang løgn

I søndags var jeg til julemarked med min familie på Voergaard Slot udenfor Flauenskjold. Der var pyntet rigtig fint op, og der var et hav af spændende boder. Jeg er gennem min barndom jævnligt kommet på slottet – både med folkeskolen og også på besøg til middelalderdage, julemarked og så videre.

Mig, farmor og Joakim (drivvåde, som man nok kan se!)

IMG_7361

Der er faktisk en lille, sjov historie omkring netop Voergaard Slot, for rent faktisk kunne det have tilhørt min familie. For mange, mange år siden var det nemlig til salg, og der overvejede mine oldeforældre, som jeg desværre aldrig har mødt, seriøst at købe slottet. De droppede dog planerne, fordi min oldemor var bange for voldgraven omkring slottet. Var det sket, så var det nok formentlig heller ikke i sidste ende tilfaldet mine forældre, for min morfar havde en god, stor søskendeflok at dele slottet om, hvis det var kommet så vidt (søskendeflokken var på et tidspunkt den længste nulevende søskendeflok i Danmark, og forskere fra USA undersøgte dem for en årrække tilbage – men det er en helt anden historie!)

IMG_6708

IMG_7374

Voergaard Slot har jo en spændende historie, der omhandler Danmarks nok mest berømte spøgelseskvinde, Ingeborg Skeel. Der går nogle blodige historier om hende – blandt andet siges det, at hun klippede fingrene af tyve og har druknet slottets arkitekt i voldgraven omkring slottet for at sikre sig, at han aldrig ville opføre et slot magen til Voergaard. Inde i en af salene er der desuden en blodplet på gulvet, som bliver ved med at dukke op, selvom man har forsøgt at fjerne den.

IMG_6705

Det siges, at Ingeborg Skeel stadig spøger på slottet, så det er måske godt nok, at jeg ikke holder til i et af slottets kamre. :-)

Vi endte dagen med at tage på Café Visa og fejre min farmors fødselsdag. Efter lang tids overvejen endte jeg selvfølgelig med at bestille en lækker, sprød pizza. What else?

IMG_6722

Mens jeg drømmer mig til mit andet liv som beboer på et slot, så sidder jeg i toget på vej til Randers. I dag skal vi gennemføre det sidste interview til bacheloropgaven, og så går det løs med at skrive den næste uges tid. Der er kun ni dage til aflevering nu, og jeg glæder mig næsten lige så meget til at aflevere, som jeg glæder mig til jul. Og det er meget. Rigtig, rigtig meget!

Kan I have en skøn dag!

Boligdrømme og om at være fræk som en slagterhund

Nu og da kan jeg ikke lade være med liiige at tjekke hvilke lejligheder og huse, der er til salg i Aalborg. Det er absolut ikke, fordi vi på nogen måde mangler noget, der hvor vi bor nu, men i et vækstende Aalborg tænker jeg, at det næsten kun kan være en god investering at eje i stedet for at leje. :-)

Jeg har dog endnu ikke fundet noget, der kan slå det, vi bor i nu, og som er indenfor økonomisk rækkevidde, så det kan sagtens være, at drømmene forbliver drømme. I hvert fald indtil Christian og jeg efter sommer begge skal ud og lede efter nye jobs.

Det første år, vi boede sammen, boede vi i en lille 1-værelses lejlighed i Aarhus, hvor vi sov i køkkenet, der kun var udstyret med campingblus og kombiovn. Jeg gik tit i seng tidligere end Christian, og når jeg lå med hovedet på puden, stod fjernsynet lige præcis 20 centimeter fra mit hoved. Det betød, at Christian måtte skrue helt ned på lydniveau 1. Man kan finde sig til rette med meget, når der ikke lige er andre muligheder (her er der selvfølgelig tale om problemer på i-landsskalaen).

Her er lidt billede fra dengang, vi flyttede ind i den lille lejlighed i Aarhus:

DSC_0002

DSC_0006

IMG_0804

Da jeg fik praktikplads i det nordjyske frygtede jeg, at det betød, at Christian og jeg skulle bo hver for sig. Christian havde på det tidspunkt læst et år på lærerseminariet i Aarhus, og var alene flyttet til Aarhus fordi, jeg var der. Ellers ville han have søgt ind i Aalborg. Nu så det ud til, at jeg skulle flytte til Aalborg, og Christian dermed ville være tilbage alene i Aarhus. Det havde jeg lidt dårlig samvittighed over. Men få timer efter, at jeg havde fået at vide, at jeg havde fået praktikplads på TV2/Nord, sagde Christian til mig, at han gerne ville med til Aalborg og Nordjylland, hvor alle de gamle venner og familien var. Han var enormt glad for studiet og hans medstuderende i Aarhus, men ligesom jeg havde han også en trang til at komme ”hjem”. Jeg var ovenud lykkelig. Og så gik boligsøgningen i gang.

Jeg ved godt, at det siges, at det er fuldstændig umuligt at finde lejlighed på Boligportalen, men vi forsøgte alligevel. En dag var der en 2,5-værelses lejlighed i gågaden i Aalborg på 77 kvadratmeter (kæmpestort, når man kommer fra den lille lejlighed i Aarhus!) Der var ikke billeder på annoncen, men jeg kontaktede lejeren straks og fik at vide, at der var åbent hus to dage efter.

Min veninde havde på det tidspunkt netop været i gang med en intens boligsøgning, hvor lejlighederne blev snuppet for næsen af hende gang på gang. Jeg havde sagt til mig selv, at hvis lejligheden var bare en lille smule lækker, så ville jeg slå til med det samme – der var ikke nogen, der skulle nuppe den foran mig.

Som sagt, så gjort. Fredag troppede min mor og jeg op foran lejligheden en time før, der var åbent hus – jeg ville være først i køen. Christian var til eksamen den dag, og havde ikke mulighed for at tage med og se lejligheden. Han havde dog givet mig lov til at slå til, hvis lejligheden var værd at bo i. Der kom 4-5 andre interesserede i løbet af den næste time, og jeg veg ikke fra min plads.

Så kom udlejeren endelig og låste os ind. Jeg trådte som den første ind i gangen, kiggede ind i stuen og sagde efter 5 sekunder i mit nye hjem ”den vil jeg gerne skrive under på”. De andre – inklusive min mor – kiggede lidt forskrækkede på mig, og jeg følte mig lidt luset sådan at slå til uden at give de andre en chance. Udlejer spurgte, om jeg var sikker på, at jeg ikke lige ville se soveværelset, badeværelset og bryggerset først? Tjo, det ville jeg da gerne, men jeg var i hvert fald stadig klar til at skrive under.

Efter en halv time ringede jeg til Christian for at høre, hvordan det var gået til eksamen, og for at fortælle, at vores nye hjem var i hus (tøhø). Han var helt paf. På samme dag havde han fået et 12-tal til eksamen og fået en ny lejlighed. Og få uger efter fik han dispensation til at fortsætte lærerseminariet på 2. år i Aalborg efter sommerferien.

Lidt stemningsbilleder fra den nye lejlighed:

IMG_2663

IMG_4362

IMG_1469

Vi har det rigtig godt, der hvor vi er nu. God udlejer, gode naboer (der gerne vil drikke et glas vin engang i mellem – hurra!), opvaskemaskine, vaskemaskine, fælles tagterrasse og masser af plads – midt i Aalborg. Og et soveværelse, hvor døren kan lukkes ind til.

Men skulle det vise sig, at drømmelejligheden pludselig var tilgængelig for os, så ku’ jeg altså godt. :-)

Mine bønner er hørt – lykkens gudinde har tilsmilet mig igen!

Nogle gange har man lov til at være Fætter Højben, og i dag var en af de dage for mig. Efter at have griflet lidt ned på bloggen i går om, at jeg går og drømmer om at komme ud og rejse, lå der minsandten en meget rar mail og ventede på mig i min indbakke i dag: En voucher til flybilletter med KLM! JUBIII!

Jeg så cirka sådan her ud, da jeg læste mailen:

DSC_0220

Da Christian og jeg skulle til USA i sommer, var der mekaniske problemer med flyet fra Amsterdam til Atlanta, hvor vi skulle mellemlande, inden turen gik videre til Los Angeles. Det betød, at vi endte med at måtte bruge en nat på et hotel i Amsterdam, før vi næste morgen kunne sætte os på et andet fly, som fløj direkte fra Amsterdam til Los Angeles. I alt mistede vi 12 timer af vores rejse, og dermed også en overnatning på hotel i Los Angeles og en dags billeje.

Vi tænkte egentlig ikke mere over det – der var jo ikke ret meget, KLM kunne gøre, andet end at give os gratis mad, overnatning og nyt fly næste dag. Men da vi kom hjem, tænkte jeg, at det ikke ville skade at undersøge vores rettigheder. Vi havde jo trods alt haft udgifter til hotel og billeje, som vi ikke kunne bruge pga. forsinkelsen. Jeg læste lidt om passageres rettigheder, og det gik op for mig, at vi faktisk var berettiget til erstatning. Den faste takst er 4.500 kroner i en situation som vores, så vi søgte selvfølgelig om erstatning ved KLM.

Efter seks uger havde vi stadig ikke fået svar fra KLM, og vi sendte derfor en klageformular til EU, som reglerne foreskriver. Men for et par uger siden fik vi så et brev tilbage fra EU om, at KLM altid svarer deres passagerer, og at de derfor ikke kunne gøre mere i sagen. Da vi jo ikke havde hørt fra KLM indenfor perioden for svarfrist, tænkte vi egentlig, at løbet var kørt.

MEN! Så blev mandagen lige pludselig ti gange bedre, da der i dag tikkede svar ind fra KLM – de beklagede meget vores forsinkelse, og som et plaster på såret fik vi en voucher til en værdi af 6000 kroner til KLM, Delta Airlines og Air France. Halløjsa!

Christian er ikke helt lige så meget oppe og køre over vores ”tvungne” rejse, som jeg er – som han formulerede det (ganske vist med et stort smil på læben): ”du har altid metoder til at overtale mig til at tage ud og rejse!” Han mener, at USA-turen er ferie nok for et par år, og at der lige skal spares på rejsebudgettet, når vi er på SU. Det har han måske også lidt ret i. Jeg krydser dog fingre for, at han ser sådan her ud, når han lige vænner sig til tanken om, at vi alligevel skal flette fingre i udlandet igen snart:

DSC_0825

Voucheren skal bruges indenfor 12 måneder, så jeg kommer helt sikkert til at skrive et indlæg eller to om hvilke destinationer, der er i tankerne. Mulighederne er jo uendelige med KLM – hold nu op, hvor flyver de mange steder hen! Og så håber jeg, at I læsere har nogle gode rejsetips, til når Christian og jeg endnu en gang drager ud i verden. :-)

At rejse er at leve

Jeg elsker at rejse, og har konstant øjne og ører åbne overfor nye rejsemuligheder. Faktisk er det nærmest første gang i flere år, at jeg ikke har en eller anden bestemt destination i kikkerten eller konkrete rejseplaner for fremtiden. Jeg aner simpelthen ikke, hvor turen går hen næste gang – men jeg har MASSER af drømme! I år har været ret begivenhedsrigt på rejsefronten, og på sådan en tømmermænds-søndag efter en fed koncert med Kato på Skråen i går får jeg lidt lyst til at samle op. :-)

Playa del Inglés, Gran Canaria – januar 2015

En mandag aften i januar talte en veninde og jeg om, at vi var blevet lidt trætte af kulden herhjemme, og at det ville være lækkert med en tur til sydens sol. Vi havde tilfældigvis mulighed for at holde fri fra arbejde i en uge (jeg havde noget afspadsering på TV2/Nord, der skulle afholdes), så to dage efter tog vi chancen og bestilte en uspecificeret rejse til Gran Canaria med afrejse få dage efter. Billetterne var ultrabillige, og vores forventninger til hotellet var derfor heller ikke superhøje. Det skulle dog vise sig, at jeg intet havde at være bekymret for.

Vi endte i Playa del Inglés på et skønt lille hotel tæt ved havet, og på bordet i lejligheden stod der champagne klar til os, da vi ankom. Så var stilen lagt. Efter et par dage blev vi flyttet over på et andet (og endnu skønnere) hotel med lækkert pool-område. Det var min første oplevelse med en uspecificeret rejse, men bestemt ikke min sidste!

IMG_4599

IMG_4596

Vi var dog meget overraskede over, hvor få mennesker der var i Playa del Inglés i januar. Vi følte os lidt alene, og stødte konstant på de samme mennesker i området. Poolområdet havde vi nærmest også helt for os selv. Vi talte med nogle lokale, der sagde, at antallet af turister var faldet. Hvorfor, ved jeg ikke. Der var dog lidt fordele ved at være i byen, når der var så få mennesker i området – vi blev tilbudt drinks i læssevis af ejerne af de forskellige barer. Vi skulle bare betale for én drink, og vupti: så stod der fire drinks og shots til os. De ville gøre alt for at holde os ved deres bar. Det betød også en uge med lidt for mange drinks, men vi havde løbeskoene med, så mon ikke alkoholen blev svedt ud igen – det bildte vi os i hvert fald selv ind. 😉

10922690_10152604187353862_6912045739500465830_n

Men en fantastisk tur var det i hvert fald, og jeg kan varmt anbefale sådan en veninde-tur – det er balsam for sjælen!

Barcelona – april 2015

I april gik turen igen til Spanien – denne gang Barcelona på studietur med gode kollegaer fra TV2/Nord. Vi var afsted fra torsdag middag til søndag aften, og foran os ventede et spændende program med mediebesøg og foredrag med en dansk freelance-journalist i Barcelona. Jeg elsker at se, hvordan man laver TV andre steder og høre om journalisters rolle og tilhørsforhold i samfundet. Indtil videre har jeg besøgt medier i Istanbul, Barcelona, London og København, og det er nogle ret interessante forskelle, der er. Lad mig bare sige det sådan: jeg er glad for at være journalist i Danmark! :-) Nå, nok om det.

Vi fik også tid til at shoppe og spise god mad. Jeg tror, mit tapas-depot blev fyldt op for hele det næste år på de få dage!

Roadtrip i USA – juni og august 2015

Siden Christian og jeg gik i gymnasiet, har vi talt om, at vi rigtig gerne vil på roadtrip i USA. Denne sommer havde vi så muligheden for begge to at holde en måned fri og tage på vores livs hidtil største rejse. Vi kørte 8.500 kilometer i en spritny Dodge Charger gennem Californien, Arizona, Utah, Colorado, Wyoming, Idaho og Nevada. Hvis der er nogen, der er interesseret i en mere specifik rejsebeskrivelse, må I endelig skrive! Turen tog 30 dage, hvilket var perfekt, når man som os godt kan lide at være på farten og opleve noget nyt hver eneste dag.

2015-07-22 00.02.34

Vi besøgte flere nationalparker, og vores favorit var klart Yellowstone. Det var så spændende at se gejsere, bisonokser på vejene og kæmpe arealer med fantastisk natur. Vi brugte dog mere tid i parken end planlagt…

DSC_0412

Efter en rigtig god, lang første dag i Yellowstone satte vi os ind i bilen ved 20-tiden. Vi vidste, at turen til hotellet ville tage et par timer. Uheldigvis havde jeg ikke signal på min telefon, som vi brugte som GPS, så vi besluttede os for, at vi ville køre ud af parken og satse på at få signal der.

Yellowstone er næsten tre gange så stor som Fyn, og der er kun fire udgange fra parken: nord, syd, øst og vest. Vi mente at kunne huske, at vi skulle ud af den østlige indgang, og vi fandt vej ved hjælp af et kort over parken. Mørket var faldet på, og det eneste lys, der var, kom fra de få biler, der var tilbage i parken og fra månen. Derudover stod der tit rådyr på vejene og chillede, så vi blev nødt til at køre med ret lav hastighed.

Efter en times kørsel opdagede vi, at vi var kommet til at køre nordpå, og vi måtte vende skuden og køre samme vej tilbage. På det tidspunkt var det gode humør så småt ved at være under pres, men vi var nu sikre på, at vi var på rette vej.

Klokken 1 om natten, efter flere timers langsom kørsel, var vi ude fra parken, og jeg kunne endelig få signal til telefonen og slå GPS’en til. På det tidspunkt var vi overbeviste om, at der kun var ganske kort distance hjem, så jeg troede ikke på det, da GPS’en viste, at vi ville være fremme klokken 6 næste morgen. What?! Vi kørte ind på den nærmeste tankstation og talte med dem derinde. Langsomt gik det op for os, at vi havde taget den forkerte udgang – vi skulle have været ude af den sydlige udgang. Og da der lå en bjergkæde, som vi ville blive nødt til at køre udenom for at nå frem til hotellet, ville det tage os fem timer mere at komme frem. Puha. Jeg tror, at sådan en nat cirka svarer til samme parforholdstest som en tur i IKEA.

Nå, men klokken 9 næste morgen efter tre stop, hvor vi lige fik en halv time på øjet, var vi endelig fremme ved hotellet og nåede at få tre timers søvn, inden turen igen gik ind mod Yellowstone National Park. :-)

2015-07-21 12.33.58

Jeg kunne skrive flere sider om vores roadtrip, men jeg skal nok spare jer for det. Turen var på alle måder så fantastisk, at det ikke kan forklares med ord. Jeg har klippet en video sammen fra turen, som jeg lægger ind på bloggen en anden dag – jeg kan desværre ikke få lov til det lige nu af uforklarlige grunde.

London – oktober 2015

For knap en måned siden satte jeg igen kursen mod London til en dejlig tur sammen med min søde farmor og lillebror. Turen har jeg allerede skrevet om her.

Som sagt ved jeg ikke, hvad næste stop er – USA-turen sled lidt på rejsebudgettet, så vi må lige tage nogle ekstra vagter på jobbet, hvis vi snart vil afsted igen! Personligt har jeg slet ikke fået nok af USA, men en tur til en destination i Europa kan bestemt også gøre det. :-)

MGP 2015: Da barndomsdrømmen (næsten) gik i opfyldelse

Jeg har ALTID været helt vild med MGP. Jeg husker, hvordan jeg sad på mit barndomsværelse som 9-årig i 2002 og så Razz kickflippe vildt og danse breakdance på mit lille sort/hvid-TV. Jeg meldte mig ind i hans fanklub, hvor man betalte 100 kroner for at se eksklusive billeder og få en signeret plakat (jeg vidste ikke, hvad signeret betød. Jeg var derfor fuldstændig ellevild, da jeg opdagede, at der var autograf på plakaten), sad i to timer udenfor Aalborg Storcenter for at stå forrest til en koncert, meldte mig ind i danseklubben Dance Action, hvor ham og hans dansere gik, købte skater-sko, drømte om UFO-bukser og var nok bare generelt det, man kan kalde mega-fan.

Året efter var det B-Boys, der fik min kærlighed, og jeg kan huske, at min veninde og jeg stod foran spejlet og skrev “B-Boys” i panden for efterfølgende at opdage, at teksten stod spejlvendt.

Jeg skrev masser af sange (heriblandt en romantisk ballade med den fængende og dybe titel “Verden Uden Dig Er Som Pizza Uden Chili”), men da der skulle være baggrundsmusik på alle indsendte bidrag, og jeg ikke havde et privat husorkester eller optagelsesfaciliteter, endte jeg med kun at sende teksterne ind til deres hjemmeside. Jeg husker stadig, hvordan jeg med stolthed kunne konstatere, at “Drømmen Uden Ende” var blevet udvalgt som en af de bedste sangtekster.

Selvom jeg er blevet ældre, lever barndomsdrømmen om at være med til MGP stadig i bedste velgående – bare på en ny måde. Jeg vil være med bag kameraet og lave børne-TV. Da vi skulle søge praktikplads på Journalisthøjskolen, søgte jeg selvfølgelig en plads ved DR B&U (Børn og Unge), som producerer MGP, men skæbnen ville, at jeg skrev under på en kontrakt med TV2/Nord ti minutter før, DR B&U ringede og inviterede mig til samtale (hvilket resulterede i en fantastisk og lærerig tid på TV2/Nord, som jeg ikke fortryder et sekund!)

I en frokostpause fortalte jeg en kollega om min MGP-drøm, og det viste sig, at hun tilfældigvis kendte produktionslederen på programmet. Hun fik hurtigt arrangeret, at vi kunne komme forbi Gigantium, hvor MGP 2015 blev afholdt, for at få en lille rundvisning. Jeg glædede mig som et lille barn! To uger efter kom der så et opkald, der skulle betyde, at jeg ringede rundt til hele familien i en blanding af ekstase og rystende nervøsitet.

De manglede nemlig én, der var vant til at være på TV, som skulle spille superfan og sige tre replikker i showet – og de ville høre, om jeg havde lyst til at påtage mig den rolle? A’hva?! Mig?? Jeg sagde kæmpestort JA og hoppede og dansede i lejligheden (det gjorde jeg faktisk. Helt bogstaveligt talt) og sang “Du er blevet ramt af MGP…” resten af dagen.

Her er lidt billeder fra prøverne:

2015-02-11 17.53.23

Min trøje fortæller vist rigtig fint, hvordan jeg havde det under prøverne. :-)

2015-02-11 17.53.17

Min helt egen stol på allerforreste række!

2015-02-11 17.53.33

Sofie Linde, Joakim Ingversen og Søren Rasted var værter på showet. Her øves sekvensen, hvor jeg er med.

2015-02-11 17.53.42-1

Totalt happy Josefine!

2015-02-13 18.11.51

Mit helt eget hjørne i garderoben. 9-årige Josefine ville være besvimet af glæde, hvis hun vidste, det nogensinde ville ske.

2015-02-11 17.53.12

Der prøves tøj…

2015-02-13 17.08.17

Generalprøve – jeg sad på min plads på forreste række sammen med blandt andet Marcel og Aqua-Lene. Der var hele tiden kø ovre ved os, fordi folk ville have autografer. Og når man alligevel spiller superfan med sin gule kasket og MGP-lir og ligner en, der ikke er helt bagt færdig, kan man lige så godt gå all in og bede om at få et billede.

Generalprøven om fredagen gik godt, og lørdag var det showtime. Ved middagstid ringede en fra produktionen så med dårlige nyheder: de havde fundet en 8-årig pige, der skulle spille superfan i stedet. Det virkede simpelthen for mærkeligt, at hende, der spillede MGP-fan, var en voksen – det var gået op for dem, da de så optagelserne fra generalprøven igennem. Manden forsikrede mig om, at jeg havde gjort det lige, som jeg skulle, men at MGP jo trods alt er et show med børn. Det kunne jeg jo kun give ham ret i. Jeg var totalt cool i telefonen, og han sagde, at jeg selvfølgelig stadig var velkommen til showet om aftenen – der var en plads reserveret til mig og min veninde på forreste række.

Da vi mødte op for at aflevere mine ting backstage, var der en gave til mig som et plaster på såret: en MGP-gymnastikpose fyldt med CD’er, keyhangers, armbånd, en MGP-blæser, en trøje og en personlig hilsen fra værterne samt autografer fra alle deltagerne. Selvom det var vildt sødt, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, om de overhovedet ved, at jeg altså bare spillede superfan, og i virkeligheden ikke er sådan én, der render rundt med gul kasket og farvestrålende gymnastikpose på ryggen til hverdag og opfører sig tosset?!

Nå, men en kæmpe oplevelse var det i hvert fald, og min veninde og jeg havde en fest til showet om aftenen!

Så krydser jeg fingre for, at jeg en gang i fremtiden kan være med bag kameraet på produktionen af MGP. Og til folkene bag: hvis Sofie Linde bliver syg, så ringer I bare! 😉

Ej, er det ikke svært at komme ind på Journalisthøjskolen?

10381979_10203202819406255_4219509872684427286_n

En dejlig dag som journalist på job!

Jeg husker tydeligt den dag, jeg fik beskeden om, at jeg var optaget på selveste Journalisthøjskolen. Journalisthøjskolen! Drømmen, jeg har haft så længe, jeg kan huske!

Jeg var ellers HELT sikker på, at jeg ikke var en af de 250 heldige, der var blevet optaget, fordi jeg ikke følte, jeg havde klaret den berygtede optagelsesprøve specielt godt. Jeg tog prøven som 18-årig, da jeg gik i gymnasiet, og jeg forberedte mig så småt på at skulle læse medievidenskab på universitetet for efterfølgende at søge ind igen.

Selve prøven er delt op i forskellige dele, som varierer en smule fra år til år. Jeg skulle blandt andet skrive en artikel om løvfrøer, en tekst om min bedste ven skrevet i et sprødt og spændstigt sprog (hvordan hulan gør man det?!), fortælle om tre ting, der undrede mig, beskrive humor med 500 ord, sætte kommaer og selvfølgelig tage videnstesten (som de fleste har hørt om – ja, enkelte tror faktisk, at det er det eneste, man skal bestå for at blive optaget). Videnstesten bliver altid lagt online kort tid efter den seks timer lange optagelsesprøve, og da jeg testede mine svar samme aften, opdagede jeg med gru, at jeg kun havde haft 28 (!!!) rigtige ud af 50 spørgsmål ved optagelsesprøven. Jeg kunne lige så godt give op, løbet var kørt – jeg måtte vente til næste år. Eller… det troede jeg i hvert fald.

En måneds tid senere sov jeg ved Christian, som på det tidspunkt stadig boede ved sine forældre, og klokken blev over middag, før jeg så på Facebook, at andre havde fået svar fra Journalisthøjskolen. Jeg skyndte mig ind og tjekke mailen, og bum! Jeg var kommet direkte ind – ét styks studieplads var klar til mig fra februar 2012. Vi hoppede og dansede rundt i mine svigerforældres stue og kunne næsten ikke tro, at det var rigtigt. Jeg skulle flytte til Aarhus!

Lige nu er min makker og jeg ved at lave den afsluttende hovedopgave på skolen. Til januar er jeg færdiguddannet journalist (det er egentlig lidt vildt at tænke på?!), og barndomsdrømmen er dermed gået i opfyldelse. Jubii! Et af de spørgsmål, jeg oftest bliver stillet, når snakken går på uddannelse, er, om det ikke er svært at komme ind på Journalisthøjskolen? Jeg synes, det spørgsmål er enormt svært at besvare, for jeg følte jo ikke selv, at min præstation ved optagelsesprøven var særlig god, og alligevel fik jeg den føromtalte mail på en dejlig forårsdag i maj. Lykkens gudinde tilsmilede mig i dén grad, og jeg er hende evigt taknemmelig :-)

Hvis der er nogle, der læser med, som har nogle spørgsmål om journalistuddannelsen, så hold jer endelig ikke tilbage! Jeg husker selv, hvordan jeg havde tusind spørgsmål og googlede løs på ”optagelsesprøve Journalisthøjskolen”, men dengang i 2011 var det lidt svært at finde nogle, der kunne berette om deres oplevelser. Så fyr løs!

PS. Har man selv lyst til at teste sin viden, så kan videnstesten fra dette års optagelsesprøve findes lige her. Og skriv endelig resultatet i kommentarfeltet! Jeg er nysgerrig 😀

Goodbye London!

_JGB9428

Det er utroligt, som jeg kan blive overrasket hver gang over hvor dejlig en by, London er! Jeg er netop landet igen efter endnu en skøn forlænget weekend i den travle by. Vi har shoppet, været til Green Day-musical, set BBC, spist helt fantastisk kage, været på British Museum og været på London By Night-tour på de 3 dage, min farmor, lillebror Joakim og jeg tilbragte der i denne omgang. Billeder siger som sagt mere end ord, so here we go:

IMG_6311

Dét er da en mærkelig sammensætning – kyllingenudler og rødvin til den herlige sum af 65 kroner på flyet. Jeg gad godt vide, hvem der kom i tanke om sådan en menu? Og om nogen køber det?? :-)

IMG_6324

Alt hvad hjertet begærer af julepynt i Selfridges. Jeg kunne have købt det hele med hjem…

IMG_6328

Min flotte fyr af en lillebror 😉

IMG_6339

Dét her er seriøst den bedste kage, jeg nogensinde har smagt! Chili chocolate fondant med honningis og mandariner i appelsinsirup på Chiquito på Leicester Square. Et ord: wauw.

IMG_6341

Joakim var ikke helt lige så heldig som mig med desserten – han bestilte de lækre pandekager med is, han kunne se på billedet i brochuren, uden først at læse, hvad der stod om dem. Han blev derfor slemt, slemt skuffet, da det viste sig, at det altså IKKE var pandekager på billedet, men derimod ovnbagte ananasringe! Selvom de nu smagte udmærket, var det bare helt vildt sjovt, fordi Joakim normalt er ved at løbe skrigende bort ved tanken om frugt. Han spiste nu alligevel halvdelen, så helt dårligt kan det ikke have været.

IMG_6344

Fredag aften så vi musicalen American Idiot, som er baseret på Green Days sange. Som man kan læse om her, er jeg jo stor Green Day-fan og glædede mig som et lille barn til forestillingen. Og hurra – mine forventninger blev indfriet! Er man Green Day-fan, og skal man til London, så synes jeg, man alvorligt bør overveje at runde Arts Theatre tæt ved Leicester Square og bruge et par timer på musicalen, der handler om en gruppe stofmisbrugere i en forstad i USA efter 9/11. Jeg var totalt i rock’n’roll-humør, og dagen efter fik den lidt ekstra med eyelineren og touperingskammen. :-)

IMG_6315

Jeg må jo nok indrømme, at jeg er lidt glad for Primark. Ja, jeg ved godt, at tøjet ikke er i den bedste kvalitet nogensinde, men de har altså bare tit nogle fine og sjove ting alligevel, som for eksempel den her sag, jeg blev nødt til at købe! Man er vel Harry Potter-fan.

IMG_6357

Egentlig spiser jeg normalt ikke ret meget kage, men London-turen var altså en undtagelse. Her er verdens tungeste cheesecake, som jeg kunne klemme en tredjedel ned af. Og så havde jeg endda kvalme efterfølgende – men den var også kæmpe!

IMG_6353

Jeg læser jo til journalist, og min lillebror er i gang med uddannelsen til TV-fotograf, så det var oplagt, at turen gik indenom BBC til en tur rundt i huset. Her så vi TV-studier, var med på sidelinjen til en stor, live radioudsendelse og hørte om arbejdsgangene i huset. Vildt spændende!

IMG_6355

Jeg elsker alt, der glimter, og hvis jeg nogensinde skulle få brug for en el-scooter, kunne man godt drømme lidt om sådan en sag her!

Jeg har desværre ikke nogen billeder fra vores London By Night-tour, men den er også klart anbefalelsesværdig, hvis man vil have et godt overblik over byen og dens seværdigheder. Jeg blev i hvert fald inspireret til, hvad vi skal lave, når turen igen går til London på et tidspunkt! Nu skal søndagen bruges på at kysse på Christian, kigge lidt på bacheloropgave og på at slappe af.

PS. Der kommer Django Unchained kl. 21 på TV2, hvis man er i humør til en spændende film!

Turen går til London

I dag tager jeg til min yndlingshovedstad for niende gang – London! Jeg skal være der til på søndag, og udover at bruge tiden på shopping, kaffedrikning og god mad skal jeg denne gang også ind og se en Green Day-musical. Jeg glæder mig!

Det er min kære farmor, der for tredje gang har inviteret min lillebror og jeg med på en forlænget weekend i byen. Det er nu ikke dumt med sådan en farmor! :-)

I 2007 overraskede mine forældre min bror og jeg juleaften. Efter at alle gaver var pakket op, lå der en lille kuvert tilbage på træet. Jeg havde længe talt om, at jeg godt kunne tænke mig at se London, men jeg blev alligevel noget overrasket, da jeg åbnede kuverten, og der stod, at vi skulle til London få uger efter. Det blev begyndelsen på min forelskelse i byen, og siden er jeg vendt tilbage cirka en gang om året.

IMAG0868

London, 2007 – jeg havde lige opdaget foundation på det tidspunkt…

London er for mig en virkelig fascinerende by – lige fra de smukke bygninger og museer til den propfyldte undergrundsbane og diversiteten af mennesker. Det er så nemt at falde ind, synes jeg. Så det gør jeg, så tit jeg kan. Og hvis man følger en smule med i priserne på flybilletter fra Aalborg Lufthavn, kan man nemt få billetter til samme pris, som en tur til København koster – og nogle gange billigere!

Som den vakse læser har opdaget (og ellers kan man læse om det her), er bloggen opkaldt efter en figur i Harry Potter. Derfor kan det vel næsten heller ikke overraske, at jeg er HELT vildt forelsket i Warner Bros Studio Tour – The Making of Harry Potter (eller bare Harry Potter-land, som jeg kalder det :-) ). Det ligger udenfor London, og her ser man sindssygt imponerende kulisser, tøj, eliksirer, en kæmpe model af Hogwarts og meget mere, hvorefter man kan nyde en kop ingefærøl på Ligustervænget eller blive skræmt af dødsgardister i Diagonalstræde. Mange af scenerne fra filmen er optaget her, og jeg kunne altså ikke undgå at blive et lille barn på den 2,5 times lange tur. Det kan virkelig anbefales, hvis man godt kan lide Harry Potter! Jeg fortryder stadig, at jeg ikke fik købt en tryllestav under mit besøg.

London 2014

London 2014

Som nævnt skal vi denne gang ind og se musicalen American Idiot, der er baseret på Green Days sange. Jeg er helt oppe og ringe over, at vi endelig har fået billetter, for musicalen har ikke spillet de andre gange, jeg har været i London – og tro mig, jeg har dobbelttjekket. Jeg har været stor Green Day-fan siden jeg som 13-årig så American Idiot-musikvideoen i Boogie, og siden da har jeg lært stort set alle deres gamle sange at kende og har været til tre koncerter med dem. Jeg er spændt på at se, hvordan musicalen binder bandets sange sammen. Farmor er også helt klar på Green Day-musical – det er da lidt sejt!

I må have det rart herhjemme imens! Der kommer en London-opdatering på bloggen, når vi er hjemme igen. :-)

1 2